Fem år efter, psykisk vold blev gjort strafbart, mangler loven om psykisk vold stadig at vise sin effekt. Derfor er der brug for en evaluering af loven. Og der er brug for mere voldsfaglig viden hos blandt andet politi og dommere. Sådan lød nogle af budene, da et panel af politikere diskuterede, hvordan loven om psykisk vold virker i praksis.

Hvert år anmeldes omkring 500 sager om psykisk vold til politiet, men kun i få af dem rejses der tiltale. Vi er nødt til at prøve langt flere sager ved retten, hvis vi skal finde ud af, hvad der skal til for at blive dømt for psykisk vold. Sådan lyder det fra Lev Uden Vold, der har undersøgt samtlige domsafsigelser i psykisk vold over et år.

Da Marie valgte at melde sin ekskæreste for psykisk vold, havde hun ingen idé om, hvor retraumatiserende det ville være at dykke ned i det bevismateriale, der skulle sandsynliggøre, at hun havde været udsat for vold ¬– og at sidde i retssalen, hvor forsvareren brugte ekskærestens metoder til at så tvivl om det, hun sagde.

Otte unge voksne giver med bogen ”Kh Børnene” et indblik i, hvad det vil sige at vokse op i et hjem, hvor fysisk og psykisk vold er en del af hverdagen – og hvor de voksne, der kunne have hjulpet, lukkede øjnene. Direktør i Barndom uden vold, der står bag bogen, håber, at de unges vidnesbyrd kan starte en bevægelse, hvor inddragelse af børn og unge bliver mere end ’et flueben på et stykke papir’.

”Min mor hader at snakke om det, der skete med mig. Det er for hårdt at huske tilbage på, siger hun, som om hun var den, der gik igennem det. Jeg ville ønske, jeg også kunne pakke resterne af min barndom ned i papkasser i et aflåst rum, som hun har gjort. Men her i denne tekst pakker jeg noget af smulderet frem for dig”. Sådan skriver Kayla i et kapitel af bogen Kh Børnene, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. Vi bringer her Kaylas kapitel.

”Familien er som fremmede mennesker, der intet vil have med dig at gøre. Mennesker, der ikke ser dig, ikke hører dig”. Sådan skrive Glara Codar i bogen ”Kh Børnene”, hvor otte unge voksne fortæller om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre. Vi bringer her Glaras kapitel.

Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet. Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.

I over 20 år har Lisa Holmfjord som socialrådgiver hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb. Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Det er ikke, fordi man i udgangspunktet er offer, at man bliver udsat for overgreb. Det er overgrebet, der gør ofrene til ofre, slår hun fast. Og samfundets opfattelse af overgreb og ofre har afgørende indflydelse på, hvordan domstole og myndigheder forholder sig, argumenterer hun.

Når mennesker med levede erfaringer står frem i medierne, bidrager de med en vigtig og nødvendig indsigt. Men hvordan passer vi som medier bedst på de mennesker, der stiller sig frem med deres sårbare historier? Lev Uden Vold har sammen med fem andre organisationer udgivet ”8 gode råd til journalister om vold i nære relationer”, der skal styrke de etiske overvejelser. Dansk Journalistforbund hilser rådene velkomne.

Som arkitekt har Mette Borup altid været optaget af, hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem. Derfor gav det mening, da hun som frivillig fik mulighed for at hjælpe voldsramte kvinder med at opbygge et trygt hjem.

Et netværk med andre kvinder og en fast frivillig at mødes med. Eller en arkitekt, der hjælper med at gøre den nye bolig til et hjem. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter. For Vilja betød Q-net, at hun fandt et forbillede og genvandt troen på, at hun kunne skabe nye relationer.

Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. Hjælp og støtte i overgangen fra krisecenter til egen bolig kan hjælpe kvinderne til at holde sig fri af volden, men da hjælpen ikke er lovpligtig, må mange af kvinderne kigge langt efter den.

Lige så lang tid Dorte kan huske tilbage, har hun lidt af angst og depressioner. Og det har været svært for hende at føle sig tryg i relationer. Der skulle et voldeligt forhold og et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen, og at det havde trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet. I dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.

Vold i barndomshjemmet øger risikoen for partnervold senere i livet. Men den negative arv kan brydes. Det slår en stor undersøgelse fra Lev Uden Vold fast. Undersøgelsen peger på, at blandt andet kærlige voksne, fællesskab og det at forstå, at volden ikke er normal, kan mindske risikoen for, at man selv ender som voldsudøver eller offer for volden. Mødrehjælpen, der i mange år hjulpet forældre og børn, der lever eller har levet i familier med vold, nikker genkendende til de forebyggende faktorer.

Når børn og unge opsøger krisecenteret Joannahuset, fortæller flere af dem, at det føles som sidste udvej. Hvert andet barn og ung, der opsøger krisecenteret, har været udsat for fysisk eller psykisk vold, og ofte har de forgæves forsøgt at råbe både kommune og andre voksne op. Det fortæller Jette Wilhelmsen, der er leder og stifter af Danmarks eneste krisecenter for børn og unge. Hun mener, at nøglen til at få øje på de børn, der er udsat for vold i hjemmet, ligger i at lytte til dem – at undersøge, hvad der ligger bag det, de siger og gør og tage dem alvorligt.

Lærere og pædagoger kan spille en afgørende rolle for, at voldsudsatte børn får tidlig hjælp. Men mange af de børn, der udsættes for vold i hjemmet, går under radaren i skoler og fritidsordninger. Det viser en rapport fra Børns Vilkår, der udkommer i dag. I både Børns Vilkår og organisationen Lev Uden Vold mener man, at lærere og pædagoger skal klædes langt bedre på til at få øje på og handle på mistanke om vold.

Manipulation. Kontrol. Trusler og fysisk fastholdelse. Der skulle et ophold på et mandekrisecenter og en række psykologsamtaler til, før det gik op for Emil, at han havde været udsat for fysisk og psykisk vold i flere forhold. Hans egen baggrund som først offer for vold og mobning – og siden afhængighed af selv at udøve hård vold – har spillet en stor rolle for, at han endte som voldsudsat, forstår han i dag. Nu vil han gerne råbe andre mænd op.

Æresrelateret vold udspringer ofte af komplekse sociale konstellationer. Skal politi og sociale myndigheder blive bedre til at forebygge og håndtere volden, skal de særligt have blik for de dilemmaer og roller, som mændene kan have som fx både udøvere af og ofre for den æresrelaterede vold, råder Jeppe Schmidt, der er antropolog og konsulent hos Østjyllands Politi.

Kontrol. Manipulation. Bid, skub eller seksuelle ydmygelser. Vold i nære relationer har mange former og oftest store konsekvenser for den udsatte. Men mens kvinder, der ender på krisecenter pga. vold i deres nære relation, har ret til psykologhjælp, gælder det samme ikke for mænd. En forsøgsordning hos Lev Uden Vold peger på, at behovet for psykologhjælp hos de voldsudsatte mænd er stort. Mange af dem kæmper sammen med skam og skyld med en følelse af tabt mandighed, som kan være svær at sætte ord på.

Ofte tænker vi på seksuelle overgreb som en enkeltstående hændelse. Og kun hvis offeret har råbt høj eller reageret fysisk, mener vi, at der er tale om modstand. Vores forståelse af den seksualiserede vold og ofrenes reaktioner er alt for snæver – og det kan stå i vejen for, at ofrene heler og kommer videre. Sådan lyder det fra Katrine Bindesbøl Holm Johansen, der er chefkonsulent hos Lev Uden Vold, og som står bag en ny undersøgelse, der skal bidrage til at nuancere forståelsen af den seksualiserede vold.

Forbuddet mod psykisk vold i nære relationer er et vigtigt skridt i forhold til at stoppe partnervold, men det udfordrer samtidig politiets efterforskning. Man skal dokumentere gentagende krænkende handlinger og et uligevægtigt forhold – og oftest er der få fysiske beviser. Sådan lyder det fra Sofia Kjær, der er konsulent på Station Bellahøj og en del af det specialiserede team, der arbejder for, at man bliver bedre til at forstå og efterforske den psykiske vold hos Københavns Politi.

Det er tre år siden, at et forbud mod psykisk vold blev skrevet ind i straffeloven. Men både anmeldelser, sigtelser og tiltaler lader vente på sig. Dels ved mange ikke, at det er psykisk vold, de er udsat for – eller de er bange for de konsekvenser, en anmeldelse kan få, og dels har politiet brug for hjælp til at forstå og efterforske den psykiske vold, lyder det fra både direktør for organisationen Danner, Mette Marie Yde, og advokat Helle Hald.

Jord mellem hænderne, regndråber på kinden eller iskoldt vand på kroppen. I Krisecenteret Danner bruges naturen til at vække instinkter og sanser – og til at genskabe de fortællinger, som kvinderne har mistet i de voldelige forhold.