Tre år efter, at psykisk vold blev strafbart, lader både anmeldelser, sigtelser og tiltaler vente på sig

Forbud mod at gå i bestemt tøj. Overvågning af telefonopkald, mails og sms’er. Gentagne ydmygelser, latterliggørelse og kritik. Eller manipulation i en sådan grad, at man begynder af tvivle på sin egen dømmekraft og mavefornemmelse.

Hvert år udsættes omkring 200.000 danskere, ifølge Statens Institut for Folkesundhed, for psykisk vold. 60 procent af dem er kvinder, mens 40 procent er mænd. Det gør den psykiske vold til den mest hyppige form for vold. Og flere forskere peger på, at det med konsekvenser som angst, depression og PTSD også er den mest skadelige form for vold.

I 2019 blev den psykiske vold i nære relationer sidestillet med den fysiske og gjort strafbar. Siden har antallet af anmeldelser for psykisk vold i nære relationer i Danmark ligget på omkring 100 pr. kvartal, og kun i cirka halvdelen er sagerne er der blevet rejst sigtelse.

Psykisk vold skader mest

Mette Marie Yde er direktør for organisationen Danner, der tilbyder rådgivning og ophold på krisecenter til kvinder, der har været udsat for vold. Her oplever hun, at især den psykiske vold efterlader dybe spor.

70 procent af kvinderne har som følge af den psykiske vold symptomer på PTSD eller kompleks PTSD, når de kommer til Danners krisecenter, og 30 procent af dem har det fortsat, når de forlader krisecenteret.

”Det er den form for vold, det er sværest for kvinderne at komme over. Det er noget, de trækker med sig livet igennem. Det påvirker deres arbejdsevne, deres generelle trivsel, deres forældreevne og alt muligt andet. Noget af det, den psykiske vold kan, er at fratage alle frihedsgrader. Den psykiske vold handler jo om dominans og kontrol. Måske bliver man tvunget til at foretage nogle handlinger, som kommer til at forfølge en. Det kan fx være, at man, udover de psykiske men, også trækker en stor gæld efter sig,” siger Mette Marie Yde.

Hun forklarer, at man kan se den psykiske vold som en slags lim mellem andre former for vold. Særligt den grove kontrol, der ofte ligger i psykisk vold, er, ifølge Mette Marie Yde, nødt til at være til stede for, at man kan komme af sted med fx økonomisk vold eller seksuel vold.

Mette Marie Yde er ikke i tvivl om, at det er et vigtigt skridt, at psykisk vold er blevet kriminaliseret. Men hun ser samtidig en række barrierer, der gør, at de kvinder, hun møder hos Danner – og andre, der har været udsat for psykisk vold – ikke anmelder deres krænker.

”For det første ved mange slet ikke, at det er psykisk vold, de har været udsat for – og at det faktisk er strafbart – medmindre, man har været på krisecenter. Men der kan også være en barriere i forhold til at melde sin tidligere partner, fordi volden stadig er til stede: Kommer det bare til at skabe mere vold? Kan det gå ud over børnene? Og hvordan bliver jeg mødt på myndighedsniveau?” siger Mette Marie Yde og fortsætter:

”For andre igen kan det handle om, at de bare har lyst til at komme videre. Der er nogle, der simpelthen ikke orker at genbesøge hele deres forholds- og voldhistorie og folde det hele ud igen. Og endelig er der nogle, der er bange for selv at komme under anklage. De fleste, der udsættes for psykisk vold, laver modstand for at minimere volden. Og måske har man gjort nogle ting, som hvis man så isoleret på det, ikke så godt ud, og som kan gøre én nervøs, for hvad nu, hvis det bliver vendt om i retssagen?”

Hos Danner taler medarbejderne med kvinderne om muligheden for at melde deres krænker. Og Mette Marie Yde oplever, at de kvinder, der vælger at gøre det, oplever det som en stor forløsning.

”Det kan have en kæmpestor betydning for deres retfærdighedsfølelse. At man ikke kan slippe afsted med at handle på den måde,” siger Mette Marie Yde og fortsætter:

”Allermest forløsende er det selvfølgelig, hvis der falder dom, og man kan sige: Han har faktisk fået en dom for at gøre det her mod mig. Man kan forklare sine omgivelser, hvorfor man ikke kan have noget med ham at gøre, eller hvorfor han ikke skal have samvær med børnene. Det kan ofte være meget svært at forklare, når det handler om psykisk vold. Og samtidig kan det have praktiske konsekvenser i forhold til forældreskab fx, eller fordi chikanen fortsætter, og man nu har et papir, der fx betyder, at der er et tilhold mod ham.”

Svære sager at efterforske

Helle Hald er bistandsadvokat med mere end 25 års erfaring i at bistå ofre for alt fra voldtægter til vold, og desuden er hun talsperson for landsforeningen Hjælp Voldsofre. Hun genkender de barrierer for at anmelde psykisk vold, som Mette Marie Yde skitserer, og kalder det for den første hurdle i forhold til at få flere dømt for psykisk vold.

”Mange, der er udsat for psykisk vold fra deres partner, ved ikke, at det er det, de er udsat for. Og for mange er det forbundet med stor skyld og skam, når de finder ud af det, for hvorfor gik de ikke bare? Krisecentrene er virkelig gode til at hjælpe ofrene til at forstå, hvad de har været ude for – og de reaktioner, det skaber. Det samme er socialrådgiverne ude i kommunerne. Og det er det første og vigtige skridt,” siger Helle Hald.

Næste skridt er, ifølge Helle Hald, at politiet bliver bedre til at efterforske sager om psykisk vold.

”Der er virkelig stor forskel fra politikreds til politikreds, men mange steder er politiet helt på bar bund, når de får en anmeldelse om psykisk vold og måske sidder over for et menneske fyldt med selvbebrejdelser. De ved ikke, hvor de skal spørge ind, og hvordan de skal gribe efterforskningen an,” siger Helle Hald og uddyber:

”Når der er tale om psykisk vold, er der jo ikke håndfaste beviser eller lægeerklæringer, der kan understøtte den forurettedes fortælling. Man er nødt til at bevise, at der er et mønster fx ved at afhøre personer omkring den forurettede, der kan fortælle, at der er sket en adfærdsændring. Man skal også kunne bevise, at volden var af en vis varighed og intensitet – og ikke mindst, at udøveren af den psykiske vold var tæt knyttet til den forurettedes bopæl, ellers kan man ikke blive dømt,” siger Helle Hald.

Er politiet ikke dygtige nok til at lave efterforskningen, bliver der ikke rejst tiltale. Anklagemyndigheden rejser nemlig kun tiltale, hvis der er beviser nok til på sigt at få en sigtet dømt, fortæller Helle Hald.

For et stykke tid siden bistod hun selv i en sag, hvor anmeldelsen blandt andet gik på psykisk vold.

”Her fortalte kvinden i sin afhøring, at hendes familie og venner, havde oplevet, at hun havde skiftet karakter. Men politiet afhørte aldrig hverken venner eller familie, og det betød, at sagen glippede – og at det var helt formålsløst, at kvinden havde rullet sin historie ud,” siger Helle Hald.

Endnu en udfordring i forhold til at få fældet dom i sager om psykisk vold, er, ifølge Helle Hald, at dem, der har begået den, ofte ikke forstår, at der er tale om en kriminel handling.

”Hvis sagen endelig kommer for retten, skal dommeren sikre, at den tiltalte forstår, at han eller hun har begået en kriminel handling. Men mange forstår ikke, at de har krænket nogen. Måske er de selv vokset op med psykisk vold og opfatter det ikke som forkert. Hvis man ikke har forsæt til at begå en forbrydelse, kan man ikke straffes,” forklarer Helle Hald.

Som det ser ud lige nu, er der kun en enkelt gang, der er faldet dom i en sag udelukkende for psykisk vold. I de andre sager har det været i kombination med en anden form vold.

Psykolog skal hjælpe politiet

I 2020 besluttede man at oprette specialiserede teams i alle landets politikredse. Disse teams skal over en årrække forbedre sagsgangene inden for fire kriminalitetsområder: Vold i nære relationer, stalking, æresrelaterede forbrydelser og voldtægt. Det skal de blandt andet gøre ved at koble viden om psykisk vold til politiets praksis.

For Helle Hald er det den helt rigtige vej at gå.  

”Jeg oplevede for nylig på Station Bellahøj i København, at man havde taget en psykolog med til afhøringen i en sag om psykisk vold. En psykolog kan fange mekanismerne og sørge for, at der bliver spurgt ind til det, der skal spørges ind til, og den forurettede kan få en god oplevelse. Det er virkeligen god idé, at man får tilknyttet psykologer, indtil politiet selv får så meget erfaring, at det sidder på rygraden.”

Hos Danner er Mette Marie Yde enig i, at politiet har brug for hjælp og redskaber i efterforskningen af den psykiske vold. De senere år har Danner holdt kurser for flere politikredse netop for at klæde dem på til at efterforske den psykiske vold. Her har de taget udgangspunkt i den såkaldte voldsspiral, der forklarer dynamikkerne bag den psykiske vold.

”Psykisk voldelige forhold starter som regel med en stærk følelse af kærlighed og forelskelse. Volden kommer for det meste først efter et stykke tid og vokser så herefter støt og bliver normaliseret af både udøver og offer. Kontrol, dominans og manipulation bliver langsomt en del hverdagen,” siger hun og fortsætter:

”Er man udsat for psykisk vold, vil man ofte begynde at isolere sig, tabe sit netværk og i det hele taget ændre adfærdsmønstre. Og det er derfor nogle af de tegn, politiet skal have for øje og spørge ind til i deres efterforskning. Jeg vil vove den påstand, at der er langt flere vidner til psykisk vold, end til andre former for vold, men man skal vide, hvad man skal spørge ind til,” siger Mette Marie Yde.

Vi skal gribe ind

Trods barrierer i forhold til at anmelde den psykiske vold og udfordringer i forhold til at få rejst sigtelser og tiltale, mener Mette Marie Yde, at det er et stort skridt i den rigtige retning, at psykisk vold er blevet strafbart. At paragraffen i sig selv har en vigtig effekt:

”Den viser, at vi som samfund ikke mener, at psykisk vold er i orden. At det faktisk er en kriminel handling. Det har i sig selv en betydning for dem, der er udsat for den. Det er klart, at bliver der rejst sigtelse, er det en endnu større forløsning, men det at få opbakning i, at det ikke er ok, er et skridt på vejen,” siger hun.

Helle Hald er enig:

”Vi vidste godt, at det her ville blive svært, men det er ikke det samme som, at man skulle opgive på forhånd. Psykisk vold skaber skader for livet. Det her er et vigtigt skridt i forhold til at stoppe den,” siger Helle Hald.

Mette Marie Yde ser desuden den nye paragraf i straffeloven som en vej til at skabe en udvikling, hvor vi ikke længere stiltiende ser til, når vores nære udsættes for psykisk vold.

”Man kan sammenligne med det, der er sket, siden vi ophævede revselsesretten for 25 år siden. Der er stadig børn, der bliver slået, men langt de fleste af os griber ind, hvis vi ser det. Det er mit håb, at vi ved at have gjort psykisk vold strafbart, skubber til den samme udvikling. At vi i fremtiden faktisk griber ind, når vi ser, at vores søster ikke bliver behandlet ordentligt,” siger Mette Marie Yde.

Hun fremhæver, at det ikke kun vil virke præventivt i forhold til den psykiske vold. Det ville også medvirke til at forhindre partnerdrab. For forud for stort set alle partnerdrab ligger et forløb med psykisk vold.

”Når vi tidligere har talt om partnerdrab, har vi accepteret forklaringer som: ’Jeg var helt ude af mig selv’ eller ’jeg havde et blackout’. Men for stort set alle partnerdrab gælder det, at der har været psykiske vold op til,” siger Mette Marie og Yde og peger på bogen ”Fanden tage dig – beretning om et kvindedrab”, som journalist og forfatter Niels Frank for nylig udgav. Her afdækker han de mønstre, han så, op imod at hans søster blev myrdet af sin eksmand.

”Venner og familie kunne godt se, at søsterens mand ikke behandlede hende ordentligt. Selvfølgelig er der nogle, der får en psykose og nogle, der har en personlighedsforstyrrelse. Men der har næsten altid været et forløb med psykisk vold forud for et partnerdrab,” siger Mette Marie Yde og peger på den britiske kriminolog Jane Monckton-Smith, der har identificeret otte skridt til et partnerdrab, hvor den psykiske vold gradvist optrappes.

”Det understreger vigtigheden af, at politiet bliver bedre til at efterforske disse sager, og at vi andre bliver bedre til at gribe ind, når vi ser det,” slutter Mette Marie Yde.