Vold i nære relationer: ”Det kan føles som et voldsomt knæk i mandigheden”

Skam. Skyld. Og tvivl om, hvad de har været udsat for, og om det er ok, at de reagerer, som de gør.

Det er nogle af de reaktioner, der typisk indfinder sig hos mennesker, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold i nære relationer. Mænd som kvinder.

Men mens kvinder, der flytter på krisecenter, fordi de har været udsat for vold i deres nære relation, har ret til ti timers psykologhjælp, gælder det samme ikke for mænd. Paragraf 109 i serviceloven, der sikrer psykologhjælpen, nævner nemlig specifikt kvinder som køn.

”Mig bekendt er det den eneste paragraf i serviceloven, der gør forskel på mænd og kvinder. Historisk set er det kvinder, der har været udsat for mest og hårdest vold, men mænd er også udsatte – og det er derfor helt absurd, at de ikke har samme ret til at få specialiseret hjælp,” siger Mia Lind Winther, der er behandlingschef i organisationen Lev Uden Vold.

I maj måned sidste år søsatte Lev Uden Vold en forsøgsordning, hvor mænd, der befinder sig på et krisecenter, fordi de har været udsat for vold i en nær relation, tilbydes op til ti timers psykologhjælp. Ordningen strækker sig over to år og skal skaffe viden om målgruppens behov. Indtil videre er en tredjedel af forløbene gennemført, og det ser ud til, at der er både behov og interesse for tilbuddet.

”Mændene fortæller, at behandlingen blandt andet hjælper dem til at forstå, hvad der egentlig skete, og hvorfor de har handlet, som de har. Mange af de mænd, vi møder, oplever det som et tab af mandighed at blive udsat vold, de ser det som et tegn på svaghed, og derfor kan det være svært for dem at tale om,” siger Mia Lind Winther.

Hjemløs som følge af vold

En undersøgelse, Lev Uden Vold lavede sidste år, peger på, at omkring 400 mænd hvert år flytter på herberg eller mandekrisecenter, fordi de har været udsat for vold i en nær relation. I de fleste tilfælde er udøveren deres nuværende eller tidligere partner. Og for det meste er er det psykisk vold som kontrol, manipulation og trusler over længere tid, der har fået dem til at forlade deres hjem. Men også fysisk vold, hvor partneren fx skubber, bider eller river, og seksualiseret vold, hvor man fx kritiseres for sine præstationer eller manglende sexlyst, kan være årsag til, at mændene ender i hjemløshed, viser undersøgelsen. Ofte er det tale om en kombination af flere voldsformer, der står på over tid.

Udsættes man for vold i sin nære relation, rammes man, ifølge Mia Lind Winther, ofte af tvivl og usikkerhed. Det gælder også de mænd, som Mia Lind Winther og hendes kolleger møder hos Lev Uden Vold.

”Mange af mændene har mistet retningen i deres liv og er i tvivl om, hvad de har været udsat for. De er i tvivl om, om andre vil kalde det vold, om hvorfor de har reageret, som de har, og hvad der er rigtigt og forkert. De mænd, vi møder, er på den måde kommet ret langt væk fra sig selv. Og fra deres egne idéer om, hvem de er. Derfor handler det at arbejde med voldsramte blandt andet om at arbejde med identitet og selvforståelse,” siger Mia Lind Winther og uddyber:

”Flere af dem er vældig plaget af skyld og skam og skælder sig selv ud over, at de ikke gjorde noget andet, at de fx ikke har reageret på volden på en anden måde. Det er derfor meget vigtigt for deres selvforståelse og genvindelse af mod på livet, at de finder ud af, at de har gjort rigtig meget for at værne om sig selv og måske også deres børn, som mange gange er grunden til, at de er blevet i forholdet.”

Hun fortæller, at de hos Lev Uden Vold arbejder med udgangspunkt i, at et hvert menneske, der udsættes for vold, til enhver tid gør det, der er muligt for ham eller hende, for bedst at beskytte sig selv – og for at begrænse skadens omfang mest muligt.

Mange af de mænd, der får hjælp igennem forsøgsordningen hos Lev Uden Vold, har, ifølge Mia Lind Winther, oplevet meget vold i deres liv. 70 procent af dem har oplevet vold som børn. I den voldsfaglige behandling undersøger Mia Lind Winther og hendes kolleger derfor, hvilke voldserfaringer manden har, men også de mere generelle livserfaringer.

”Hvad er det er for værdier, der har vejledt ham i hans liv? Hvad har ligget til grund for de handlinger, han har valgt? Det kigger vi grundigt på i samarbejde med manden for at hjælpe ham til at opnå den selvforståelse, han har brug for for at komme videre.”

Mangler et sprog til voldsudsatte mænd

Den voldsfaglige behandling, som Lev Uden Vold tilbyder mændene, er inspireret af den behandling, der tilbydes voldsudsatte kvinder. Men der er nogle særlige opmærksomhedspunkter, når man arbejder med mænd, fortæller Mia Lind Winther.

”En del af de mænd, vi møder, har nogle stærke og traditionelle maskulinitetsværdier og nogle faste forestillinger om, hvad det vil sige at være en ’rigtig’ mand og en værdig mand. For nogle af dem har det at blive udsat for vold betydet, at deres oplevelse af at være mand har lidt et voldsomt knæk, og der kan være lang vej til at nå frem til, at det, at de har været udsat for vold, ikke er ensbetydende med, at de har givet op over for deres egen mandighed,” siger Mia Lind Winther.

Hun mener, at der mangler et sprog til de voldsudsatte mænd, der på mange måder er tvunget til at trække på nogle stereotype offerforståelser, som også kvinderne kæmper med, hvor man sætter lighedstegn mellem det at være voldsudsat og det at være svag, magtesløs og uden handlemuligheder.

”For mændene kan det føles meget langt fra den måde, de normalt ser sig selv, og det kan for nogle betyde, at de negligerer eller bagatelliserer selv grov vold for at undgå at se sig selv som et offer – fx ved at sige: ’Hun kunne godt give mig en lammer, men hun var ikke voldelig’,” siger Mia Lind Winther.

Hun mener, det vigtigt at møde mændene på en måde, der giver dem mulighed for at fortælle om deres oplevelser, uden at de føler, at de skal give afkald på deres selvforståelse og selvrespekt. Det er vigtigt i alt psykoterapi, at et menneske kan træde frem som værdigt individ. Men særligt, når man snakker om livserfaringer, der er så indrulleret i skam, og som man måske sætter ord på for første gang, er det vigtigt.

Langt de fleste af de mænd, der er i behandling hos Lev Uden Vold, er mænd, der lever i eller har levet i heteroseksuelle forhold. Det betyder, at der for mange af dem også ligger en vished om, at de kunne holde den fysiske vold på afstand, hvis de ville.

”De er måske blevet slået, skubbet eller revet, men hele tiden med en vished om, at hvis jeg vil, så kan jeg holde hende på afstand. Flere af dem fortæller, at de ikke har gjort det, fordi de har været bange for selv at blive anklaget for vold. Men for mange af dem er det svært at forstå og forene sig med, at de alligevel ikke formåede at holde kvindens fysiske vold på afstand. Det kan forstærke skammen.”

Selv om det kan være forløsende at blive klar over, at en anden bærer ansvaret for volden – og at man har handlet efter bedste evne, er det for mange af mændene samtidig en smertefuld erkendelse at finde ud af, at et menneske, der har betydet rigtig meget – og som de måske stadig holder af – har gjort dem fortræd.

”På nogle måder kan det virke nemmere, hvis volden var ens egen skyld. Så ved man, hvorfor den skete, og man har mulighed for at genvinde kontrol – og dermed også skabe en forandring, der stopper volden. Det bliver vanskeligere, når volden er den andens ansvar, for så bliver det op til den anden at tage ansvar og bringe volden til ophør. Der ligger på den måde implicit et stort ønske om at påtage sig ansvar og lave forandring i skyldsfænomenet. Samtidig kan skyldfølelsen være ødelæggende for selvværdet. På den måde er skyldsfænomenet komplekst.”

Bedre hjælp til mændene

For Mia Lind Winther er der ingen tvivl om, at det bør være muligt for voldsudsatte mænd at få den samme specialiserede hjælp, som kvinder har ret til. Både Lev Uden Volds undersøgelser og de foreløbige resultater fra forsøgsordningen viser, at der er et behov. Hun fremhæver, at det er vigtigt, at hjælpen gives med en voldsfaglig tilgang.

”Man skal have viden om betydningen af vold for sammen med manden at kunne undersøge, om det er det, der er tale om. Især den psykiske vold er vanskelig at afgrænse. Der findes rigtig mange dårlige parforhold også uden, at vi vil kalde det vold. Og der er ikke noget vundet ved at kalde det vold, hvis det ikke er det.”

Skal vi som samfund blive bedre til at hjælpe de voldsudsatte mænd, mener Mia Lind Winther desuden, at vi skal blive bedre til at tale om og turde spørge ind til volden. Fagpersoner skal være dygtige til at stille de spørgsmål, der kan afklare, om der er tale om vold – og henvise til steder, hvor mændene kan få hjælp. Men også i familierne og på arbejdspladserne, mener hun, skal vi være mere nysgerrige på, hvad der er på færde i hinandens liv.

”Vores slogans på vores plakater er ’Det første skridt er at spørge’. Vold viser sig på en lang række måder. Selvfølgelig kan vi få øje på det, hvis der er fysiske skader, men er man bekymret for, om et menneske udsættes vold, så er det bedste, man kan gøre at spørge: Er der nogen, der gør dig fortræd? Er der nogen, der har talt til dig på en måde, der gør dig ked af det? Eller sagt, er du ikke duer til noget?  Hvis vi bliver bedre til at stille de spørgsmål, tror jeg, vi vil se, at tallene stiger. Ikke fordi der er flere, der bliver udsat for vold, men fordi vi opdager flere.”

At vi generelt har mere fokus på vold mod kvinder end vold mod mænd, mener hun, at der er gode grunde til. Langt flere kvinder end mænd udsættes for vold. Og den vold, kvinder bliver udsat for, er oftest også grovere. Men generelt er vi for dårlige til at tale med mænd om, hvad der er på færde, vurderer hun – både inden for det sundhedsfaglige system og inden for det socialfaglige system.

”Det muligvis derfor, at der er flere mænd med misbrug, at vi mister flere mænd til selvmord, og vi ser flere mænd i hjemløshed. Jeg tror, at det er vigtigt at se på, hvilke sproglige muligheder vi stiller til rådighed for mænd til at dele med andre, hvad der er los. Allerede fra barnsben. Her tænker jeg, at vi som samfund har en vigtig opgave, og at vi skal betragte det som en investering. Det vil også kunne bryde med den vold, der kan gå i arv,” siger Mia Lind Winther.

Retten til psykologhjælpen til kvinder blev permanent i 2020. Det tog, ifølge Mia Lind Winther, otte år at nå dertil. Hun håber, at det kommer til at gå hurtigere med også at få den til at gælde for mænd.

”Sammenligner vi med fx Norge, har voldsudsatte mænd haft samme ret til psykologhjælp som kvinder de sidste 12 år.”