Julen på et krisecenter er smuk – og svær

Det første, der møder synet på vej ind ad døren til det over 100 år gamle Dannerhus midt i København, er fire røde nisser, klippet i karton og udstyret med et fint udskåret kvindetegn på brystet. Femi-nisser kalder de på Danner Krisecenter de nisser, der blandt andet hænger i hoveddørens vinduer.

Indenfor leder en smuk gammel trætrappe, dekoreret med små juletræer og gran, op til førstesalen og hen til stadsstuen, hvor et enormt juletræ strækker sig fra gulv til loft. Det er pyntet med guirlander, kugler og nisser. På gulvet står gaverne linet op i rækker. En til hvert barn, både dem, der skal holde jul på krisecenteret – og dem, der skal afsted til jul hos familie og venner.

På Danner Krisecenter er julen vigtig.

”De kvinder og børn, der bor på krisecenteret, har levet i et hjem med vold. Og for mange af dem har julen været en utryg tid. Volden eskalerer ofte hen over højtider som jul. Derfor er det vigtigt for os at gøre julen til noget positivt. Det betyder også, at kvinder og børn kan tage nogle gode minder om julen med sig herfra og måske skabe nogle nye traditioner,” siger direktør i Danner Krisecenter, Mette Marie Yde.

Gennem hele december er de børn, der bor på Danner Krisecenter, vågnet op til, at nissen har været forbi og efterladt en gave i deres julesok. Sammen med julepynten skaber det glæde og julehygge.

”Det er en lille ting. Men det er med til at skabe stemning, og mange af de kvinder, der bor her, har en lille økonomi – eller har måske ikke haft overskuddet til at lave en pakkekalender til deres børn. Den lille gave i sokken og juletraditionerne i det hele taget betyder også, at børnene kan fortælle om noget dejligt eller noget rart henne i børnehaven eller skolen, hvilket de måske ikke har været vant til,” siger Mette Marie Yde.

Bagsiden af julen på krisecenter

Men selvom Danner Krisecenter bugner af både julepynt, godter og gaver, og man juleaften forsøger at holde traditionerne i hævd med brune kartofler, risengrød, gaver og dans om juletræet, så kan det ikke overskygge, at det også er en svær tid.

”Der er en bagside, når man er nødt til at holde jul på et krisecenter. Det er måske den første jul efter et brud. Der kan være børn, der savner deres far, og også for kvinden kan det være svært. Ingen forelsker sig i en voldelig mand, så der er også positive minder, som kan skabe savn, måske har der været nogle familietraditioner i julen. Det bliver pludselig tydeligt, at man ikke længere er en familie. Og det er en stor sorg, lige meget om det er på baggrund af vold eller ej,” siger hun.

Hun fortæller, at de gennem december har fokus på både at lytte til og spejle børnene, når de savner og har det det svært – og på at støtte mor i fx at tale med barnet om, ”at far har det godt, han holder jul hos farmor og farfar. Og i morgen skal du også besøge dem.”

”Det er de færreste situationer, hvor der ikke bliver fælles forældremyndighed, derfor er det en vigtig del af vores arbejde at understøtte relationen til far. Der kan være nogle forhold, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller for farligt, men langt de fleste har kontakt og samvær, og nogle gange er børnene endda i en 7/7-ordning, mens de er på krisecenteret. Og dermed er det også vigtigt at opretholde juletraditionerne og ses med far i julen,” siger hun.

”Julen på krisecenter er smuk”

I 2021 tilbragte Maryanne julen på Danner Krisecenter. I august samme år var hun flyttet fra sin tidligere partner til krisecenteret med sine tre børn efter i årevis at have været udsat for psykisk vold.

Hun husker december måned som en smuk tid. Særligt hendes børns glæde, når de hver morgen løb ud i køkkenet for at se, hvad der gemte sig i julesokken, står som et dejligt minde.

”Jeg sagde til dem: ’Vent, til I kommer hjem fra skole, så har I noget at glæde jer til’, men det var ikke altid, de kunne vente. Julen er en fantastisk tid at være på krisecenter. Det er en tid, hvor alle gerne vil give. Der var oceaner af gaver, juletræ og mad, det var helt overvældende, og man følte sig aldrig alene,” fortæller hun.

Men selvom gaverne i julesokken og de andre traditioner på Danner Krisecenter var med til at give hendes børn julelys i øjnene, så mærkede hun også, at de var bevidste om, at de ikke var hjemme.

”De blev ved med at spørge mig: Hvor skal vi holde jul? Jeg sagde til dem: ’Lad os nu se, hvad de har til os her på Danner. Der er gaver hver dag, mon ikke også julen bliver smuk’,” fortæller Maryanne.

For hende selv var det også en svær tid. Dels var hun endnu ved at finde sig selv efter bruddet og de mange år med vold, dels havde hun planlagt en rejse til sit hjemland med sine børn, som hun nu ikke kunne komme afsted på.

”Det var svært for mig, men det hjalp mig at se børnenes glæde,” siger hun.

Maryanne og hendes tre børn endte med at fejre selve juleaften med børnenes far.

”Det var børnenes ønske, og jeg talte med min socialrådgiver om det. Det endte med, at vi tog hjem til min eksmand med en ven og et familiemedlem, der også bor i Danmark. Det betød meget for børnene, at vi kunne bevare den tradition,” siger hun.

Mette Marie Yde fortæller, at mange af kvinderne på krisecenteret vælger at holde juleaften med deres familie, ikke nødvendigvis deres tidligere partner, men måske mormor og morfar eller en søster.

Sidste år var Mette Marie Yde med til at fejre juleaften på Danner Krisecenter sammen med de kvinder og børn, der blev på krisecenteret.

”Der var omkring fem kvinder og deres børn. Og for nogle af dem var det første gang, de holdt en dansk jul og skulle spise brune kartofler og sovs. Og så var der selvfølgelig gaver til både kvinderne og børnene, fordi vi er så heldige, at der er nogle, der gerne vil donere,” siger hun.

Ligesom alle andre dage og aftener på Danner Krisecenter er der også juleaften plads til at snakke om det svære.

”Julen er en tid, hvor mange følelser kommer i spil, og hvor der bliver sat forstørrelsesglas på dem. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at tale om det,” siger hun og fremhæver, at højtiden også kan betyde mere pres fra voldsudøveren.

”De kan også være påvirket af julen og af, at de fx ikke skal holde jul med deres børn. Det kan betyde, at nogle kvinder har brug for ekstra støtte i at holde fast i deres beslutning om at være fri af volden,” siger hun.

Julesokkerne er flyttet med

Det er så godt som præcist et år siden, at Maryanne forlod Danner Krisecenter efter at have boet der i 16 måneder. Tiden står stærkt for hende. Det var, som hun siger, her hun fandt sin styrke igen.

Snart er det jul, og selvfølgelig har der hængt tre julesokker hjemme hos Maryanne siden den 1. december. Og den 24. fejrer hun og hendes børn julen sammen med hendes eksmand.

”Det er en tradition, og min ven og mit familiemedlem kommer med igen. Jeg er langt stærkere nu end for to år siden. På den måde bliver det nemmere i år,” siger hun.

Maryanne har valgt at være anonym af hensyn til sin sikkerhed. Socialt Indblik er bekendt med hendes navn.