Jeg gad ikke altid være den, der altid blev set på i kraft af min krop

”Da jeg var yngre, vidste jeg godt, at jeg skulle blive til nogen. For jeg gad ikke altid være den, der trådte ind i rummet og altid blev set på i kraft af min krop. Jeg blev aldrig set på som en person. Derfor skulle jeg blive til nogen. Og det blev jeg også,” siger digteren Caspar Eric, der på Folkemødet var i samtale med handicapforsker Emil Falster.

Caspar Eric er forfatter til syv digtsamlinger, hvor den seneste er ”Nye balancer”, som blandt andet handler om samfundets stigmatisering og diskrimination af mennesker med handicap. Han har senest fået Prins Henrik Prisen og sidste år Helene Elsass Prisen.

De to taler særligt om blikket på handicappet og på mennesker med handicap, og de taler blandt andet om handicappet, der alt for ofte italesættes som en tragediehistorie.

”Mange af os siger, at ”han er ramt af et handicap”. Men det er vedkommende jo ikke nødvendigvis. Vedkommende er født med et handicap. De forstår det ikke som en tragedie. Det er bare en del af deres krop,” siger Emil Falster blandt andet i samtalen.

Du kan desuden høre Caspar Eric læse op af ”Nye balancer”.