Psykiatriordførere enige om, at børn og unge med dobbeltdiagnoser skal hjælpes bedre – men vil ikke love hvordan

Gode viljer, men stadig ingen konkrete politiske løfter. Sådan lyder det, når man spørger psykiatriordførere i såvel regering som opposition, hvad der bør gøres for at sikre bedre hjælp til børn og unge med dobbeltdiagnoser, dvs. børn og unge med psykiske vanskeligheder, der samtidig misbruger rusmidler.

De seneste uger har Socialt Indblik beskrevet, hvordan tusinder af børn og unge med dobbeltdiagnoser, herunder mange med autisme, falder mellem stolene, fordi de ikke passer ind i kasserne i hjælpesystemerne: Psykiatrien afviser dem, hvis de ikke er clean, og rusmiddelbehandlingen er ikke indrettet til børn og unge. Desuden er rusmiddelcentre ikke gearet til at behandle psykisk lidelse, herunder psykiske vanskeligheder som er relaterede til autisme.

Næste år etablerer regionerne et nyt, landsdækkende behandlingstilbud for personer med dobbeltdiagnoser, men det omfatter ikke børn og unge under 18 år. Det omfatter heller ikke personer med autisme, selvom en stor del af de personer, der opsøger rusmiddelbehandlingen, har autisme. Det har flere eksperter fortalt i artikler i Socialt Indblik den seneste tid.

Konsekvensen er, at børnene, de unge og deres pårørende ofte må bruge årevis på at slås med både psykisk sygdom, eskalerende misbrug og et offentligt hjælpesystem, der sender dem rundt mellem forskellige instanser, uden at de får den rette hjælp.   

Vil politikerne hjælpe?

Det politiske ansvar for at sikre hjælp til denne dobbeltramte gruppe er fordelt på kommuner, regioner og Folketing. Socialt Indblik har derfor den seneste tid kontaktet både Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Folketingets psykiatriordførere for at høre, hvad de gør for at løfte deres ansvar på området.

Kommunernes Landsforening har svaret, at KL ikke har en politisk repræsentant, som kan udtale sig om dobbeltdiagnoseområdet.

Formanden for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg Jacob Klærke (SF) svarede i et interview med Socialt Indblik i sidste uge. Her udtrykte regionspolitikeren, der har en sundhedsfaglig baggrund som læge i ungdomspsykiatrien, bekymring over, at børn og unge med dobbeltdiagnoser ikke er omfattet af det nye dobbeltdiagnosetilbud, som regionerne skal etablere næste år. Men han kunne ikke love, hvornår børne- og ungegruppen får den hjælp, de har brug for.

Når det gælder Folketingets partier, er det vanskeligt at få klarhed over, hvordan de vil løfte deres ansvar for at hjælpe denne alleryngste gruppe af udsatte borgere. Trods gentagne henvendelser de seneste uger har Socialt Indblik foreløbigt kun fået svar fra 2 ud af 11 psykiatriordførere på Christiansborg: Socialdemokratiets Rasmus Horn Langhoff og Nye Borgerliges Kim Edberg Andersen. De to psykiatriordføreres svar kan du læse her nedenfor.

Uvished om særligt tilbud til børn og unge

Rasmus Langhoff, hvad mener du og Socialdemokratiet, der bør gøres for at sikre bedre hjælp til børn og unge med dobbeltdiagnoser?

”Bedre vilkår for børn og unge i psykiatrien fylder rigtig meget for mig. Det fylder også meget i de forhandlinger, vi lige nu har om at tage næste skridt i arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien. Vi er meget opmærksomme på, at der i dag er børn og unge med dobbeltdiagnoser, som ikke får den nødvendige hjælp eller bliver tabt i systemet. Det skal vi selvfølgelig gøre bedre,” siger Rasmus Horn Langhoff (S) i et skriftligt svar til Socialt Indblik.

Bør der etableres et særligt tilbud til børn og unge, der både er ramt af psykisk lidelse og misbrug?

”Det er helt afgørende, at vi sikrer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats til patienter med dobbeltdiagnoser. Uanset om de er i målgruppen for de nye integrerede tilbud eller ej. Om den rigtige løsning er et særskilt tilbud til børn og unge, må vi se på ud fra de faglige anbefalinger og de kommende politiske forhandlinger,” siger han.

Som beskrevet i flere af Socialt Indbliks artikler, foreslår forskere, at Danmark ligesom andre lande udarbejder nationale retningslinjer på dobbeltdiagnoseområdet. Herunder et princip om ’No Wrong Door’. Princippet betyder, at uanset hvilken dør i hjælpesystemet børnene, de unge eller deres pårørende banker på, er det systemets ansvar at sikre, at de ledes det rigtige sted hen og får den rette hjælp.

Hvad mener du om forslaget om fælles retningslinjer på tværs af sektorer, fagligheder og organisering?

”Forløbsbeskrivelser er en vigtig del af arbejdet med en 10-årsplan for psykiatri, blandt andet for unge. Netop fordi vi gerne vil sikre sammenhænge på tværs af sektorer og faggrupper,” siger Rasmus Langhoff.

Skal No Wrong Door indføres herhjemme?

”Det er i hvert fald et godt princip i forhold til psykiatrien, hvor alt for mange børn, unge og deres forældre oplever at blive sendt rundt mellem forskellige steder, uden at opleve at nogen tager ansvaret og hjælper dem videre. Det er blandt andet tanken bag det nye, lettilgængelige tilbud for børn og unge med psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse, som vi er i gang med at opbygge og som snart skal rulles ud i alle kommuner,” siger Socialdemokratiets psykiatriordfører.

Bedre hjælp betaler sig samfundsøkonomisk

Hos Nye Borgerlige er psykiatriordfører Kim Edberg Andersen ikke i tvivl: Børn og unge med dobbeltdiagnoser skal have et særligt behandlingstilbud. Der ligger dog ikke et konkret forslag fra Nye Borgerlige på bordet, fortæller han.

”Langt henad vejen har børn og unge samme behov for hjælp som de voksne. Der er dog bl.a. den forskel, at mange børn og unge har forældre og netværk, der skal inddrages i behandlingen. Derfor bør der etableres et særligt tilbud til børn og unge i stil med det, der nu er besluttet for de voksne. Det giver simpelthen ikke mening, at børnene og de unge ikke får den samme hjælp,” siger han, med henvisning til det dobbeltdiagnose-behandlingstilbud, regionerne skal etablere næste år.

Hvad vil Nye Borgerlige gøre for at skabe et særligt behandlingstilbud rettet mod børn og unge med dobbeltdiagnoser?

”Hvis den her problematik skal løses, handler det om to ting: Politisk anerkendelse og økonomi. Det første synes jeg, vi er godt i gang med: Der er bred politisk anerkendelse, også i de andre partier, af, at personer med dobbeltdiagnoser skal hjælpes bedre, og at det kræver bedre sammenhæng og samarbejde på tværs af sundheds-og socialområderne,” siger han.

”Det andet handler om økonomi. Vi er nødt til at tage de langsigtede budgetbriller på, så vi kan vise, at bedre hjælp til den her gruppe kan betale sig samfundsøkonomisk. Jeg er ikke tvivl om, at det er tilfældet, men vi er nødt til at kunne lægge tallene frem, hvis vi ikke vil støde panden mod muren ovre i Finansministeriet. Forhåbentlig vil det nye tilbud for voksne med dobbeltdiagnose vise, at det på sigt bliver billigere for samfundet, hvis den her gruppe hjælpes bedre, og det vil så komme børnene og de unge til gode,” siger Kim Edberg Andersen.

Så det tilbud, der er på vej til de voksne, kan måske bane vej for børn og unge, hvis det viser sig, at det kan betale sig økonomisk. Men hvordan vil Nye Borgerlige sikre, at børn og unge med dobbeltdiagnoser ikke bliver glemt politisk?

”Jeg tror ikke, at der er nogen, som ikke kan se problemet i, at børn og unge med dobbeltdiagnoser ikke hjælpes godt nok i dag. Men det er også et spørgsmål om, hvilken rækkefølge vi skal prioritere i. Psykiatrien ude i regionerne kan i forvejen ikke løfte opgaven godt nok for unge med psykiske problemer, så vi er nødt til at fokusere på en ting ad gangen,” siger Kim Edberg Andersen.

Vil gerne lytte til fagfolk

Ligesom de forskere, der medvirker i Socialt Indbliks artikler, ser Nye Borgerliges psykiatriordfører et behov for landsdækkende faglige retningslinjer på dobbeltdiagnoseområdet, hvor f.eks. et princip om ’No Wrong Door’ indgår:

”Vi politikere skal lytte mere til fagfolkene og være med til at sørge for, at de velfærdssystemer, vi allerede har, kommer til at fungere bedre. ’No Wrong Door’ kommer forhåbentlig også til at indgå i 10-års planen for psykiatrien, f.eks. med en 112-førstehjælps telefonlinje for unge. Det vil være en vigtig start, hvor man så efterfølgende kan lægge flere opgaver ind, f.eks. hjælp til unge med både psykisk sygdom og misbrug,” siger han og tilføjer:

”Det her er både et sundhedsproblem og et socialt problem, og derfor er vi nødt til at se mere holistisk på, hvordan vi hjælper den her gruppe. Men vi skal huske at se dem som de stærke unge mennesker, de også er. Når man misbruger stoffer, er det fordi, man har ondt indeni. De her børn og unge skal hjælpes, så de ikke har ondt længere. Så er jeg sikker på, de også kommer ud af misbruget.”