Debatten om diagnoser går ud over de mennesker, som har det svært

”Hvis vi snakker om en 14-årig pige, som har kæmpet i årevis og bare ikke trives, og hun hører den her debat om diagnoser … Hun vil jo ikke have en autismediagnose. Også selvom man kan sidde både forældre og fagprofessionelle og være enige om, at det er den vej, vi skal, hvis vi skal have fat om den dybe angst, hun har lige nu.”

Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”.

Pernille Darling har skrevet en meget personlig debatbog, der er et skarpt og vigtigt indspark i debatten om, hvorfor vi ser en stigning i diagnoser, og hvad vi egentlig kan bruge dem til.

Bogens titel ”Det neurodivergente menneske” refererer til den måde, Pernille Darling ser diagnoserne på. Vi har nemlig brug for et langt mere nuanceret syn på diagnoser, for de kan vise sig på mange forskellige måder afhængig af kontekst, belastning og ikke mindst tryghed, fortæller Pernille Darling.

”Jeg plejer at fortælle unge mennesker, når de får en autisme- eller ADHD-diagnose, at man kan prøve at se det, som hvis du har en hel skala af forskellige farver. Så vil der være nogle mennesker, der ser fire-fem forskellige farver, og der vil være andre, der måske ser 35 forskellige nuancer. Men vi skal kunne navigere i det samme rum og det samme tempo og med de samme krav,” siger Pernille Darling og forsætter:

”Så hvis man hører til dem, der ser rigtig mange forskellige nuancer, og ovenikøbet har en hjerne, der ikke vil tage stilling til, hvad det er for nogen, der er vigtige her og nu, så bliver man jo hurtigere belastet, og så kan man hurtigere komme til at tænke, at jeg skal bare tage mig mere sammen og prøve lidt mere. Så det vil jeg gerne prøve at nuancere lidt.”

Den skarpe tone skader debatten

Pernille Darling ser en stor polarisering i debatten om diagnoser, hvor flere rejser tvivl om, hvorvidt der bliver givet for mange diagnoser, og om vi overhovedet kan bruge dem til noget. Det mener Pernille Darling, vi kan. De er et vigtigt redskab. Men hun er bekymret for, hvad den aktuelle debat om stigningen i antallet af diagnoser kan betyde for de mennesker, der har en diagnose eller er på vej til at få én.

”Jeg synes i virkeligheden, det er fint at diskutere, hvorfor ser vi den her stigning i diagnoser. Men det skal ikke handle om, at nu er der bare for mange diagnoser, og at vi skal lade være med at stille diagnoserne. Fordi de, der kommer, de har et behov. Jeg vil hellere dreje debatten hen på, hvad det så er i det omgivende samfund, der gør, at flere mistrives? Det bliver indimellem næsten sådan noget med at udskamme folk for at have opsøgt hjælp, når det er, at det nogle gange bliver en meget polariseret diskussion,” siger Pernille Darling, der oplever, at tonen indimellem bliver lidt for skarp, når diagnoserne er sat til debat.

”Så ser du nogle gange sådan nogle vittighedstegninger, eller hvad man skal kalde det for, hvor der står noget med, at der er ’Breaking news: Der er fundet en dreng uden en diagnose’. Sjovt for dem, der ikke er i det. Ikke så sjovt for dem, der er i det, tror jeg,” siger Pernille Darling.

Tør ikke stikke næsen frem

Hun håber, at hun med bogen selv kan bidrage til en nuancering af debatten, men også at vi får flere stemmer i debatten fra de mennesker, det handler om.

”Det er jo de mennesker, som har levet med de her diagnoser, der kan fortælle, hvordan det så er, og hvordan samfundet skal indrettes, for at de kan føle sig trygge og i ro. Og hvordan vi kan udnytte de ressourcer, der også er forbundet med at have en anderledes hjerne. Og det kommer jo heldigvis mere og mere frem, fordi der er nogen, der tør stå frem og fortælle. Men jeg kan være bekymret for, hvis debatten bliver meget polariseret, og det bliver meget sådan noget med fokus på, at nu stiller vi for mange diagnoser, og det er helt forfærdeligt, så vil der være nogle mennesker, der trækker sig ud af den debat, fordi de i forvejen har følt sig forkert i lang tid. Så tør man jo ikke at stikke næsen frem og få at vide, at man skal tage sig sammen.”

Lyt med, når Pernille Darling blandt andet fortæller, hvad det vil sige at være neurodivergent, hvordan hun ser et behov for at forstå neurodivergente menneskers måde at være i verden på, hvorfor hun ser, at flere får en diagnose i dag, hvordan diagnosen kan give en forståelse af sig selv, men også hvordan den kan være svær at acceptere – særligt når andre stiller spørgsmål ved dens validitet.