Livet efter en anbringelse kan være svært og udfordrende. Derfor skal de unge forberedes, før de fylder 18 år

”Mange af de unge her bliver hurtigt voksne. Også hurtigere end unge, der ikke er anbragt, som typisk bor hjemme længere end de 18 år og har forældre at støtte sig til i årene efter. Som anbragt står man alene på en anden måde. Derfor har vi som børne- og ungehjem en vigtig opgave i at hjælpe de unge til at blive klar til at stå på egne ben, når de slutter deres anbringelse,” siger Camilla Kokholm, der er afdelingsleder på DMO Holmegården i Svinninge, som er ét af de ni børne- og ungehjem, som Den Miljøterapeutiske Organisation driver.

Hvert år er der 2.000 anbragte unge i Danmark, der fylder 18 år. Men kun én ud af tre får tildelt efterværn, når de som 18-årige slutter deres anbringelse. Derfor skal de unge være i stand til at håndtere en lang række ting, når anbringelsen ophører.

”Mange af de unge, vi har boende, kommer typisk, når de er 16 eller 17 år. Så der er kort tid til, at de fylder 18 år. Derfor er tiden efter anbringelse noget, som vi og de unge skal forholde os til allerede fra start,” siger Stine Winther Paske, der er miljøterapeut hos Den Miljøterapeutiske Organisation.

”Vi arbejder meget med, hvordan de unge kan strukturere deres hverdag. At der er nogle pligter og rammer, som er vigtige. Det er lige fra, hvordan man udarbejder et budget, betaler regninger, bestiller tid hos lægen eller doserer sin medicin. Så det handler meget om, at de bliver i stand til i en meget tidlig alder at tage ansvar for nogle af de ting, som har betydning i deres liv. Vi skal støtte dem og skabe et trygt miljø for dem her, men vi skal samtidig forberede dem på, at de på et tidspunkt selv skal tage en række beslutninger, som får stor betydning for deres liv,” siger Stine Winther Paske.

At nå sine drømme

Men det er ikke kun de helt praktiske gøremål, miljøterapeuterne sætter fokus på, når de skal forberede de unge på voksenlivet.

”Mange af de unge har måske slukket for deres drømme og har ikke en retning for, hvad de gerne vil. Og her er det en stor opgave for os at hjælpe de unge med at tale om deres fremtidsdrømme og muligheder. Hvordan ser de sig selv i fremtiden? Hvor kunne de tænke sig at bo? Hvilken uddannelse kunne de tænke sig? Og hvad kunne de tænke sig at arbejde med? Det er vigtigt at hjælpe de unge med at gøre sig de overvejelser, så de selv føler, at de har en retning for deres liv efter anbringelsen,” siger Stine Winther Paske og fortsætter:

”Vi skal hjælpe de unge med at se deres ressourcer og muligheder. At de har nogle styrker, og at vi tror på dem og spejler dem i, at de godt kan nå det, de drømmer om.”

Nogle af de unge kan få tildelt efterværn og bliver boende et stykke tid hos Den Miljøterapeutiske Organisation, efter de er fyldt 18 år.

”Mange af de unge har en periode, hvor deres kontaktperson stadig er tilknyttet, efter de er flyttet. Så kan de hjælpe dem med at sikre, at der er styr på tingene i tiden efter flytningen. Har de styr på rengøringen, tøjvasken og får de betalt regninger? Men selvfølgelig også at de trives og er i gang med at etablere nye vigtige relationer i deres liv,” siger Stine Winther Paske, der netop fremhæver arbejdet med relationerne som en vigtig del af forberedelsen på voksenlivet.

”Det er hårdt at skulle slippe en relation. Men det er også noget, man skal lære. At have en betydningsfuld voksen i sit liv er en vigtig grobund for, at man kan skabe gode relationer senere i sit liv. Men det er også vigtigt at arbejde med, at man lærer at sige farvel. Og det kan være svært. Men det er noget, de kommer til at opleve. En skolelærer, en pædagog, en kontaktperson eller andre. Og den evne til at indgå i en relation, som man senere skal sige farvel til uden at føle sig svigtet, er en meget vigtig del af at blive voksen. Og det er en vigtig opgave, som vi skal tage på os,” siger Stine Winther Paske og slutter:

”Men uanset hvad, så slipper vi selvfølgelig aldrig de unge helt fra den ene dag til den anden. Vi forbereder det og holder kontakten, for det er jo en vigtig og tæt relation, der er gået forud for flytningen. Så de skal vide, at de er betydningsfulde for os, og at vi tænker på dem.”