SIND: 10-årsplanen for psykiatrien skal rumme langsigtede løsninger og målbare mål
Der er brug for en plan med en bred politisk opbakning, som tager udgangspunkt i en række ambitiøse og bindende mål, der forpligter en kommende regering – uanset hvem der kommer til at danne den. Det skriver formand for SIND, Mia Kristina Hansen.
24. august 2022
Af Mia Kristina Hansen, formand for SIND – Landsforeningen for psykisk sygdom
Endelig går forhandlingerne om 10-årsplanen for psykiatrien i gang. Vi har ventet meget og alt for længe på, at politikerne fulgte op på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg.
Vi kan risikere, at det kommende valg kan få negativ betydning for forhandlingerne, hvis politikerne kommer til at lave forhastede beslutninger, fordi de står midt i en valgkamp. Der er brug for en plan med en bred politisk opbakning, som tager udgangspunkt i en række ambitiøse og bindende mål, der forpligter en kommende regering – uanset hvem der kommer til at danne den.
En ambitiøs plan
For mig personligt er 10-årsplanen for psykiatrien præcis lige så vigtig som klimaplanen. Min oplevelse er, at planen skal sikre vores menneskelighed, fordi som det ser ud nu, så stiger antallet af mennesker, som får en psykisk lidelse, og danskernes mentale sundhed er i stor fare.
På SINDs Landsmødet 2021 vedtog vi en politisk udtalelse, hvor vi blandt andet skriver: ”Der er behov for en ambitiøs plan, der breder psykiatribegrebet ud og ikke kun omhandler psykiatri i snæver forstand. Der er behov for en plan, som har udgangspunkt i og fokus på menneskelighed, meningsfulde aktiviteter og de pårørende.”
Det er nemlig sådan, at man ikke nødvendigvis kommer sig af at ligge i en seng, men det betyder ikke, at vi så skal udskrive mennesker, så snart de viser det mindste tegn på bedring. Det må ikke bruges som undskyldning, når systemet for eksempel mangler sengepladser, eller når der er mangel på personale på de enkelte sengeafsnit.
Målbare mål
Der er brug for nytænkning, hvor man ligestiller psykisk sygdom og fysisk sygdom og kommer med løsninger, som tager hensyn til, at det levede liv ikke kan deles op i sektorer. Det handler om det hele menneskes livssituation, hvor alle aspekter bliver tænkt ind. Vi ønsker mindre tvang, færre genindlæggelser, kortere ventelister, mindre medicin – mere samtale og mindre overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser.
Der skal skabes et miljø i alle hjørner af psykiatrien – i et samspil på tværs af det offentlige og civilsamfundet – hvor det enkelte menneske netop kan få meningsfulde oplevelser, som er med til at give håbet og drømmene tilbage.
Mest af alt har vi brug for, at politikerne forpligter sig på konkrete mål for psykiatrien, som der følges op på år for år. Hvis man kan det for klimaindsatsen og mange andre områder, så kan man også for den mentale sundhed.