Hvis vi vil mistrivslen blandt børn og unge til livs, må vi styrke pædagoguddannelsen og skabe rammer til børnefællesskaber båret af kreativitet og pædagogisk passion, lyder opfordringen fra Red Barnets generaldirektør Johanne Schmidt-Nielsen, der kalder det et regeringsansvar, at det igen bliver attraktivt at være pædagog.

Vi er afhængige af, at de ansatte står frem og fortæller om den virkelighed, de oplever. Sådan fortæller tre stemmer i debatten om ytringsfriheden for de offentlig ansatte i tre nye afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Men det at kunne ytre sig er også vigtigt for den enkelte medarbejder. For når man ikke kan fortælle om, hvordan man ikke kan lykkes fagligt, så forstærker det den moralske stress.

Det skaber sammenhæng i børnenes liv, når samarbejdet mellem skole og forældre fungerer. Men samarbejdet skal handle mere om kultur og involvering fra begge parter end om hytteture og kagebagning. Det mener Kirsten Birk Lassen, der er ekspert i samarbejdet mellem skole og forældre. Hun mener, at samarbejdet begynder med et forældresyn, hvor forældrene ikke bliver set som besværlige eller overbeskyttende, men som en vigtig del af børnenes liv – også i dagtilbuddet eller skolen.

Viden, venskaber og trivsel bliver styrket, når børn får lov at skabe og bygge sammen. Når børn får lov til at udfolde sig kreativt på tværs af alder og uden afbrydelser som i et klassiske skoleskema, øges forudsætningerne for glædesfyldt læring. Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge. To forsøgsskoler skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på.

Lærere og pædagoger kan spille en afgørende rolle for, at voldsudsatte børn får tidlig hjælp. Men mange af de børn, der udsættes for vold i hjemmet, går under radaren i skoler og fritidsordninger. Det viser en rapport fra Børns Vilkår, der udkommer i dag. I både Børns Vilkår og organisationen Lev Uden Vold mener man, at lærere og pædagoger skal klædes langt bedre på til at få øje på og handle på mistanke om vold.

Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens. Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.

Sanselige og æstetiske aktiviteter er vigtige for børns følelsesmæssige erfaringsdannelse og udvikling. Det mener forskeren Thomas Gitz-Johansen, der satte sig for at dokumentere, hvilken værdi dramaturgi, sang og teater har i det pædagogiske omsorgsarbejde. Læreplaner og krav om evalueringer og resultatmål har ifølge forskeren skabt trange kår for kreativt, nærværende omsorgsarbejde. Pædagoger længes efter kreativ pædagogik og det rum for nærvær, som historisk har dannet grundlag for dansk pædagogik.

Pædagogfagets fortælling er blevet misfarvet, og det er fatalt, mener leder af det socialøkonomiske pædagogiske projekt FRAK, Mudi Jarkass. Vi bør give pædagogerne frihed til selvstyre og kreative projekter tilbage, mener han. Selv er han uddannet ingeniør, men lykkelig for at han valgte at blive pædagog.

Det er nogle af de meste belastede børn og unge, der bliver undervist på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner. Alligevel formår skolerne at løfte børnene til det samme niveau, som de øvrige anbragte børn og unge. Det viser ny forskning. Professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der står bag forskningen, er selv overrasket over det markante løft af eleverne.

Før han uddannede sig til pædagog, spillede Louis Veis fodbold på eliteplan. I dag er bolden et pædagogisk værktøj til at hjælpe udsatte unge tilbage på sporet. Fodboldtræningen gør det lettere at knytte bånd til de unge. Som rollemodel får man forspring i det pædagogiske arbejde, oplever Louis Veis.

Ved at gøre pædagogfaget til en akademisk profession ville man højne fagets status. Resultatet er blevet det modsatte. Personlig udvikling, dannelse og faglig identitet er gået tabt i professionaliseringen af pædagogfaget og bestræbelserne på at gøre faget til en velfærdsprofession. Det kan forklare den historisk lave tilslutning, vurderer eksperter. Men alt er ikke i forfald. Noget tyder på, at skuden er ved at vende, i erkendelsen af at faget er kommet for langt fra pædagogikkens hjerte.

Dansk pædagogisk historie er fyldt med entreprenant superpower, som kan inspirere til en ny frisættende entreprenant pædagogik. Professionalisering og krav fra blandt andet politikere, forskere og forældre har indsnævret pædagogers handlerum og indskrænket den kreativt skabende pædagogik. Men entreprenørskab kan bringe den frie skaberkraft tilbage, lyder det fra Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er bogaktuel med bogen ”Pædagogisk Entreprenørskab”.

Jord mellem hænderne, regndråber på kinden eller iskoldt vand på kroppen. I Krisecenteret Danner bruges naturen til at vække instinkter og sanser – og til at genskabe de fortællinger, som kvinderne har mistet i de voldelige forhold.

Plejebørn har brug for relationer, som ikke er betalte. Projekt ”Hobby venner” bringer plejebørn i kontakt med voksne, som deler deres kreative passion. Håbet er, at mødet om kreative projekter kan knytte bånd, der varer ved.

Allerede som fireårig lærte Anne Kirketerp at strikke, tryllebundet. Tabet af broderen sendte hende dybt ind i skabertrangen. Altid har hændernes arbejde grebet hende, når meningsløsheden er trådt frem. Håndværk bør spille en langt større rolle i hjælpen til psykisk sårbare, mener Anne Kirketerp.