KF-socialordfører: De unges behov skal definere efterværnet, og det skal være lettere at forlænge anbringelsen

Da Brigitte Klintskov Jerkel arbejdede med anbringelsesområdet som socialrådgiver i Solrød Kommune, oplevede hun ofte, at de anbragte unge ikke fik den hjælp, de havde brug for, for at komme trygt og godt ind i voksenlivet, og at de havde svært ved at finde mening i den efterværnsstøtte, som de blev tilbudt. Hun kan med andre ord genkende det billede, som Socialt Indblik de seneste uger har tegnet af problemerne med det såkaldte efterværn.

”Jeg kan godt huske, at det var en problemstilling, at de tidligere anbragte unge havde et stort ønske om at klare sig selv. Mange anbragte unge ønskede for alt i verden at blive fri for kommunen. Det gjorde ofte, at de først for sent fandt ud af, at de havde brug for efterværn,” forklarer Brigitte Klintskov Jerkel, der siden 2016 har siddet i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, siden 2018 som social- og handicapordfører.

”Hvis vi skal lykkes med de øvrige sociale indsatser, fx indsatserne, der skal forebygge hjemløshed, kommer vi ikke uden om at gøre os rigtig umage og investere massivt i et styrket efterværn. Vi kommer ikke udenom, at efterværn er rigtig vigtigt. Hvis man ikke følger de unge til dørs, smider man hele samfundsinvesteringen i at anbringe dem i første omgang på gulvet, og man svigter de børn, vi som samfund har forpligtet os til at hjælpe, da vi besluttede at anbringe dem,” siger hun.

Mulighed for forlængelse

Blandt de ting, Det Konservative Folkeparti vil bringe til bordet i de forestående politiske forhandlinger af et nyt styrket efterværn, er et krav om, at de anbragte skal have lov at blive i anbringelsen hos deres plejefamilie, til de har færdiggjort deres uddannelse. For forudsætningen for at finde ro til at koncentrere sig om sin uddannelse er, at man har tryghed ved, at man har et sted at bo, mener Brigitte Klintskov Jerkel.

”Forlængelse af anbringelsen vil give ro til at koncentrere sig om skolegang og uddannelse, til den er færdiggjort. Det skaber alt for meget uro, hvis man pludselig midt i en uddannelse skal til at rive alting op, hvis man er velanbragt hos en plejefamilie, hvor man har det godt vel at mærke. Det er klart, at det skal være i dialog med den unge. Vi skal naturligvis sikre, at den anbragte unge har lyst til at blive i anbringelsen,” siger hun.

Også dialogen med de anbragte unge skal spille en langt større rolle i tilrettelæggelsen af efterværnsstøtten, så den matcher de unges reelle behov, mener Brigitte Klintskov Jerkel.

”Vi er nødt til at sikre, at man får etableret en god dialog med de unge – så de ved, hvor vigtigt det er for dem at have den hjælp, de kan få i efterværnet. Det er et stort skridt for dem at flytte i egen bolig og skulle stå på egne ben. Der er meget, man skal have styr på – også når man sammenligner med andre unge, som for de flestes vedkommende er over 20 år, når de flytter hjemmefra,” siger hun.

I foråret 2022 fik hun, sammen med de øvrige partiers socialordførere i Socialudvalget, fremlagt konklusionerne af de undersøgelser, der de seneste år er lavet af efterværnsordningen forud for de politiske forhandlinger om et nyt styrket efterværn, der skulle være gået i gang i sommer, men som blev udsat, da der blev udskrevet folketingsvalg.

Der var bred politisk enighed om, at efterværnet skulle styrkes – at hjælpe tidligere anbragte godt ind i voksenlivet var en helt klar konklusion i reformen Barnet Først. Som vi tidligere har beskrevet her på Socialt Indblik, viser flere analyser, at kun en ud af tre tidligere anbragte unge får hjælp, som efterværnet ellers muliggør, efter at deres anbringelse er afsluttet. Og at kun 1 ud af 10 får efterværn til det 23. år, som Serviceloven muliggør det.

Tidligere plan er vejen frem

Organisationen De Anbragtes Vilkår (DAV) har peget på, at man helt konkret skal starte de anbragte unges overgang til voksenlivet ved at forberede overgangen tidligere, end det sker i dag. I dag er retningslinjen i Serviceloven, at forberedelsen starter senest, når den anbragte unge fylder 17,5 år. Men det er alt for sent, argumenterer DAV, som ønsker helt klare regler for, at forberedelsen starter langt tidligere. 

Det er en god indgang til at styrke overgangen fra barndom til voksenliv, mener Brigitte Klintskov Jerkel. Hun kan fra sin tid som socialrådgiver genkende udfordringen i, at kommunen ofte havde mere fokus på barndommen, og at skillelinjen mellem barn og voksen generelt var for brat uden forståelse for, at livet er en glidende bevægelse mellem faser, der griber ind i hinanden.

”Jeg er helt enig i, at man bør starte forberedelserne i god tid. Hvis den unge skal have hjælp til egen bolig, mentor, kontaktperson skal det være gjort klar til, når man bliver 18 – der er mange helt grundlæggende ting, der skal styr på, og det på kræver naturligvis planlægning. Det er meget vigtigt, at vi lytter til de unge, og hvad DAV siger om det her. Det er jo dem, det drejer sig om, så selvfølgelig er det helt afgørende at høre, hvad deres erfaringer er,” siger Brigitte Klintskov Jerkel.

”Vi må følge de unge til dørs”

Da Socialt Indblik ved et live debatarrangement den 6. februar satte mulighederne i et nyt styrket efterværn til debat, åbnede vi for, at deltagerne kunne stille spørgsmål, som vi ville tage med til socialordførerne.

Et af spørgsmålene fra deltagerne var, om kommunerne fortsat skal have magt til at beslutte, om de unge skal have efterværnsstøtte?   

”Det er vi sådan set åbne overfor at drøfte – også med henblik på at vurdere, hvad det er for indsatser, man kan sætte i gang. Vi kan jo lave nok så gode sociale indsatser op til det 18. år, men hvis vi bare giver slip der, er det dybt bekymrende,” siger Brigitte Klintskov Jerkel.

Selvom man på papiret er myndig, når man fylder 18 år, er man for ung til, at myndighederne bare kan give slip og regne med, at de anbragte unge er flyvefærdige, når anbringelsen slutter, mener hun. Som socialrådgiver oplevede Brigitte Klintskov Jerkel, at særligt anbragte unge har brug for ekstra hjælp til at føle tryghed og støtte, også til praktiske ting. Vi kan ikke forudsætte, at de som 17,5-årige kan gennemskue, om de får brug for hjælp på et senere tidspunkt. Derfor hænger det ikke sammen, at det er, når de unge fylder 17,5, at kommunerne skal vurdere deres behov for eventuelt efterværn, argumenterer hun. 

”Anbragte unge har været udsat for en del omsorgssvigt som børn. De er særligt udsatte, derfor er det ovenud vigtigt, at vi får styrket efterværnet og sikre dem den hjælp, de har brug for,” siger hun.

Hun mener, at det er helt afgørende at fastholde et krav om en individuel og løbende vurdering af de unges behov.

”Det giver ikke mening at trække noget ned over hovedet på den unge, som den unge ikke føler behov for. Det giver ikke mening at lave indsatser ude i kommunerne, hvis det ikke er det, de unge har brug for. Det er jo ligesom dem, der er professorer i eget liv. Det skal vi selvfølgelig tænke ind, når vi forhåbentlig snart skal lave aftalen og forhandle,” siger hun.

Bakker op om social investering

Blandt paneldeltagerne ved Socialt Indblik Live var Bikubenfondens direktør Sine Egede Eskesen, som fortalte om Bikubenfondens næste skridt for at styrke efterværnet.

Bikubenfonden har de seneste år været en del af det såkaldte Policy Lab, en række organisationer, der er gået sammen for at samle viden om udfordringerne med efterværnsstøtten og bringe den videre som oplæg til de politiske forhandlinger.

Bikubenfonden er aktuelt i gang med at lave en social investeringsfond – et socialt investeringsprojekt, der blandt andet skal styrke efterværnet – målet er at samle 50 millioner fra forskellige interessenter – selv har de lagt 12 millioner kroner i puljen. Idéen med at styrke efterværnet via en social investering er at skabe et fælles ansvar, ejerskab og fodslag i investeringen, så alle parter har en interesse i, at investeringen skaber resultater.

Hvad tænker du om den idé – at styrke og finansiere efterværnet ved hjælp af en sådan social investeringsfond?

”Det synes jeg er et fint initiativ, som jeg meget gerne bakker op om. Jeg går stærkt ud fra, at vi kommer til at drøfte statens investering i det, når vi går i gang med at forhandle rammerne for et nyt styrket efterværn. Den eksakte økonomi må indgå i de drøftelser, vi skal have, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi drøfter det og håber også, at Bikubenfonden vil gøre sit for at bringe det konkrete forslag om statsstøtte til fonden til ministeriet.”

Et tredje spørgsmål fra salen gik på, om det var en idé at indføre obligatorisk opskrivning på venteliste til bolig?

”Det er en oplagt konkret indsats, man bør tænke ind, når man anbringer børn og unge. Om det så er på opholdssted, eller i plejefamilie. På et tidspunkt skal de jo ud og have deres egen bolig, og vi ved, at det ikke er let – de fleste er skrevet op i 10 år eller mere for at få en bolig. Hvem det lige er, der skal skrive op, må vi finde ud af – men det er helt afgjort en god idé, og noget, vi bør drøfte – hvordan vi kan tænke de anbragte unges boligsituation ind, så vi i god tid hjælper dem til at sikre ro og tag over hovedet.”