Hun vil bruge fiktionen til at skabe en dybere forståelse af vold mod kvinder

Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb. Fordi hun mener, at det først er, når teori for alvor bliver til praksis, at man begynder at lære, hvorfor og hvordan mennesker reagerer under pres.

For sager om vold mod kvinder er aldrig enkle, altid komplekse. Det er i bund og grund ønsket om at levere sådanne fortællinger, der brænder under hendes forfattergerning.

”Fiktionen giver mulighed for at skrive kompleksiteten og nuancerne frem – at komme ind under huden på de forskellige karakterer. Mit håb og ønske er hermed at skabe en dybere forståelse for de dynamikker, der er i spil,” forklarer Lisa Holmfjord.

I mere end tyve år har hun hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug. Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke.

”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders situation. Både hos de myndighedsinstanser, der skal passe på kvinderne, og i samfundet generelt,” siger Lisa Holmfjord.

Mødt med mistillid fra myndigheder

Da hun debuterede som forfatter i 2020, var det med romanen ”Døden er kun et øjeblik”, som hun valgte at kalde en thriller. Og den handlede netop om den partnervold mod kvinder, som Lisa Holmfjord i sit virke som socialrådgiver på Danner, og siden i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, havde fået indgående indblik i.

Når man læser bogen, forstår man til fulde, hvorfor Lisa Holmfjord kalder den en thriller. For hårene rejser sig, og man må ofte holde vejret, mens man kommer helt tæt på parforholdet mellem Esther og hendes voldelige mand, den ansete læge Andreas.

”Jeg valgte at sætte fokus på partnervold, fordi kvinder på landets krisecentre stadig den dag i dag bliver mødt med tvivl og mistillid af både myndigheder, familie og venner. Ofte har kvinden forinden været tavs om volden i årevis. Men tavshed er en måde at opretholde en grad af egen værdighed udadtil. For siger hun det, mødes hun med spørgsmål om, hvorfor hun bliver. Og svaret er aldrig enkelt. Hun er måske bange for at miste børnene, eller udøveren af volden har truet med selvmord. Og hun kan med rette frygte, at omgivelserne ikke tror hende,” forklarer Lisa Holmfjord.

Samtidigt kan det, at kvinden forlader sin voldelige partner, bringe hende i livsfare, minder hun om. Forskning viser, at det farligste tidspunkt for en voldsramt kvinde er lige før eller lige efter flugten. Det er der, hun er i størst risiko for alvorlig vold og i værste fald drab. Og ofte ved hun det instinktivt, forklarer Lisa Holmfjord.

“Med bogen prøver jeg at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år. Og jeg forsøger at vise den løsrivelses- og identitetsproces, hun gennemgår, når hun finder modet og forlader ham,” siger Lisa Holmfjord.

Skjult magt og manipulation

I fortællingen om den psykiske og fysiske vold, som Esther bliver udsat for af ægtemanden Andreas, er det et gennemgående tema, at han, med sin autoritet som læge, sit netværk og evne til at charmere og kontrollere sine omgivelser, har magten. Og det er et klart budskab i romanen, som er vigtigt for Lisa Holmfjord, fordi det er sådanne skjulte magtdynamikker, som vi er nødt til som samfund at få både blik for og redskaber til at håndtere, mener hun.

”Jo mere veluddannede og veltalende mænd er, jo lettere har de ved at charme sig ind på deres omgivelser. Tit tror folk ikke, at den type mænd kan finde på at være voldelig mod kvinder. Ofte kan de alt for let overbevise myndighederne om, at det ikke er dem, den er gal med, men kvinden. De kan vende alt på hovedet uden så meget som at blinke,” siger Lisa Holmfjord og fortsætter: ”Og det ved hun godt. Så den største hjælp, man kan give en voldsramt kvinde, er at tro på hende. For det har han fortalt hende om og om igen, at ingen ville gøre.”

Det er nærliggende at spørge, hvor tæt på virkeligheden Lisa Holmfjord kommer i sine bøger? Er det true crime forklædt som fiktion? Hun understreger, at sådan er det ikke.

”Alt er fantasi, men når man, som jeg, skriver bøger, der foregår i realistisk samtid, vil man naturligt trække på det, der sker i omgivelserne, og hvad man observerer og hører omkring sig. Alt kan jo bearbejdes og sættes ind i en fiktiv kontekst. Det er sådan, jeg arbejder, når jeg får en idé til en fortælling. Og jeg vil gå så langt som til at påstå, at alle forfattere i større eller mindre grad skaber fiktion ud af virkelighed. Således også jeg,” siger hun.

Lisa Holmfjords anden krimi ”Djævlen, du kender” handler om temaerne bedrag, magtmisbrug og systemvold og beskriver, hvad der kan ske, når også systemets ansatte misbruger deres magt og virke til at begå overgreb.

Fortællingen følger Julie, der bliver tilknyttet kommunens familievejleder, som er charmerende som få, lige indtil han begynder at kræve modydelser af Julie, som af angst for at miste sin søn føler sig nødsaget til at føje ham. Også Celine, der er blevet frataget retten til at se sit barn, efter at hendes eksmand i årevis har anklaget hende for pillemisbrug og bortførelse af barnet, falder i den farligt charmerende familievejleders vold.

Krimien ”Pigen ingen savnede”, som netop er udkommet, er Lisa Holmfjords tredje og handler, som de to forrige, om overgreb og magtmisbrug mod kvinder – denne gang er hovedpersonen den unge teenagepige Jeanett, der bliver udsat for overgreb og såkaldt grooming af sin lærer.

Man kan på sin vis læse bøgerne som en form for cases, der giver et indblik, som de teoretiske cases, man møder i fagbøger, ikke giver, mener hun. For teoretiske fagbogscases er mere firkantede og rummer naturligt nok ikke samme kompleksitet.

Når læserne skriver til hende, at hendes bøger har givet dem større forståelse for, hvorfor voldsramte kvinder ikke bare har kunnet forlade deres mand eller stoppe volden ved at sige fra, bliver hun glad. For da er en del af missionen lykkedes.

”Det er så let at dømme andre, men det skal vi aflære. For forestillinger og fordomme om, at voldsramte kvinder bare kan sige fra og gå, er med til at præge den måde, både domstole, fagprofessionelle og samfundet møder dem på. Og den slags fordomme kan få alvorlige konsekvenser,” siger Lisa Holmfjord.

Et forsvar for kvinderne

Lisa Holmfjord gør meget ud af, at ofrene i hendes bøger altid har en hovedrolle. Det er et spørgsmål om værdighed og respekt, men også om netop at nuancere forståelsen. Det er ikke, fordi man i udgangspunktet er offer, at man bliver udsat for overgreb. Det er overgrebet, der gør ofrene til ofre.

”Det er meget vigtigt for mig ikke bare at bruge kvindelige ofre som smarte rekvisitter i en medrivende fortælling. Derfor insisterer jeg altid på, at ofrene har en bærende rolle, som udvikler sig og rummer styrke,” siger hun.

Idéen til ”Pigen ingen savnede” fik hun, da hun læste sig ind på de mange sager, som dukkede op i kølvandet på #MeToo. Det var sager om teenagepiger under den seksuelle lavalder, der havde været udsat for overgreb af ældre mænd, men blev mødt med argumenter om, at de havde været i et kærestelignende forhold, eller at de jo bare kunne have sagt fra. Særligt sagen om en 32-årig lærer, der havde voldtaget en 13-årig, og som blev frikendt, fordi det blev vurderet, at de havde været kærester, tændte et oprør i Lisa Holmfjord. Hun vidste, at hun måtte skrive en bog om problemet.

”Jeg vil gerne gøre det begribeligt, hvorfor mænd, som den lærer, jeg beskriver i bogen, ikke behøver at true eller gøre vold på pigen. For jeg tror, at mange har svært ved at forstå, hvorfor barnet ikke gør modstand. Så jeg skrev bogen ud fra et ønske om at få folk til at forstå, hvad grooming er. At der ikke nødvendigvis er fysisk vold og tvang involveret, men at det stadig er et overgreb, når voksne ved at benytte greb som opmærksomhed og omsorg for barnet, manipulerer den mindreårige til seksuelt samvær,” siger hun.

Det er lige akkurat det, der sker i ”Pigen ingen savnede”, hvor en lærer udnytter en ensom ung piges ønske om en voksen, der lytter og interesserer sig for hende, til at begå overgreb.

”Vi er nødt til at få skabt en dybere forståelse af, hvad det er, der sker i sådanne sager. For når vi accepterer en præmis om, at børn kan indgå i kærestelignede forhold med en meget ældre voksen, gør vi børnene til medskyldige,” siger Lisa Holmfjord:

”Men ansvaret ligger altid hos den voksne. Ingen andre,” fastslår hun.

Selvom hun for et par år siden valgte at stoppe som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre for at blive forfatter på fuld tid, slipper hun ikke kvindesagen.

”Jeg kunne have valgt at formidle den samme viden i fagbøger og debatindlæg. Men jeg tror på, at jeg i fiktionen kommer ud til en bredere skare og således påvirker samfundsforståelsen af, hvad det vil sige at blive udsat for overgreb og andre uhyrligheder,” siger hun. ”Så jeg agter at blive ved med at skrive, indtil den dag de bærer mig væk fra tastaturet.”