Politikere: Der er brug for mere viden om psykisk vold, hvis loven skal have effekt

”Vi er nødt til at arbejde specialiseret, og vi er nødt til at have den traumefokuserede tilgang ind.”

Sådan lød det fra retsordfører og medlem af folketinget for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, da hun tirsdag i sidste uge deltog i en paneldebat på konferencen ”Fem år med lov om psykisk vold: Hvor står vi nu?”, som organisationen Lev Uden Vold havde arrangeret sammen med Socialt Indblik.

På konferencen præsenterede Lev Uden Vold en ny undersøgelse, som vi tidligere har omtalt her på Socialt Indblik, der viser, at omkring 500 danskere hvert år anmelder psykisk vold, men kun i få sager bliver der rejst tiltale. Fra første kvartal i 2023 til første kvartal i 2024 blev der rejst tiltale i 72 sager. Kun i en af sagerne blev der rejst tiItale udelukkende for psykisk vold, og i 42 af sagerne faldt der dom.

Karina Lorentzen Dehnhardt peger på, at det lave antal sager kan skyldes, at der er en indløbstid fra, at noget bliver indført, til det fungerer godt. Blandt andet fremhæver hun, at det er en ny måde for politiet at skulle indsamle beviser på.

”Jeg var med til at pege på de specialiserede teams (hos politiet, red.). Det syntes jeg, var et vigtigt tiltag, og jeg kunne godt tænke mig at bygge endnu mere ovenpå ved næste politiforlig. Og så mangler vi også dommerne,” siger Karina Lorentzen.

Trine Bramsen (S), der ligesom Karina Lorentzen var en af drivkræfterne i at få paragraffen om psykisk vold ind i straffeloven for fem år siden, vurderer, at vi er godt i gang med at rulle voldsfagligheden ud, men at det er et langt sejt træk.

”Kunne jeg ønske, at det gik stærkere? Ja, det tror jeg, vi alle kunne. Men jeg synes, vi er nået ret langt i forhold til, at det kun er fem år siden, vi tog så mærkbart et skridt. Vi har fået en handleplan til bekæmpelse af vold, der skal rulle voldsfagligheden ud – og vi er allerede ved at udarbejdet en ny. Selvfølgelig er dommene vigtige, men også at man får brudt voldcirklen – og hjælper voldsudøveren,” siger hun og fortsætter:

”Det er et langt sejt træk, men jeg synes, vi har fået styrket hele forståelsen af vold. Og i dag er vi kommet med et nyt oplæg til professionsuddannelserne, hvor man kan komme tilbage og tage en specialisering i voldsforståelse, og vi har fået fokus på psykisk vold ind i jordmoderkonsultationerne,” siger hun.

Social- og retsordfører Mette Thiesen (DF), der også sad med i konferencens panel, var knap så positiv stemt som sine to kolleger i Folketingets Retsudvalg.

”Jeg synes, det er godt, at vi har fået paragraffen, men jeg er ikke helt så optimistisk. Jeg har selv været i noget, der tangerede psykisk vold. Jeg tror, at når man som lovgiver pludselig får en erkendelse af, at det kan ske for en selv, så tænker man ’gud, hvor er vi ikke nået langt’,” siger Mette Thiesen og fortæller, at hun har taget initiativ til at starte et ekspertudvalg i retsudvalget.

”Vi har brug for viden. Der er også brug for, at alle de mennesker, der står i frontzonen, ved, hvordan de skal håndtere psykisk vold – og kender tegnene. At de kender og forstår begreber som økonomisk vold og gaslighting, som jeg selv først lærte at forstå for et par år siden. Vi har fået en lovgivning, men mange ved ikke, hvad psykisk vold er.”

Nogle har peget på, at paragraffen kan være svær at arbejde med, fordi den er for bred. Er det nødvendigt at ændre på paragraffens ordlyd?

Karina: ”Jeg tror, at det er vigtigt at have en bred paragraf for at kunne rumme den forskellighed, der er i sagerne. I hver eneste sag er man nødt til at gå på jagt efter motivet. Jeg ser et større potentiale i at få oplyst om, hvad psykisk vold er, så vi får flere til at anmelde det – og på at forbedre indsatsen og efterforskningen hos politiet. Jeg synes, vi er kommet et stykke af vejen med de specialiserede teams i forsøg på at få løftet indsatsen, men jeg tror, at vi kan gøre mere.”

Trine ”Grundudfordringen er jo, at vi skal have folk til at blande sig. Det er ikke privat, at man er udsat for vold, for vold og ulovligt. Vi skal have klædt veninder, mødre og venner på til at blande sig i det – og pege på, at de kan få hjælp hos de organisationer, der har fagligheden.”

Hvad vil I som politikere gøre for, at historien om, at vi har for få domme for psykisk vold, ikke kommer igen år efter år?

Trine: ”Jeg synes jo, vi har viden, men vi skal blive ved med at skubbe på med initiativer og evaluere dem. Det er ikke bare sådan, at vi kan trykke på en knap, og så fikser vi det. Vi er nødt til at gøre det relativt håndholdt, og så arbejde det ind i alle institutioner. Hvor er voldsfagligheden størst lige nu? Det er den hos civilsamfundsaktører. Det er den, vi skal have ind i vores institutioner.”

Karina: ”Jeg rejser jævnligt, at jeg synes, at vi skal have en evaluering af lovgivningen. Det håber jeg, at jeg efterhånden har fået ministeren til også at synes. Jeg kommer helt sikkert til at rejse i politiforhandlingerne, hvordan man kan opprioritere indsatsen. Og så er det vigtigt, at vi får kigget på det hele vejen rundt. Det skal ikke kun løses retspolitisk. Jeg ønsker mig også, at psykologhjælp til ofre for psykisk vold bliver gratis.”

Mette: ”Jeg er enig i forhold til evalueringen. Og så tror jeg, at det handler om at aftabuisere. Det var derfor, jeg stod frem med min historie. Jeg tror desværre, at der er lang vej til, at det bliver socialt acceptabelt at sige: Jeg er udsat for psykisk vold. Der er stadig mange, der siger: Hvorfor går du ikke bare?”

Trine: ”Da vi for nogle år siden skærpede lovgivningen om ulovlig deling af billeder, kom det nærmest som et chok for samfundet, at man ikke må dele billeder af andre uden tøj på. Her er der på relativt få år skabt en forståelse for, at det er noget, vi ikke tolererer som samfund. Der skal vi også hen med den psykiske vold. Vi ved det godt med den fysiske vold. Men i forhold til den psykiske vold er det stadigvæk en rejse.”