Vi vil sikre ytringsfriheden for mennesker med handicap

”I medierne har man en tilbøjelighed til at lave en portrættering af mennesker med handicap i nogle stereotype billeder. Der ville vi faktisk gerne have en helt anden tilgang. Hvis man kun er til stede i mediebilledet og bliver portrætteret på den der lidt stereotype måde, så bliver vi jo ved med at reproducere en bestemt forestilling om, hvad et handicap er, og hvordan et menneske med et handicap lever. Hvor vi vil give plads og rum til, at man kan tale med sin egen stemme og være til stede i mediebilledet med de konditioner, man selv finder vigtige. Det var det, vi gjorde ved at starte TV GLAD. Og det er også et bærende princip i dag.”

Sådan fortæller stifter og direktør i GLAD Fonden Mikkel Holmbäck, der i 1999 stiftede verdens første tv-station for udviklingshæmmede, som var det udtryk, der blev brugt for 25 år siden.

I dag bruger Mikkel Holmbäck udtrykket ”mennesker med kognitive handicap”, men han er med egne ord lidt forelsket i et svensk begreb, der hedder ”mennesker med funktionsvariation”.

For nylig rykkede TV GLAD helt ind i hjertet af dansk tv, da de med programmerne ”En særlig samtale” på DR gav seerne nogle i sandhed helt særlige interviews med blandt andre sanger Thomas Helmig, statsminister Mette Frederiksen og skuespiller Nicolaj Coster-Waldau, der blev interviewet af journalister fra TV GLAD.

Programmerne blev for nylig nomineret til Producentforeningens ”TVPRISEN” i kategorien ”Bedste factual entertainment”, og i december sidste år fik programmet ”Diversitetsprisen” i forbindelse med uddelingen af årets EKKO Shortlist Awards 2024.

Så der er sket meget, siden Mikkel Holmbäck sammen med Henrik Marentius Svendsen stiftede TV GLAD.

Ikke bare hvad priser angår. Tv-stationen er siden 1999 knopskudt, så GLAD Fonden, som det hedder i dag, omfatter en lang række af forretningsområder lige fra produktion af grafik til en zoologisk have.

I GLAD Fonden er der i dag ifølge Mikkel Holmbäck cirka 320 ansatte, hvor halvdelen er ansat på særlige vilkår, og herudover 120 elever på GLADs STU og såkaldte ”Flexuddannelse”.

Men faktisk var det tæt på at gå galt allerede i begyndelsen af 00’erne. For at drive virksomhed med inklusion og medborgerskab og ytringsfrihed som overordnet formål har været alt andet end nemt.

I dette afsnit af ”De sociale iværksættere” fortæller Mikkel Holmbäck hele historien om GLAD fra en idé i Vesterbro Videoværksted i 90’erne til i dag at være nok Danmarks største socialøkonomiske virksomhed.

Hvordan har man formået at holde fast i visionen? Hvad betyder det for de ansatte at være en del af GLAD? Hvorfor mener Mikkel Holmbäck, at det vil være en forfærdelig tanke, at GLAD var offentligt drevet? Hvordan kombinerer Mikkel Holmbäck og hans kolleger den sociale bundlinje med en økonomisk bundlinje? Og hvorfor har GLAD et princip om ikke at ansætte pædagoger?

Alt det og meget mere fortæller Mikkel Holmbäck om i ”De Sociale Iværksættere”.