Traumer og psykisk sygdom er blevet en stærk valuta i medierne. Men mediernes lineære traumedramaturgi er også forførende og farlig. For spejler vi os ukritisk i mediernes fortællinger, fortegner vi virkeligheden, lyder advarslen fra Anna Juul, som har erfaring med psykisk sygdom, er forfatter og medlem af Psykiatrifondens bestyrelse. Hun efterlyser de sande mørke historier, som ikke ender i opbyggelig forløsning.

Siden han som 40-årig fik stillet diagnosen, har journalist og forfatter Mikkel Bech kortlagt sin ADHD og søgt de redskaber, han selv savnede. Dem deler han i bogen ”Min (u)perfekte hjerne” i håb om at inspirere andre til, hvordan de kan skabe et liv i balance, vende kernesymptomer til kvalifikationer og gøre deres ADHD til deres wingman/woman.

Vi sygeliggør og individualiserer mistrivsel frem for at arbejde med det pædagogisk og strukturelt. Sådan lyder det fra en læge og en antropolog, der har skrevet bogen ”Snart er vi alle patienter”. I psykiatrien diagnosticerer vi, ifølge de to, mennesker, der ingen funktionsnedsættelse har.

Serveres en autisme-diagnose med viden om, hvad den betyder specifikt for dig, og med mulighed for at få støtte, så kan den være en stor hjælp og en vej til at forstå sig selv. Sådan lyder det fra Naja Føste, der for nylig blev valgt som forperson for Autisme Ungdom, og som mener, at det er overvejende positivt, at flere bliver diagnosticeret med autisme.

Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret. Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen. Han forklarer, at bruges diagnosen rigtigt, kan den øge forståelsen af et menneskes udfordringer.

Hvad er alternativet? svarer speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling, når man spørger til den eksplosive stigning i ADHD- og autismediagnoser. For selvom symptomerne ikke er så tydelige for alle, som de var tidligere, så sender rammerne langt flere børn og unge ud i mistrivsel. Vi har skabt et børne- og ungdomsliv, hvor det kan være svært at trives i, hvis man ikke er 100 procent gennemsnitlig, mener Penille Juul Darling.

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at undersøge, hvad den stigende mistrivsel egentlig handler om, mener forsker i psykiske diagnoser Sebastian Lundström.

Mange mennesker med OCD får ikke hjælp, fordi de skammer sig over og skjuler tvangstankerne. Siden barndommen har journalist og forfatter Olav Hergel været plaget af OCD. Først som 43-årig læste han om diagnosen, følte sig genkendt og søgte behandling. I bogen ”Jeg husker dagen som lys” fortæller han åbent om sygdommen og håber, at ligesindede og pårørende kan hente håb og vished om, at de ikke er skyldige.

Efter tre langvarige sygemeldinger med alvorlig stress og adskillige forsøg på at vende tilbage til arbejdet, har Iben Christiane Hansen som 44-årig fået tilkendt førtidspension. Først alt for sent fandt hun ud af, at hun havde ADHD. Hun ville ønske, at hun havde fået hjælp til at finde og holde balancen i arbejdslivet. For hun ved, at hun er dygtig til sit arbejde, og at hendes engagement og energi er en styrke. Vi har alt at vinde ved at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, der anerkender og hylder, at vi som mennesker er forskellige, mener hun.

Alt for ofte brænder mennesker med ADHD ud i arbejdslivet, fordi arbejdet overtager dem, og de glemmer at restituere. De må kompensere for deres udfordringer med konstant overarbejde. Ofte føler de sig også misforstået. Bogen ADHD på jobbet leverer viden og værktøjer til arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger, der vil give deres medarbejdere en hjælpende hånd.

At skyde med riffel eller pistol i en skytteforening hjælper mennesker med ADHD til at fastholde opmærksomheden, skærper hyperfokus og fornemmelsen for kroppens behov. En gruppe børn og unge med ADHD og autisme træner hver uge skydning, og de mærker virkningen af skydetræningen. Nu bakker ny forskning op om, at skydning kan bruges som målrettet træning i ro og fokuseret fordybelse. Socialt Indblik tog med på skydebanen i DGI-Byen.

Som barn talte hun som et vandfald og var nødt til at løbe runder om bordet. I skolen blev hun indadvendt og skammede sig, når hun fyldte for meget. Som voksen kom angst, stress og søvnløshed snigende, når hun havde kørt med 160 i timen i for lang tid. Da Iben Rehling fik konstateret ADHD som 28-årig, fik hun mulighed for at skabe den balance i livet og arbejdslivet, hun altid havde længtes efter. Hun mener, det er afgørende, at flere bliver udredt tidligere, så de kan træffe de rigtige uddannelses- og livsvalg.

15 år med stresssygemeldinger og angstanfald gik der, før Fie Vesterled blev udredt for ADHD. Hverken psykologer eller psykiatere så mønstret, mens lægen advarede hende imod at få diagnosen. Men diagnosen har hjulpet hende til at få et bedre liv, og i dag arbejder hun for at udbrede kendskabet til ADHD, så andre kan få hjælp til et bæredygtigt liv langt tidligere. Der er mange ressourcer at hente og mange at spare, hvis arbejdspladser og uddannelser lærer, hvad ADHD er, argumenterer Fie Vesterled.

ADHD rammer langt fra kun urolige, vilde drenge, som oprindeligt antaget da diagnosen blev til. Men fordommene lever fortsat. Et frivilligt korps af fortællere, der først sent i livet har fået diagnosen, rejser rundt til daginstitutioner, skoler og arbejdspladser for at nuancere opfattelsen af ADHD. Adskillige kvinder har meldt sig til at nedbryde de fordomme om ADHD, der fortsat står stærkt og spænder ben for trivsel.

Aftabuisering af psykiatriske diagnoser er vejen frem for den enkelte som for samfundet. For forskning viser, at kun 15 procent går igennem et liv uden psykisk sygdom. Det er en naturlig reaktion på et komplekst moderne samfund, der har udviklet sig hurtigere end vores hjerner, mener børnepsykiater Janne Tabori Kraft. Den amerikanske psykolog Jonathan Schaefer dokumenterede sidste år, at udbredelsen er så stor, at vi snarere end en afvigelse bør betragte psykisk sygdom som normalt.

Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet og til de voksne, der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.

Hun er både psykiatrisk patient og læge. Som 23-årig fik Marie Dam Heebøll diagnosen bipolar affektiv sindslidelse type 2. Først 15 år senere havde hun samlet mod til at ’springe ud’ offentligt. Siden hun smed masken, har hun følt sig fri til at være sig selv, og hun er kun blevet mødt af omsorg og forståelse. Som læge har hun arbejdet for at skabe gunstige arbejdsforhold for mennesker med psykiatriske diagnoser. Nøglen til at hjælpe psykisk syge er at tale åbent om diagnoser og skabe nuancer i forståelsen af psykisk sygdom.

Kvinders udfordringer og symptomer for ADHD adskiller sig markant fra mænds. Forskningen i ADHD blandt kvinder har for den svenske forsker og psykiater Lotta Borg Skoglund været som at åbne en Babushka-dukke. Der har hele tiden vist sig nye lag i kompleksiteten i piger og kvinders ADHD. Nu er hun aktuel med nye forskningsresultater, som viser, at piger og kvinder har fem gange større risiko for at udvikle depression som følge af ADHD, og at den kvindelige hormoncyklus har afgørende indflydelse på ADHD-symptomerne.

Den professionelle fodboldspiller Magnus Kaastrup har OCD, ADD og angst. Han har lært at bruge sin psykiske følsomhed som en styrke, og på fodboldbanen har diagnoserne bragt ham langt. Men kun fordi han er blevet set og anerkendt for den, han er. Psykisk sårbarhed rummer store potentialer, hvis vi som samfund sikrer de rette betingelser, mener han.