Vi skal både arbejde med hjertet og hovedet – Interview med Anne-Mette Sohn Jensen – og samtale mellem Anne-Mette Sohn Jensen og Marianne Gaarsdal, pædagog og politiker

Da Anne-Mette Sohn Jensen var yngre, overvejede hun at blive hospitalsklovn. Men hun kender sig selv ret godt, fortæller hun. Så selvom hun vidste, at hun ville være god til at mærke børnene og deres følelser, så er der også noget i jobbet med nåle, blod og børn, der ikke har det godt, som hun vidste, at hun ville have det svært med.

Og at kende sig selv og vide, hvad man er god til, er præcis det, som vi skal, når vi arbejder i omsorgsjobs, mener Anne-Mette Sohn Jensen, der i dette afsnit af ”Forebyg omsorgstræthed” fortæller mere om vigtigheden af at kende sig selv og sin sårbarhed, når man arbejder i job, der er følelsesmæssigt belastende.

Det handler ifølge Anne-Mette Sohn Jensen om at blive bevidst om, hvornår man arbejder ud fra hjertet, og hvordan man håndterer det.

”Der er mange, der bliver pædagoger eller social- og sundhedshjælpere, fordi de har et kæmpestort hjerte. Vi gør det, fordi vi vil noget med nogen. Og fordi vi ved, at vi har noget at byde på. Men hvis vi kun arbejder fra hjertet, så synes jeg, at det bliver lidt farligt. Fordi så arbejder vi følelsesladet. Så er det hele tiden ud fra noget, der skal få mig selv til at have det godt. Men det er ikke altid i disse fag, at det arbejde, vi udfører, er godt og rart. Det er også nogle gange vanskeligt, svært og bøvlet. Og det er der, hvor omsorgstrætheden kan blive en faktor,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der nævner en episode fra hendes egen fortid som pædagog.

”Da jeg selv arbejdede i en børnehave, var der et barn, der havde mistet sin mor. Han var så flyttet ind hos moderens veninde, som var plejemor for ham. Han var i den børnehave, jeg var i. Det kunne jeg næsten ikke bære. Jeg syntes, det var så hårdt at tænke på, at han havde mistet sin mor. På det tidspunkt havde jeg selv en dreng på samme alder. Så der tog mit store hjerte over, og så tog jeg ham med hjem til mig om eftermiddagen, for så kunne jeg lige give ham noget af min omsorg og mit store hjerte. Men det var jo ikke nødvendigvis hans behov. Så har jeg jo overskredet min grænse, og det er der, hvor overinvolveringen kommer ind,” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der mener, at i det pædagogiske arbejde skal hjertet skal bruges i kombination med hovedet.

”Vi skal bruge hjertet til at informere os om, at vi har en opgave, og så skal vi have det op til hovedet. Man kan sige, at hovedet repræsenterer vores faglige metoder, vores faglige viden, vores erfaring og vores struktur. Så kan vi bruge hjertet til at vide, at der er noget på spil, og så bruger vi hovedet til at finde ud af: Hvad har jeg af redskaber til at kunne håndtere den opgave?” siger Anne-Mette Sohn Jensen, der i interviewet fortæller mere om både betydningen af at kende sig selv, og hvordan man kan bruge bevidstheden om egne styrker og svagheder i arbejdet.

Efter interviewet får du endnu en samtale i serien. Denne gang er det mellem Anne-Mette Sohn Jensen og pædagog og politiker Marianne Gaarsdal. De taler blandt andet om, hvordan det er at møde den politiske virkelighed, når man kommer som forælder, pædagog og aktivist med både tung faglighed, visioner og en masse gode hensigter. Hvordan holder man fast? Og hvordan undgår man at køre træt i de politiske kompromisser?