Artikel
Åbent online-redaktionsmøde: Fortæl os historierne om det, der virker
I Socialt Indblik vil vi gerne lave journalistik i samarbejde med jer, der læser og lytter med. I den kommende tid vil vi gerne sætte fokus på det, der virker, når udsatte og sårbare børn, unge og voksne får hjælp og støtte.
14. september 2023
Af Niels Svanborg
niels@socialtindblik.dk
I Socialt Indblik vil vi gerne lave journalistik i samarbejde med jer, der læser og lytter med. I den kommende tid vil vi gerne sætte fokus på det, der virker, når udsatte og sårbare børn, unge og voksne får hjælp og støtte.
Derfor inviterer vi alle læsere og lyttere med til et åbent redaktionsmøde, hvor du både kan høre lidt om Socialt Indblik og fortælle os din historie om det, der virker i dit arbejde. Det kan enten være dig, der arbejder i socialsektoren, psykiatrien eller inden for pædagogik.
Det er den 26. september kl. 10.
Alle deltagere er med online, og mødet tager cirka en times tid. Men kan du ikke være med på hele mødet, så logger du bare af mødet.
Du tilmelder dig ved at skrive til redaktør Niels Svanborg på niels@socialtindblik.dk. Skriv gerne lidt om, hvor du kommer fra. Så modtager du et zoomlink til mødet.
Husk, at du altid er velkommen til at skrive til os, uanset om du har en historie om det, der virker – eller måske netop noget, der ikke virker. Så skal du også skrive til Niels.
Vi håber at se dig.
Kærlig hilsen
Redaktionen