Ofte er misbrug hos forældre familiens store hemmelighed. I et forsøg på at skåne børnene bliver børnenes hverdag ofte præget af tavshed og omskrivninger af sandheden. Men det efterlader børnene helt alene, skriver Ulla Darre og Mette Damgaard Sørensen fra behandlingstilbuddet Dit Rum. De fortæller her, hvordan de gennem legeterapeutiske forløb hjælper børnene med at bearbejde oplevelserne og få sat ord på noget svært, fx når en fireårig pige har været alene hjemme med en påvirket far, hun ikke kunne vække.

Står vi i en mistrivselskrise? Nej. Vi står midt i en dundrende katastrofe, og trækker undervisningsministeren ikke i nødbremsen nu, vil socialområdet aldrig få ressourcer til at reparere al den ulykke, der forårsages af en forkert tilgang. Sådan skriver formand i Autismeforeningen, Karina Bundgaard, i en kommentar til Trivselskommissionens rapport.

Hvis vi vil have flere børn og unge til trives bedre, er løsningen ikke flere regler og forbud. Først og fremmest er der brug for investeringer, at alle tager ansvar, et stærkt samarbejde og gensidig respekt, mener formand for Skolelederforeningen Dorte Andreas.

Trivselskommissionens anbefalinger oplever jeg peger i retning af, at børn og unge i højere grad selv skal finde vejen gennem livets udfordringer. Men jeg bliver nødt til at spørge, om man mon tænker, at børn og unge lærer disse ’trivselsdyder’ af sig selv? Sådan skriver lærer Anne Vestergaard, der er uddannet lærer og master i specialpædagogik i en kommentar til Trivselskommissionens netop offentliggjorte rapport og anbefalinger.

Vi har bevæget os igennem hele spektret af forkerte forældre fra køleskabsmødre til speltbagende curlingfædre. De må nu igen høre eksperterne sige til dem, at de skal gøre noget anderledes, hvis vi skal løse krisen med mistrivsel. Sådan skriver speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i en kommentar til Trivselskommissionens syv anbefalinger til forældre.

”Lad os forældre være forældre på den måde, vi kan. Støt os frem for at pege fingre ad os. Også – og måske især – når det er besværligt. Vi øver os hver eneste dag i at gøre det rigtige, uden at vide hvad resultatet af vores anstrengelser bliver.” Det skriver Anne-Mette Sohn Jensen i en kommentar til Trivselskommissionens syv råd til forældre. Udover at være cand. pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger om pædagogik er Anne-Mette Sohn Jensen mor til en søn fra 2004, der har diagnose indenfor autismespektret. Hun giver her sine egne syv råd til forældre.

Skal vi virkelig satse på, at børn, der allerede er i en udsat position, har modet eller ressourcerne til at tage ansvar for systemets manglende evne til at opdage svigt? Sådan spørger Fransiska Mannerup, forkvinde for De Anbragtes Vilkår, som reaktion på den politiske aftale om at fjerne det årlige tilsyn i sociale tilbud. Vi kan ikke kun reagere, når noget er gået galt, skriver Fransiska Mannerup.

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer. Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.

”Jeg er taknemmelig for, at OCD’en har givet mig muligheden for at lære mig selv godt at kende samt givet mig forståelsen for, hvordan det er at have OCD samt leve med en psykisk lidelse”. Sådan skriver Maja Mette Østerhaab Andersen, der som 11-årig blev diagnosticeret med OCD. Hun giver i indlægget et indblik i, hvordan det er for hende at leve med OCD. Og så slår hun et slag for, at vi udrydder sætninger som ”Det er min OCD”, når nogen beskriver årsagen til deres behov for orden.

Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe. Her er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil.

Hvad kan det gøre ved velfærdsarbejdet, hvis vi langt oftere skiftede mødelokalet, klasseværelset og terapirummet ud med naturen? Og hvorfor gør vi det ikke langt mere? Naturen kan være en løftestang til at hjælpe unge i job og uddannelse, skriver forfatterne til denne kronik.

Otte unge voksne giver med bogen ”Kh Børnene” et indblik i, hvad det vil sige at vokse op i et hjem, hvor fysisk og psykisk vold er en del af hverdagen – og hvor de voksne, der kunne have hjulpet, lukkede øjnene. Direktør i Barndom uden vold, der står bag bogen, håber, at de unges vidnesbyrd kan starte en bevægelse, hvor inddragelse af børn og unge bliver mere end ’et flueben på et stykke papir’.

”Min mor hader at snakke om det, der skete med mig. Det er for hårdt at huske tilbage på, siger hun, som om hun var den, der gik igennem det. Jeg ville ønske, jeg også kunne pakke resterne af min barndom ned i papkasser i et aflåst rum, som hun har gjort. Men her i denne tekst pakker jeg noget af smulderet frem for dig”. Sådan skriver Kayla i et kapitel af bogen Kh Børnene, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. Vi bringer her Kaylas kapitel.

”Familien er som fremmede mennesker, der intet vil have med dig at gøre. Mennesker, der ikke ser dig, ikke hører dig”. Sådan skrive Glara Codar i bogen ”Kh Børnene”, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre. Vi bringer her Glaras kapitel.

”Vi er nødt til at se bredere på tingene end blot at se på, hvor meget vi bruger telefonen, og gå efter at lægge den væk. Måske kommer vi rent faktisk i bedre trivsel alene ved at skrue ned for forbruget, men hvorfor kan vi så ikke bare lægge den i skuffen? Måske er der en faktor, som betyder mere end blot den enkeltes viljestyrke.” Sådan skriver speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, der selv har prøvet at se på sit skærmbrug.

Hvis vi ikke handler, så kommer vi en dag til at skulle sige undskyld til rigtig mange børn, nu som voksne, fordi vi svigtede dem i retssystemet og ikke havde blik for den vold, der faktisk foregik. Sådan skriver Iben Elene Oksfeldt fra Litehouse Consult og Niels Christian Barkholt, direktør i Social Talks. De beskriver det, de kalder ’fire forskellige virkeligheder’, som de har erfaret, at volden typisk bliver tolket ind i, og som de mener er vigtige at kende, fordi de hver især får afgørende konsekvenser i praksis, når konflikten skal håndteres.

Mange af de vanskeligheder, vi ser, at børn, unge og voksne med autisme udvikler, skyldes ikke autismen i sig selv. Det skyldes omgivelserne. Sådan skriver psykolog Juana Jeppesen, der har indgående viden og erfaring indenfor autismeområdet og i foråret udgav bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre”. Hun ser, at mange børn med autisme bliver isoleret, fordi rammerne ikke er tilpasset børnene.

Der kunne gå dagevis, hvor han ikke magtede at gå i skole. Og senere betød manglende skoletilbud, at han i månedsvis gik derhjemme – uden noget at foretage sig. I dag er Mathias Vinsten Munk 17 år og ved endelig, hvad det vil sige at trives i skolen. Med den rette hjælp, mener han, at han havde kunnet få den erfaring langt tidligere.

Seksualundervisningen på STU er ligesom på alle andre ungdomsuddannelser vigtig. Og bor de unge på et børne- og ungehjem, er det afgørende, at der også her er et miljø, hvor man kan tale åbent om krop, grænser og seksualitet. Men hvordan skaber man dialog og seksualundervisning målrettet unge med forskellige psykiske, sociale og fysiske udfordringer – og på en måde, hvor både de voksne og de unge føler sig godt tilpas? Det giver to eksperter deres bud på.

Vi skal gentænke fællesskabet og tage mere fælles ansvar for at give børn en tryg opvækst. Mange af rollemodellerne er ved at drukne i bureaukrati, handleplaner og dokumentationskrav, og det er ikke befordrende for en lokal, engageret indsats båret af nærhed, nærvær, tolerance og empati. Det skriver Henrik Appel, adm. direktør i virksomheden Memox.

Vi sygeliggør og individualiserer mistrivsel frem for at arbejde med det pædagogisk og strukturelt. Sådan lyder det fra en læge og en antropolog, der har skrevet bogen ”Snart er vi alle patienter”. I psykiatrien diagnosticerer vi, ifølge de to, mennesker, der ingen funktionsnedsættelse har.

Hvis vi vil mistrivslen blandt børn og unge til livs, må vi styrke pædagoguddannelsen og skabe rammer til børnefællesskaber båret af kreativitet og pædagogisk passion, lyder opfordringen fra Red Barnets generaldirektør Johanne Schmidt-Nielsen, der kalder det et regeringsansvar, at det igen bliver attraktivt at være pædagog.

Serveres en autisme-diagnose med viden om, hvad den betyder specifikt for dig, og med mulighed for at få støtte, så kan den være en stor hjælp og en vej til at forstå sig selv. Sådan lyder det fra Naja Føste, der for nylig blev valgt som forperson for Autisme Ungdom, og som mener, at det er overvejende positivt, at flere bliver diagnosticeret med autisme.

Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret. Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen. Han forklarer, at bruges diagnosen rigtigt, kan den øge forståelsen af et menneskes udfordringer.

Når det lykkes at få øje på ressourcerne bag det, der gør livet svært for udsatte børn og unge, og tale styrkerne frem, får det en overraskende effekt. Det dobbelte blik, som vender udfordringer til styrker, kan skabe afgørende følelsesmæssig ro i sagen – også hos socialrådgivere, plejeforældre og andre professionelle voksne, viser et nyt studie. Vi bør give meget mere plads til at skabe ro i børnesager, lyder det fra professor Hanne Warming.

Alt for ofte spænder økonomiske hensyn, manglende ressourcer og fordomme ben for reel børneinddragelse, lyder det fra professor Hanne Warming, der i mere end 30 år har forsket i feltet. Hun frygter, at løfterne om mere børneinddragelse i barnets lov kan ende med at løbe ud i sandet og stik imod hensigten skade udsatte børn. For børneinddragelse kræver tid og ressourcer, som endnu ikke er fulgt med loven.

Naturen kan spille en afgørende rolle i socialt arbejde med unge. Den kan give nye personlige erkendelser, vigtige samtaler, aktive fællesskaber og faglig læring – alt sammen nøgler til at styrke det sociale arbejde. Men det er ikke nok blot at rykke pædagogikken ud i skoven, skriver forfatterne. De argumenterer for, at der skal mere til for at udvikle en egentlig social naturfaglighed. I en ny rapport, der udkommer i dag, har de identificeret seks centrale principper, som kommuner og organisationer kan gribe fat på, når de vil forene socialt arbejde med natur.

Hvad er alternativet? svarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, når man spørger til den eksplosive stigning i ADHD- og autismediagnoser. For selvom symptomerne ikke er så tydelige for alle, som de var tidligere, så sender rammerne langt flere børn og unge ud i mistrivsel. Vi har skabt et børne- og ungdomsliv, hvor det kan være svært at trives i, hvis man ikke er 100 procent gennemsnitlig, mener Penille Juul Darling.

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om, mener forsker i psykiske diagnoser Sebastian Lundström.

Et nyt lovforslag, der vil udvide hjemlerne til magtanvendelse på det specialiserede børne- og ungeområde, går stik imod barnets lov. Sådan skriver Charlotte Møller Pedersen og Tore Kargo fra FADD, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge. De mener, at de to lovsæt har modsatrettede signaler og virkemidler, og de opfordrer til, at lovforslaget skrottes, og at der inddrages viden og erfaringer fra praksis og faglighed.