Kriminaliseringen af psykisk vold udfordrer politiets måde at tænke efterforskning på

”Vi forsøger hele tiden at blive dygtigere til at efterforske sager om psykisk vold. Blandt andet ser vi på, hvordan vi kan blive bedre til at afhøre. Hvordan vi kan identificere stemninger og det uligevægtige magtforhold, hvor én tager styringen og kontrollerer den anden, som er kendetegnende for psykisk vold.”

Sådan fortæller Sofia Kjær, der er konsulent hos Københavns Politi. Siden 2021 har hun sammen med to psykologer og en politifaglig medarbejder udgjort det specialiserede team i Københavns Politikreds. Teamet skal sikre ny viden og forbedre sagsgangene inden for fire kriminalitetsområder – nemlig vold i nære relationer, stalking, æresrelaterede forbrydelser og voldtægt.

Mens man i Danmark har været gode til at sætte ind over for forskellige former for kriminalitet, som fx bandekriminalitet, er der blandt andet inden for partnervold sket en stagnation. Derfor besluttede man i 2020 nationalt at etablere specialiserede teams i landets 12 politikredse, der skal sikre viden, forbedre sagsgangene og indføre en traumeinformeret praksis inden for de fire kriminalitetsområder.

At blive bedre til at forstå og efterforske den psykiske vold er, ifølge Sofia Kjær, en af nøglerne til at knække kurven for samlivsrelateret vold. Derfor er det noget af det, det specialiserede team hos Københavns Politi har fokus på.

I april 2019 blev psykisk vold i nære relationer gjort strafbart, et par år senere blev negativ social kontrol tilføjet paragraffen, og senest i januar i år fulgte en paragraf, der forbyder stalking.

Sofia Kjær kalder paragrafferne for vigtige skridt i forhold til at udvide vores voldsforståelse og nedskalere partnervold. Men de nye paragraffer udfordrer samtidig den traditionelle måde at tænke efterforskning på, fordi man skal dokumentere gentagende og vedvarende handlinger frem for en enkeltstående hændelse.

”Paragrafferne er nuancerede, men de er også udfordrende. Uanset om vi taler om psykisk vold eller stalking, er der en masse juridiske materielle betingelser, som vi skal identificere, for at det kan blive strafbart psykisk vold. Der er en ret tydelig distinktion imellem den juridisk strafbare psykiske vold – og den socialfaglige definition af psykisk vold, som fx krisecentrene bruger, når de skal hjælpe nogen med at forstå, hvad de har været ude for,” siger Sofia Kjær og peger på nogle af de betingelser, som politiet må identificere for at kunne rejse sigtelse for psykisk vold. Den første handler om den nære tilknytning til husstanden.

”Der skal være tale om en gerningsperson, der er nært knyttet til husstanden. Og så skal vi kigge på, hvad det er for en periode. Paragraffen trådte jo først i kraft i april 2019. Vi kan godt se på mønsteret også inden, men vi kan ikke bruge det, der er sket inden den dato, som bevis på, at volden er gentaget over en periode, som er en af betingelserne for at kunne straffe,” siger Sofia Kjær og fortsætter:

”At volden er gentagende, betyder ikke, at det nødvendigvis er den samme adfærd hver gang. Det behøver altså ikke at være de samme nedsættende ord, men det skal være nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd, som bliver brugt gentagende gange over en periode. Vi skal altså identificere et mønster og nogle nedslagspunkter – og så skal vi bevise, at adfærden er grov og egnet til at styre den anden. Det vil sige, at den skal have været udøvet med det formål at styre den forurettedes adfærd,” forklarer Sofia Kjær.

Når Københavns Politi efterforsker sager om psykisk vold, undersøger de blandt andet, hvad der findes af fysiske beviser. Er der fx korrespondance, der kan bevise nedværdigende og forulempende adfærd? Er der gps-trackere, der peger på overvågning, eller findes der lydfiler? Herudover afhører politiet vidner, der enten kan bekræfte konkrete hændelser eller adfærdsændringer. 

”Hvis der har været enten sociale myndigheder eller sundhedsmyndigheder inde over, kan det være vigtige vidner. Har man talt med sin læge eller sine kolleger om, at det ikke går så godt derhjemme? Har man mistet sit job? Eller har man haft depressive tanker? Jo mere fagligt objektiv et vidne er, jo bedre. Men det kan også være meningsgivende at afhøre familie og venner – fx en mor, der ikke længere har kontakt med sin datter. Eller en gruppe af venner, der ikke kan genkende deres ven eller veninde, fordi han eller hun har ændret adfærd,” siger Sofia Kjær.

Afhøring skal identificere et mønster

Det specialiserede team hos Københavns Politi forsøger at blive klogere på, hvordan man i afhøringen kan identificere mønsteret i den psykiske vold.

”Vi prøver at blive bedre til at spørge ind de rigtige steder for at skåne den forurettede for lange afhøringer, der kan være virkelig belastende, men vi gør det også for at kunne identificere et mønster. Det kan være, at vi spørger ind til kontrollen i forholdet. Hvem der fx styrer eller styrede økonomien. Vi må ikke stille ledende spørgsmål, så noget af det, vi uddanner vores efterforskere i, er at identificere psykisk vold i afhøringen uden at stille ledende spørgsmål,” siger Sofia Kjær og fortæller, at de også forsøger at få at vide, hvorfor den forurettede anmelder netop nu. Er der sket noget særligt, der har fået situationen til at eskalere?

Endelig har det specialiserede team fokus på, at psykisk vold kan udløse krise- eller traumereaktioner. Det er noget af det, de underviser politiets medarbejdere i, fortæller Sofia Kjær.

”Det kan påvirke hjernen, hvis man har været udsat for gentagne ubehageligheder i en nær relation. I forhold til afhøringssituationen kan det fx betyde, at man fortæller en usammenhængende historie. Der er måske detaljer, som ikke er blevet lagret ordentligt, eller en meget rodet kronologi. Det er vigtig viden for politiets efterforskere. Hvis den forurettede fx kommer til at grine eller virker følelsesflad, så skal det ikke kun give anledning til kritiske hypoteser, for det kan være traumereaktioner efter voldsomme hændelser.”

Vi skal lære af de sager, hvor der faldet dom

Der er gået et års tid, siden det specialiserede team i Københavns Politi startede deres arbejde. Noget af det, Sofia Kjær peger på, at de har fået øje for, er, hvor meget sagerne om psykisk vold ligner hinanden.

”Når en efterforsker beder mig om at kigge på en sag om psykisk vold, slår det mig gang på gang, hvor meget sagerne ligner hinanden. Ofte er det det samme mønster, der går igen. Der er typisk en stærk forelskelse i starten – det hele går meget hurtigt. Og lige pludselig er det ikke så rart længere. Også de efterforskere, der sidder med sagerne, begynder at genkende det mønster,” siger Sofia Kjær og kalder det for et vigtigt skridt, at man opbygger en fælles forståelse for, hvad psykisk vold er.

Skal man blive bedre til at føre bevis for den psykiske vold – og dermed lykkes med at få prøvet nogle flere sager af ved retterne, foreslår hun, at man analyserer nogle af de sager, hvor der faktisk er faldet dom.

For nylig talte Sofia Kjær med en efterforsker, hvis sag førte til en dom i retten for psykisk vold. Han fortalte, at han havde brugt meget tid på at sætte sig ind i, hvad psykisk vold og gaslighting egentlig var, og hvilke strategier gerningspersonen havde brugt, som kunne identificeres som psykisk vold.

Den tiltalte blev blandt andet dømt for at have isoleret den forurettede fra sin omgangskreds, overvåget og kontrolleret, hvem hun måtte have kontakt med, frataget hende sin selvbestemmelsesret og fået hende til at tro, at den psykiske vold var selvforskyldt, og at hun var psykisk syg og en dårlig mor.

”Det var virkeligt lærerigt at høre ham fortælle, hvordan han havde grebet efterforskningen an. Vi skal blive bedre til at lære af de sager, hvor der er faldet dom – eller som har været prøvet ved retterne,” siger Sofia Kjær.

Hun oplever, at der er en del sager om psykisk vold, hvor sagerne måske ikke lever op til de juridiske straffebestemmelser for psykisk vold, men også at der i en del sager ikke er nok beviser til at kunne rejse tiltale. Og endelig kan det være en udfordring at vurdere, hvornår der bør rejses tiltale:

”Det er et retsplejeprincip, at det skal være udover enhver tvivl, at tiltalte kan dømmes, før man overhovedet må rejse en sag i retten. Det gør det svært at få skabt præcedens med en ny lov, fordi det er svært ved at vide, hvornår det er forsvarligt at rejse tiltale.”

Voldsforståelsen er udvidet

Paragrafferne, der forbyder psykisk vold og stalking bidrager, ifølge Sofia Kjær, ikke bare til, at vi kan rejse sigtelse og tiltale i sager om psykisk vold. De bidrager også til en ny voldsforståelse.

”Vold er ikke længere blot noget, der giver blå mærker. Vi har – ikke mindst hos politiet – fået udvidet vores voldsforståelse til også at handle om det at blive kontrolleret, at få sin økonomi styret, at blive overvåget, få ødelagt sine ting – eller blive talt ned til. At alt det også er vold – og måske endda har større konsekvenser end den fysiske. Det betyder også, at voldtægt kan være overskridelse af nogle grænser, uden at det behøver at være fysisk vold. Det kan være manipulation eller betinget af frygt, når man fx giver samtykke til samleje,” siger Sofia Kjær.

Hun peger på, at de nye paragraffer også har styrket Københavns Politis samarbejde med de voldsfaglige civilorganisationer.

”Vi gør meget ud af at arbejde sammen med forskellige voldsfaglige organisationer, for det er vigtigt, at vi forstår hinandens arbejde – og at vi fx kan tale om, hvad paragrafferne om psykisk vold og stalking i straffeloven juridisk giver af muligheder og begrænsninger, men også, at vi kan henvise borgerne hertil i sager om psykisk eller fysisk partnervold.”

Endelig fremhæver hun, at man politisk netop nu er begyndt en vigtig diskussion om behandling af udøvere af psykisk vold og stalking.

”Hvis man ikke forstår, hvad man har gjort, eller man har en sag, der ikke bliver løftet, fordi der ikke er beviser nok, så har man måske en forurettet, der tager på krisecenter. Men der er også stadig en udøver, som måske ikke har forstået det eller lært af det. Hvad skal der ske med ham eller hende? Det er en vigtig debat, som der er taget hul på, blandt andet i den nye handleplan til forebyggelse af partnervold og -drab,” slutter Sofia Kjær.