Børn skammer sig over deres handicap, når forældrene skal kæmpe hårdt for at få hjælp

Det rammer en hel familie, både børn og forældre, når mødet med systemet bliver til en kamp for at få hjælp. Det fortæller Emil Falster, der har forsket i netop mødet mellem systemet, børn med handicap og deres forældre.

I et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller Emil Falster om det, han kalder den strukturelle forråelse, som borgere med handicap og deres pårørende bliver mødt med, når de får brug for hjælp fra systemet. Og at forråelsen begynder med den måde, blandt andet politikere og medier omtaler mennesker med handicap, mener Emil Falster.

”Der er blevet skabt en mulighed for at tale om mennesker med handicap på en nedværdigende måde. Som ’velfærdskannibaler’, der underminerer velfærden for middelklassen og gør livetsurt for andre. Men selvom den retorik kan være affødt en lang række forskellige forhold, om det så er økonomisk rationalitet eller menneskesynet, hvor nogle mennesker er mere værd end andre, så er det noget, der går igennem hele strukturen, og som også kommer til udtryk i mødet mellem system og borger,” siger Emil Falster.

Han pointerer, at der selvfølgelig er eksempler på familier, der får den hjælp, de har brug for. Men det overordnede billede, han har mødt i de familier, han har fulgt, er, at forældrene har måtte kæmpe en hård og ofte belastende kamp for hjælpen.

”Kommunen bliver et negativt element i deres liv og hverdag. De fleste oplever vejen hen mod den hjælp, som man har brug for, som både rigtig lang og som noget, man skal kæmpe for. Forældre, der tager kontakt til kommunen, det er dem, der behov for hjælpen, men de, der har det økonomiske råderum, de betaler selv. De, der vælger at kæmpe for at få hjælpen bevilliget, er typisk nogle af dem, der har et større økonomisk råderum, de vælger måske at få hjælp af en advokat eller privat socialrådgiver. Men de, der ikke har råd til det, de er ringere stillet,” siger Emil Falster.

Han oplever, at den kamp, forældrene kæmper, ofte bliver individualiseret, eksempelvis at der stilles spørgsmålstegn ved forældrenes forældreevne.

”Det sætter sig som skyld- og skamfølelser, fordi lige så snart du individualiserer strukturelle problemer, så sætter det sig i individet som skyldfølelse, ’hvad kunne jeg have gjort anderledes?’ Og så bliver det i mindre grad et spørgsmål om, hvorfor systemet ikke reagerede i tide,” siger Emil Falster.

I programmet fortæller han mere om, hvad kampen betyder for både forældre og børn, og om det aftryk af skamfølelse, som kampen efterlader hos både børn og forældre.

Emil Falster er cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet. I hans ph.d.-afhandling gik han blandt andet tæt på mødet mellem systemet og familier med børn med handicap.