Som læge oplevede Katharina Oravsky Sandström, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Når hun var færdig med at dokumentere de nøgterne fakta i patienternes journal, fortsatte hun journalskrivningen over patientens levede liv og oplevelser i sin egen notesbog.

I over 20 år har Lisa Holmfjord som socialrådgiver hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb. Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Det er ikke, fordi man i udgangspunktet er offer, at man bliver udsat for overgreb. Det er overgrebet, der gør ofrene til ofre, slår hun fast. Og samfundets opfattelse af overgreb og ofre har afgørende indflydelse på, hvordan domstole og myndigheder forholder sig, argumenterer hun.

De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.

”Jeres søn ligger på autismespektret og har en særlig form for autisme kaldet GUA,” sagde lægen, og så brød jeg helt sammen. Ingen samlede os op, vi var bare i et vakuum.” Sådan fortæller Line, der er mor til Bror på ni år. Hun fortæller her om mødet med systemet og om livet for både hende og resten af familien som pårørende. Et liv med skyld, sorg og magtesløshed. Fortællingen er et uddrag fra bogen ”Bogen til pårørende” af journalist Tea Sletved.

Hvordan i alverden gik det til, at kvindeanstalten på Sprogø i sin samtid blev betragtet som både progressiv og human?

Når fagprofessionelle beskriver udsatte børn og unge er de med til at definere børn og unges selvfortælling. For de ord og perspektiver, vi vælger, definerer opfattelsen af virkeligheden. Til vores Socialt Indblik Live kan du og dine kolleger blive klogere på konkrete metoder og erfaringer med, hvordan man kan styrke børn og unges stemme i myndighedernes sagsbeskrivelser af dem.

Mie og Fransiska var begge unge, da de første gang stod frem i medierne med deres personlige historier. Mie om selvskade. Fransiska om at være anbragt som barn. Snart ti år senere stiller de fortsat op, for de mærker, at deres perspektiver gør en forskel hos både praktikere og politikere. Men de mærker også, hvad det betyder, når deres historie bliver allemandseje – og der er frit slag for kommentarer på sociale medier. Både medier og organisationer har et ansvar for at passe på mennesker, der stiller sig frem.

Når mennesker med levede erfaringer står frem i medierne, bidrager de med en vigtig og nødvendig indsigt. Men hvordan passer vi som medier bedst på de mennesker, der stiller sig frem med deres sårbare historier? Lev Uden Vold har sammen med fem andre organisationer udgivet ”8 gode råd til journalister om vold i nære relationer”, der skal styrke de etiske overvejelser. Dansk Journalistforbund hilser rådene velkomne.

For mange praktiserende læger er det svært at tale med patienten ikke-lægefaglige emner. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten, fortæller Anne Møller, der står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom. Men skal konsultationerne virke, skal lægen klædes på til mødet.

Vi skal stoppe diskussionen om, hvorvidt der er mistrivsel blandt børn og unge i skolen. For det er der. Men der er også masser af viden, løsninger, muligheder og ildsjæle, som der er behov for at samle og sætte i spil. Det er essensen af en bevægelse, der lige nu på aktivistisk græsrodsmanér er ved at rejse sig.

Antropolog Mette Larsen har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen. Nu rejser hun rundt i landet og underviser socialrådgivere i, hvordan de kan ændre praksis. For mange er det en øjenåbner og en gamechanger, der vækker tillid og styrker samarbejdet mellem den unge og de sociale myndigheder.

Som arkitekt har Mette Borup altid været optaget af, hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem. Derfor gav det mening, da hun som frivillig fik mulighed for at hjælpe voldsramte kvinder med at opbygge et trygt hjem.

Et netværk med andre kvinder og en fast frivillig at mødes med. Eller en arkitekt, der hjælper med at gøre den nye bolig til et hjem. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter. For Vilja betød Q-net, at hun fandt et forbillede og genvandt troen på, at hun kunne skabe nye relationer.

For Hanne Miris Møller blev spiseforstyrrelsen og træningsafhængigheden et panser, som hun kunne bruge til at skærme sig fra livet og holde andre mennesker på sikker afstand. Behandlingen af spiseforstyrrelser i psykiatrien fokuserer for lidt på tryghed og tilknytning, mener hun. I bogen ”Med kroppen som gidsel” leverer hun i samarbejde med sin psykolog Mia Beck Lichtenstein et nyt bud på, hvilken rolle nye trygge tilknytningserfaringer kan spille i behandlingen af spiseforstyrrelser.

Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. Hjælp og støtte i overgangen fra krisecenter til egen bolig kan hjælpe kvinderne til at holde sig fri af volden, men da hjælpen ikke er lovpligtig, må mange af kvinderne kigge langt efter den.

Først som 42-årig fik journalist og forfatter Clara Törnvall med sin autismediagnose forklaringen på sin evige angstfyldte oplevelse af at stå udenfor. Med bogen ”Autisterne – Om kvinder på spektret” vil hun gøre op med en stereotyp opfattelse af autisme, som er ensporet og har overset kvinderne. Vi bør stoppe med at værdilade diagnoser og acceptere, at hjerner fungerer forskelligt. Det er ikke kun de såkaldt neuroatypiske, der skal tilpasse sig, mener hun.

Juletræ med pynt fra top til tå, bunker af gaver og godter – og en nisse, der hver morgen efterlader en overraskelse i børnenes julesokker. For mange af de voldsramte kvinder og deres børn, der bor på Danner Krisecenter, har julen været en svær tid. Derfor er det vigtigt at skabe traditioner og positive minder. Men der skal også være plads til at tale om de følelser, der ofte bliver forstørret i julen – og til at støtte børnene, der måske savner far.

Har din læge rørt ved dig i dag? Det kan være et relevant spørgsmål at stille en person med svær psykisk sygdom. For mange sundhedsprofessionelle overskygger den psykiske sygdom nemlig så meget, at de forsømmer at røre ved og undersøge patienter med psykisk sygdom fysisk, selvom de har fysiske smerter. Dermed risikerer de at overse sygdomme. Når mennesker med psykisk sygdom møder sundhedsvæsenet, sætter det spot på den uhensigtsmæssige opdeling i somatik og psykiatri, mener Iben Emilie Christensen, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling tog med patienterne rundt i sundhedsvæsenet.

Børn og unge, der har psykiske lidelser og samtidig misbruger rusmidler, er blevet glemt i politikernes 10-årsplan for psykiatrien, mener organisationsfolk. Mens denne helt unge dobbeltramte gruppe må vente på, at politikerne handler, gør mange fagprofessionelle, hvad de kan for at skabe forandring: De udvikler deres faglige kompetencer og afprøver nye samarbejdsmodeller på tværs af kommuner og regioner.

Der har lydt ros til den nye hjemløsereform, der skal flytte hjemløse borgere hurtigt ud fra herberger og forsorgshjem og ind i egen bolig. Housing First virker, og ingen har godt af at opholde sig længe på et herberg. Men skal det lykkes at gøre op med hjemløsheden i Danmark, som er reformens mål, er det vigtigt, at borgerne får den støtte, der er nødvendig. Og her kan samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner blive afgørende, lyder det fra nogle af de aktører, der lige nu skal til at gøre reformen til en realitet.

Op imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat for hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner. Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede.

Efter årelang kamp mod anoreksi, føler Josefine Kleis-Olsen sig skadet af psykiatriens behandling. Hun mærker stadig angsten for sanktioner og trangen til at spise på en helt særlig måde. Med bogen ”Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker” ønsker hun at sprede håb for mennesker med spiseforstyrrelser og give behandlere indblik i de tanker og følelser, hun oplevede blev overset i behandlingen, hvor fokus udelukkende var vægt og kalorier.

Besparelser, lukning af institutioner og en opfattelse af kernefamilien som den mest naturlige ramme for børns opvækst har gjort plejefamilien til den langt hyppigste anbringelsesform, selvom over en tredjedel af familieplejeanbringelserne bryder sammen. Manglen på plejefamilier bliver stadigt større, og med kampagnen ’Små Liv Søger Store Hjerter’ forsøger myndighederne at få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for sig selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien. De har ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.