”Det undrer mig, at naturens potentiale i forhold til at reducere angst og depression ikke kommer langt mere i spil”

Flere og flere danskere rammes af mentale lidelser som stress, angst og depression. Det viser blandt andet den nationale sundhedsprofil fra 2023. Det er en bekymrende udvikling, som kun ser ud til at fortsætte. Og der er derfor et stigende behov for forebyggende og behandlende tiltag, der kan imødekomme denne udvikling.

Som forsker og praktiker inden for det felt, der beskæftiger sig med menneskers relation til deres omgivelser, undrer det mig, at naturens potentiale i forhold til at reducere oplevelse af stress, angst og depression ikke kommer langt mere i spil.

 Igennem de seneste år har en stadig stigende mængde international og national forskning peget på, at ophold i naturen kan virke forebyggende for den mentale sundhed. For mennesker, der har stresssymptomer eller er diagnosticeret med angst eller depression, kan et forløb med naturbaseret terapi i et naturmiljø, der understøtter aktiviteterne, fx en terapihave, have en positiv effekt – også på længere sigt.

I Københavns Universitets terapihave Nacadia arbejder vi målrettet på at undersøge, hvordan naturbaserede forløb kan tilrettelægges og implementeres i landets kommuner og regioner. Vi er blandt andet i gang med et projekt i samarbejde med andre forskere ”The impact of nature on stress, anxiety, and depression”, hvor vi sammenkobler forskningsbaseret viden med praksisviden og borgerens perspektiv for at udvikle og implementere den bedst mulige naturbaserede indsats til mennesker med stress, angst og depression.

Der er en række mekanismer, der gør, at naturen påvirker os positivt, helst i direkte kontakt med den: Der sker fysiologiske ændringer i vores nervesystem, immunforsvar, blodtryk og hjertefrekvens, der kan bidrage til følelsen af ro og nærvær. Vi ved også, at interaktionen med naturen virker fremmende på vores nærvær og livsglæde. Når vores sanser stimuleres ved at iagttage, lytte til, røre ved og dufte naturelementer som træernes knopper, fuglenes sang og vindens susen, oplever vi en samhørighed med naturen, som gør os mere opmærksomme og bevidste om, at naturen kan være et sted at søge hen for at styrke den mentale sundhed.

Natur på recept i andre lande

I lande som New Zealand, Skotland og Sverige kan man henvises af sin praktiserende læge til et naturbaseret sundhedsforløb, på samme måde som der henvises til andre sundhedsydelser. Et nyligt publiceret studie i ”The Lancet Planetary Health” konkluderer, at en recept på et naturforløb har positiv effekt på en række fysiske, sociale og mentale sygdomstilstande, herunder depression og angst. Det fremhæves, at naturen har et særligt potentiale til at supplere medicinsk behandling, som ikke altid kan stå alene. Men selvom der er mange positive resultater og ingen registrerede bivirkninger, er det endnu ikke på Sundhedsstyrelsens dagsorden at indføre lignende tilbud i Danmark.

Set fra et bruger-/patientperspektiv er det utilfredsstillende, at der i Danmark ikke er mere fokus på at inddrage naturen som ressource til at fremme mental sundhed. De steder, hvor der er etablerede tilbud, som fx i Kolding og Aarhus Kommune, er der stor tilfredshed fra de patienter, der har deltaget.

Det er problematisk, at den eksisterende forskning og de gode resultater, vi ser nationalt og internationalt, ikke får Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen til at udarbejde anbefalinger til, hvilket naturmiljø der særligt understøtter mental sundhed, hvor lang tid et forløb bør være, og hvilke aktiviteter der særligt har virkning, ligesom de har gjort med kostrådene, som de fleste danskere kender. På tilsvarende vis bør der udarbejdes kliniske retningslinjer, som kan guide ansatte inden for sundheds- og socialsektoren til, hvilke målgrupper der kan tilbydes naturbaserede sundhedsindsatser alene eller som supplement til medicinsk behandling.

 I de kommunale sundhedscentre og i regioner, hvor den specialiserede rehabilitering og psykiatriske behandling foregår, efterlyser de retningslinjer for og viden om, hvordan man kan inddrage naturen, for ellers bliver det svært at arbejde evidens-baseret og tilbyde borgerne den bedst mulige indsats, og det kan blive mere eller mindre tilfældigt, hvordan forløbene tilrettelægges og virker.

Naturen ind i uddannelserne

Der er også behov for, at viden om naturens betydning for menneskers sundhed indgår som en del af fagligheden på social- og sundhedsuddannelserne. Som situationen er nu, må de, der ønsker at arbejde med naturbaserede indsatser, enten søge private udbydere af uddannelse indenfor naturterapi eller vælge masteruddannelsen i naturbaseret terapi og sundhedsfremme på Københavns Universitet, som er den eneste akkrediterede uddannelse, der tilbydes på nuværende tidspunkt. Det er en væsentlig barriere for en systematisk inddragelse af naturens social- og sundhedsfremmende potentiale for alle mennesker i alle livsfaser.

Fx arbejder mange bosteder med aktiviteter i uderum, og beboerne kan have stor glæde af det. Men det kan også være en stor udfordring at omlægge sin praksis, så der kan skabes meningsfulde naturaktiviteter i hverdagen. Derfor er der til stadighed behov for uddannelse indenfor naturbaseret praksis og muligheder for at tænke tværfaglighed ind, så social- og sundhedsfaglige kompetencer kombineres med andre professioner med viden om naturen.

Naturen kan også bidrage til rekruttering

Der er i disse år et stort behov for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet, og dette er endnu et væsentligt argument for at styrke vores relation til – og brug af – naturen. Flere undersøgelser peger på, at omsorgsmedarbejderes adgang til udemiljøer i arbejdstiden, og gerne sammen med borgerne, kan reducere arbejdsrelateret stress og øge arbejdsglæden. Naturen skaber et roligt og åbent rum, der kan fremme tillid og kommunikation.

Samlet set kan det konkluderes, at den nedsatte mentale sundhed i befolkningen er en kæmpe samfundsudfordring, og naturen som ressource i sundhedsindsatser bør indtænkes i en samlet strategi for området. En strategi, der skal bygge på forskning og indeholde såvel uddannelsestilbud, udvikling af målrettede indsatser og implementering af disse inden for social- og sundhedsområdet.