Handleplaner er anbragte børns garantibevis og et anker for anbringelsen. Men kun 44 procent af institutionerne modtager en handleplan forud for anbringelsen, viser ny forskning. Såvel forstanderen for døgninstitutionen Godhavn, formanden for De Anbragtes Vilkår og en forsker i socialrådgiveres arbejde med handleplaner efterlyser reform af handleplanen, som er realistisk, meningsfuld og løfter skylden af de anbragte børn og unges skuldre.

På tre år er antallet af unge hjemløse i Aarhus næsten halveret. Housing First og fokus på, at hjemløshed ikke bare er et boligproblem, men også et socialt problem, har skubbet i den rette retning, vurderer udviklingskonsulent i Aarhus Kommune, Marianne Damsgaard.

I København Kommunes Ungeindsats har man fundet en vej til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Men indsatsen udfordres af begrænsningen i, hvor mange der kan få tilbuddet, og manglen på billige boliger i København.

Det er nogle af de meste belastede børn og unge, der bliver undervist på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner. Alligevel formår skolerne at løfte børnene til det samme niveau, som de øvrige anbragte børn og unge. Det viser ny forskning. Professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der står bag forskningen, er selv overrasket over det markante løft af eleverne.

Mere end hvert femte anbragte barn oplever et sammenbrud i anbringelsen på et opholdssted eller en døgninstitution. Et nyt, stort forskningsprojekt afdækker forholdene på de danske døgninstitutioner og opholdssteder, samt hvad der karakteriserer de børn, der er anbragt på institutionerne. I spidsen for forskerholdet er professor i socialt arbejde, Inge Bryderup, der håber, at forskningen vil kvalificere den faglige og politiske debat og medvirke til at forbedre forholdene for anbragte børn og unge.

Når man ikke har en dør, man kan lukke bag sig, hvad er så hjem og hjemlighed? Det satte et hold forskere sig for at undersøge ved at udstyre ni unge hjemløse med engangskameraer. Kameraerne viste sig at give adgang til vigtige fortællinger, de unge ellers sjældent deler. Om fællesskab, tilhørsforhold og om små hjemlige lommer.

Hver fjerde borger, der henvender sig til kommunens borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse, som fx ubesvarede opkald eller mails, afvisninger og en nedladende tone. Det viser et nyt forskningsprojekt, der for første gang kortlægger omfanget af forråelse. Den mest udbredte form for forråelse er at blive ignoreret af sagsbehandleren.

Dansk pædagogisk historie er fyldt med entreprenant superpower, som kan inspirere til en ny frisættende entreprenant pædagogik. Professionalisering og krav fra blandt andet politikere, forskere og forældre har indsnævret pædagogers handlerum og indskrænket den kreativt skabende pædagogik. Men entreprenørskab kan bringe den frie skaberkraft tilbage, lyder det fra Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er bogaktuel med bogen ”Pædagogisk Entreprenørskab”.

Det kan være udfordrende at dokumentere de resultater, man skaber som social iværksætter. Men det er samtidig helt nødvendigt, hvis man vil sælge sin ydelse og vinde udbud. Vi skal blive bedre til at snakke om dokumentation og gøre det med en vis stolthed, lyder det fra Charlotte Holmer Kaufmanas, tidligere leder af Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder.

Eksperter og politikere har udråbt sociale iværksættere til at være den redningskrans, der skal sikre fremtidens velfærd. Sociale investeringer kan gøre kommunerne trygge ved at lægge velfærdsopgaver i hænderne på sociale iværksættere. I Aalborg Kommune har investeringerne skabt nye muligheder.

Vi er godt på vej til at skabe grundlaget for fremtidens undskyldninger, mener tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup, mens historiker med speciale i de udviklingshæmmedes historie Bjarne Hesselbæk kalder udredningen af forholdene i særforsorgens institutioner en invitation til at lære og standse socialområdets deroute.

Kommunal støtte er et vilkår for de fleste sociale iværksættere. Men samarbejdet med kommunen kan synes som et tungt benarbejde i et uigennemskueligt vildnis. Partnerskab og fælles ejerskab er nøgleord, lyder det fra eksperter, der har undersøgt, hvad der skal til for at lykkes som social iværksætter.

Når regeringen siger offentligt undskyld for fortidens svigt af socialt udsatte, kan det sætte ofre fri af skam og være med til at transformere både deres og samfundets historie, vurderer antropolog Stine Grønbæk Jensen. Men de bør have anker i forpligtende samtale og aldrig stå alene, lyder rådet fra retoriker Lisa Storm Villadsen, som forsker i officielle undskyldninger.

Værdien af en undskyldning ligger ikke alene i anerkendelsen. En undskyldning til ofre for overgreb og svigt i handicap- og socialsektoren er fundament for traumebearbejdningen og hjælper offeret til at løse den gordiske knude af selvbebrejdelse, skyld og skam, der følger med kontroltab.

Selv om vi som samfund har brug for deres innovative løsninger, løber de sociale iværksættere ofte panden mod muren, når de forsøger at sælge deres idéer til for eksempel kommunerne. Vi skal fremme vilkårene for de sociale iværksættere ved at turde investere i sociale samfundsløsninger på linje med det grønne område, lyder det fra Akademiet for Social Innovation.