Hvorfor udøver man psykisk vold og stalking?

”Det sker i alle samfundslag. Det er mennesker med alle slags baggrunde.”

Sådan lyder det fra seniorkonsulent i Lev Uden Vold, Katrine Amalie Keller, når man spørger hende, hvem det er, der udøver psykisk vold.

Hun uddyber:

”Der er en overvægt af mænd, der begår vold. Og så er der nogle risikofaktorer. Vi ved blandt andet, at det at have oplevet vold i barndommen øger din risiko for selv at udøve vold, når du bliver voksen og kommer i et parforhold. Men vi kan desværre ikke lave sådan en fempunktsbeskrivelse,” siger hun.

Heller ikke når det handler om stalking, er det muligt at tegne et entydigt billede af udøveren.

”Det er alle mulige, der gør det, og i alle aldre,” siger Laurids Møller. Han er psykolog hos Dansk Stalkingcenter, hvor han blandt andet har udøvere, der gerne vil stoppe med at stalke, i behandling. Når han spørger dem, hvorfor de stalker, har de altid en unik forklaring.

”Det kan være: ’Jeg kan ikke holde til at blive forladt’. ’Hun tager mine børn’. ’Han fornedrede mig i relationen’. Men hvis vi skal generalisere, så er der næsten altid en følt uretfærdighed i den grund, og der er en berettigelse. Og det hænger jo sammen. Uretfærdigheden er det, der fodrer berettigelsen: ’Fordi du har gjort sådan, må jeg godt gøre det, jeg nu gør nu,” siger han.

Han forklarer, at stalking oftest er et produkt af, at man ikke kan rumme sine egne følelser og derfor bruger en adfærd til at regulere sig selv.

”Det her kan være stalking, men det kunne også være vold. Det at udføre adfærden regulerer ens følelser. Når jeg udfører min stalking eller er voldelig, så sker der noget inde i mig. Så får jeg det faktisk anderledes. Og det er utrolig vanedannende. Når først vi mennesker finder noget, der virker, så gør vi det igen og igen. Vi er ikke så gode til at søge nye løsninger,” siger han.

Erkendelse er vejen til hjælp

Når Laurids Møller hjælper udøverne til at holde op med at stalke, starter det med en erkendelse af, at det, de gør, er stalking.

”Vi ved fra forskning, at det er svært at tage på sig, at man er voldsudøver eller stalkingudøver. Men netop erkendelsen er det, der sætter rammen for behandlingen. Når man erkender og siger højt, at man udsætter én for stalking frem for at sige: ’Jeg chikanerer, men det er fordi x, y og z’, så giver man allerede lidt slip på sin berettigelse,” siger han og fortæller, at erkendelsen ofte fører til en eksplosion af skyld og skam.

”Både skyld og skam over det, de har gjort, men også skyld og skam over, at pilen nu peger på dem selv. At det er dem selv, der har ødelagt det. Men skammen forsvinder relativt hurtigt, for nu kommer det frem i lyset, og vi kan tale om den,” siger han.

Også når vi snakker om vold, er erkendelsen afgørende for, at behandling virker, fortæller Katrine Amalie Keller.

”Der er lavet forskning i, hvornår en behandlingsform er effektiv. Og den viste, at den kun er effektiv hos de personer, der faktisk erkender, at det, de gør, er vold,” siger hun.

Lyt til podcasten, og få mere viden om, hvorfor man udøver vold og stalking – og hvordan man får hjælp til at stoppe.

I podcasten ”Frem i lyset” giver vi stemme til nogle af de over 100.000 danskere, der årligt udsættes for psykisk vold i en nær relation. Og i bonusafsnittene giver vi ordet til eksperter i psykisk vold og stalking.

Podcastserien er skabt i samarbejde med organisationen Lev Uden Vold og er støttet af Offerfonden.

Udgivet af Socialt Indblik

Læs mere om, hvad psykisk vold er på psykiskvoldervold.dk

Har du brug for hjælp og rådgivning, kan du kontakte Lev Uden Volds rådgivning på 1888.