Med kunsten som redskab kastede kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August sig sidste år ud i at løsne en fastlåst konflikt på Maria Kirkeplads i København. På pladsen overnattede en flok migranter, fordi de ikke havde andre steder at gå hen. Kirken var magtesløs, naboerne rasende og kommunen passiv. Kunne de gennem kunsten skabe forsoning og forandring?

Det langsigtede mål i den nye hjemløsereform, hvor Housing First står centralt, er, at borgeren ud fra egen bolig kan opnå social inklusion. Skal Housing First lykkes på sigt for den enkelte borger, skal der sikres en helhedsorienteret, gennemgående socialfaglighed i sagsarbejdet og i den pædagogiske indsats, skriver Kirsten Trans, der er partner hos HousingFirstDanmark.

Der har lydt ros til den nye hjemløsereform, der skal flytte hjemløse borgere hurtigt ud fra herberger og forsorgshjem og ind i egen bolig. Housing First virker, og ingen har godt af at opholde sig længe på et herberg. Men skal det lykkes at gøre op med hjemløsheden i Danmark, som er reformens mål, er det vigtigt, at borgerne får den støtte, der er nødvendig. Og her kan samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner blive afgørende, lyder det fra nogle af de aktører, der lige nu skal til at gøre reformen til en realitet.

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for sig selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien. De har ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.

Ny lov skaber incitament for at sætte skub i Housing First-tilgangen ude i kommunerne. Men selvom motivationen er til stede, er der også barrierer. Blandt andet mangler der boliger i flere af de store kommuner. Hos Hjem til Alle alliancen giver man med en ny platform kommunerne en håndsrækning.

Hele sit liv har Tal haft en følelse af at stå udenfor, og som hjemløs føler Tal, der identificerer sig som queerperson, sig dobbelt udsat. En undersøgelse fra Projekt Udenfor konkluderer, at LGBT+-personers udstødelse starter tidligt. Og at der mangler viden om de strukturelle udfordringer, der ligger bag LGBT+-personers udsathed – både hos fagpersoner i hjemløsetilbud og hos de kommuner, der møder de LGBT+-personerne, inden de ender i hjemløshed. Derfor får de ikke den hjælp, de har brug for.

Prebens historie handler om omsorgssvigt, seksuelle overgreb, misbrug, hjemløshed, dødsfald og psykiatriske indlæggelser. I dag bruger han som en af ’Gadens Stemmer’ aktivt sin historie til at holde sig selv ude af misbrug og hjemløshed.

Ambitionerne om at gøre op med hjemløshed spirer mange steder i landet, og nogle kommuner er allerede godt i gang med Housing First, som ved den seneste hjemløsetælling har vist stort potentiale. Men det kan være en udfordring at omlægge en kompleks indsats. Hjemløsereformen, som forhåbentlig snart bliver vedtaget af det nye folketing, kan heldigvis bane vejen for den lokale omlægning. Det er nu tid til at forberede arbejdet, og det findes der heldigvis gode råd til.

På tre år er antallet af unge hjemløse i Aarhus næsten halveret. Housing First og fokus på, at hjemløshed ikke bare er et boligproblem, men også et socialt problem, har skubbet i den rette retning, vurderer udviklingskonsulent i Aarhus Kommune, Marianne Damsgaard.

I København Kommunes Ungeindsats har man fundet en vej til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Men indsatsen udfordres af begrænsningen i, hvor mange der kan få tilbuddet, og manglen på billige boliger i København.

Når man ikke har en dør, man kan lukke bag sig, hvad er så hjem og hjemlighed? Det satte et hold forskere sig for at undersøge ved at udstyre ni unge hjemløse med engangskameraer. Kameraerne viste sig at give adgang til vigtige fortællinger, de unge ellers sjældent deler. Om fællesskab, tilhørsforhold og om små hjemlige lommer.

En barndom med svigt, anbringelser og misbrug var medvirkende til, at det blev midlertidige boliger og lånte sofaer, der dannede ramme om Amanda Kristiansens liv op igennem hendes 20’ere, alt imens hun frygtede at ende på gaden. Vi skal være bedre til at spotte og hjælpe de unge sofasurfere, for selvom de ikke ligner de klassisk hjemløse, slås de med nogle af de samme problemer, lyder det fra lektor i socialt arbejde Charlotte Vange Løvstad.