Unge forfattere bag ny bog om vold i barndommen: Vi skriver til det system, der ikke så os

Man kalder det hjem. Man kalder det familie. Er det et hjem? Er det en familie?

Sådan starter 20-årige Glara sin historie i bogen ”KH Børnene”, der netop er udgivet af Barndom uden vold. Ligesom de syv andre forfattere bag bogen voksede hun op i et hjem, hvor fysisk såvel som psykisk vold var en del af hverdagen.

Fra hun var helt lille, kontrollerede hendes ældre bror hendes færden, og rettede hun ikke ind, startede truslerne og den fysiske afstraffelse. Det kunne være, at hendes bror brugte hende som boksepude, eller at hendes mor truede med at slå hende ihjel. I dag ved Glara, at flere var opmærksomme på problemerne i familien. Men ingen greb ind.

Bogen KH Børnene er blevet til gennem et halvt års skriveforløb, hvor hver af de unge har været tilknyttet en skrivementor fra forlaget Ordskælv. Målet var blandt andet at hjælpe de unge med at forstå og placere deres historie, fortæller Lisbeth Jessen, der er direktør for Barndom uden vold.

”Vi ville gerne have, at de unge kom ud på den anden side og havde fået sat deres historie ind på de rette hylder. Det kan være svært, fordi deres historier ofte har mange lag. Vores håb var også, at de unge igennem skriveprocessen ville få blik for, at de også er meget andet end det barn, der blev svigtet,” siger hun.

Men bogen er ikke bare tænkt som et helende forløb for de unge forfattere. Den rummer også vigtige budskab til de fagpersoner, der møder børn og unge.

Skal Lisbeth Jessen drømme stort, håber hun, at ”KH Børnene” kan være med til at starte en bevægelse, hvor inddragelse af børn og unge bliver mere end ’et flueben på et stykke papir’. At bogen kan starte en samtale om, hvad det gode samarbejde med børn og unge er.

”’KH Børnene’ giver en fornemmelse af, hvordan mødet med systemet føles, når man er barn eller ung. Hvordan det for eksempel er at være 14 år gammel og sidde oppe på kommunen – eller at sidde på bagsædet af en bil og blive fjernet hjemmefra, uden at vide hvad der skal ske,” siger hun og fortsætter:

”Jeg håber, at bogen på den måde kan bidrage til at løfte spørgsmålet om, hvad det gode samarbejde med børn og unge er – hos politiet, i kommunen, i sundhedsvæsenet og i organisationerne. Hvordan vi kan invitere børn og unge indenfor på en måde, hvor de ikke skal hen til voksenbordet, hvor de næsten ikke kan nå kaffekoppen, men at man faktisk lytter nysgerrigt og åbent til dem,” siger hun.

”Jeg skriver til dem, der ikke så mig”

For Glara har netop det at kunne sende et budskab til det ’system’, der ikke så hende som barn, været en stor motivation for at skrive og dele sin historie.

”Jeg håber virkelig, at systemet vil åbne øjnene og gøre noget ved det, vi unge fortæller om. Der er så mange børn, der lever med vold og ikke bliver set – før de er voksne. Og hvad skal man gøre ved det som voksen? Man skal have hjælp, mens man er barn,” siger Glara.

Det kan 21-årige Kayla, der er en af de andre forfattere bag bogen, genkende:

”Jeg skriver til alle dem, der ikke så mig. Til alle dem, der ikke gav mig en undskyldning, og som bare kastede mig videre i manegen. Kommunerne, sagsbehandlerne – og alle dem øverst oppe i kommunerne, som kan gøre en forskel. Det er virkelig vigtigt, at sagsbehandlerne får flere ressourcer, så de kan få mere kvalitetstid med de unge, de ses med,” siger hun og fortsætter:

”Jeg håber også, at bogen kan være med til at gøre børn, der er usynlige, mere synlige. At man vil tage ansvar som skolelærer eller som familiemedlem. Der er mange, der spørger mig: Var der ikke nogen voksne omkring dig? Det var der jo.”

Det er et budskab, der også ligger Lisbeth Jessen på sinde:

”Det tager kun et menneske at hjælpe et barn. Flere af de unge forfattere beskriver, hvordan voksne vender ryggen til dem, ikke tror dem – eller ikke lytter. Mange tænker, at det tager kommunen sig nok af, så jeg behøver ikke at være den, der gør noget, som forælder, lærer, pædagog eller fodboldtræner. Men det er min erfaring, at kommunen har brug for hjælp til at få øje på børnene,” siger hun.

Bogen ”Kh Børnene” er blot en del af det arbejde, Barndom uden vold har sat i gang. I den kommende tid vil foreningen blandt andet afprøve initiativer rettet mod familier med forældre, der er vokset op i vold.

”Vi ved, at vold går i arv. Derfor er det et vigtigt sted at sætte ind,” siger Lisbeth Jessen.