Lavere ydelser til flygtningefamilier giver et markant samfundsøkonomisk tab

I første omgang lignede det en økonomisk gevinst, da man i 2002 i forbindelse med den såkaldte ”Starthjælpsreform” reducerede ydelserne, som nyankomne flygtninge og familiesammenførte kunne modtage. Men en ny analyse fra Rockwoolfonden viser i dag, at de langsigtede konsekvenser var et samlet samfundsøkonomisk tab.

Satserne blev dengang reduceret op til 50 procent fra det hidtidige kontanthjælpsniveau. Det fik beskæftigelsen til at stige. Før reformen af ydelserne kom omkring ti procent i beskæftigelse i løbet af det første år i landet, mens det efter reformen steg til omkring 20 procent.

Men efter fem-ti år i landet var kun omkring halvdelen af de voksne i beskæftigelse. Da beskæftigelsesniveauet fortsat var lavt blandt familierne, betød det markante indkomstreduktioner for størstedelen af de berørte familier.

De markante indkomstreduktionen påvirkede børnene i en sådan grad, at forskellen mellem beskæftigelsesgraden blandt flygtninge, der kom til landet som børn, og danskere blev fordoblet fra ca. syv procentpoint før reformen til 14 procentpoint efter reformen. En lignende effekt ses for erhvervsindkomst. Her er gabet i indkomst set i forhold til jævnaldrende danskere steget med omkring 50 procent fra 56.000 kr. til 86.000 kr. per år.

Dette skyldes, at de lavere ydelser fik flere børn til at stoppe uddannelse uden at have gennemført ungdoms- og/eller kompetencegivende uddannelser. Det medførte en lavere lønindkomst, da børnene blev gamle nok til selv at træde ind på arbejdsmarkedet. Ifølge Rockwoolfondens analyse var resultatet 15-16 år efter indførslen af starthjælpen et minus på over 100.000 kr. i indkomst per familie.