Bedre hjælp til børn og unge med dobbeltdiagnose er et fælles politisk ansvar, der også skal løftes fra Christiansborg

Det har taget ti års langstrakte politiske forhandlinger mellem staten, regionerne og kommunerne at iværksætte et nationalt, integreret behandlingstilbud for borgere med dobbeltdiagnoser.

Det længe ventede dobbeltdiagnosetilbud, som regionerne skal etablere næste år, omfatter dog kun personer over 18 år. Det betyder, at de tusinder af børn og unge, som er ramt af både psykisk lidelse og misbrug af rusmidler, ikke har udsigt til at få bedre hjælp foreløbig.

Det bekymrer Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner:

”Det lykkedes desværre ikke at få børn og unge med i det nye dobbeltdiagnosetilbud, selvom de har særlige behov for hurtig og sammenhængende hjælp. At det blev sådan, skyldes bl.a. 18 års-skillegrænsen mellem børne/unge- og voksenpsykiatrien, men også en række andre barrierer på tværs af sektorerne,” siger han, der selv har en sundhedsfaglig baggrund som læge i Region Midtjyllands Ungdomspsykiatri.

”Det har taget ti år at skabe politisk opbakning til at etablere et dobbeltdiagnosetilbud for voksne. Jeg synes, det er enormt frustrerende, at det har taget så lang tid, men forhåbentlig skal børn og unge med dobbeltdiagnoser ikke vente lige så længe som de voksne på at få bedre hjælp. For vi har trods alt fået ryddet nogle af barriererne ad vejen med etableringen af det nye tilbud.”

Én barriere, som Jacob Klærke håber, ikke længere bremser forbedringer på området, handler om manglende politisk vilje til at tage et fælles ansvar:

”Med aftalen om at etablere et regionalt forankret, landsdækkende dobbeltdiagnosetilbud har regeringen vedkendt, at det er et nationalt ansvar at hjælpe den her gruppe borgere. Nu har vi brug for, at både sundhedsministeren og Folketingets sundhedsordførere følger op på aftalen og sikrer, at også den yngste del af denne udsatte gruppe sikres ordentlig hjælp,” siger han.

Aftalen om det nye dobbeltdiagnosetilbud blev indgået som led i økonomiforhandlingerne mellem regeringen, regionerne og KL i maj i år. Det nye tilbud, som regionerne skal udvikle i 2024, skønnes at omfatte 9.200 personer, der er i behandling for psykisk lidelse og samtidig har et misbrug.

Lange udsigter til hjælp
Men børn og unge under 18 år er altså ikke omfattet af tilbuddet, som heller ikke har et særligt ungeperspektiv.

Det sker, selvom flere fagfolk, som medvirker i Socialt Indbliks temaserie om børn og unge med dobbeltdiagnoser, peger på, at de unge udgør en gruppe med særlige behov.

Børn og unge er dog ikke helt glemt: Parterne bag den politiske aftale om det nye dobbeltdiagnosetilbud har forpligtet sig til at beskrive en målrettet indsats til børn og unge under 18 år med dobbeltdiagnose i ’næste fase’ af indsatsen.

Hvornår kommer ’næste fase’ af indsatsen, hvor børn og unge med dobbeltdiagnoser kan se frem til at få bedre hjælp?

”Jeg kan ikke sige præcist, hvornår næste fase er. Processen er kompleks, og først skal vi have det nye tilbud til at fungere. Men alle, der har siddet med omkring aftalebordet, har forpligtet sig til i næste fase at se på børne-ungegruppen, som udgør en gruppe med særlige behov,” siger Jacob Klærke.

Brug for fælles landsdækkende retningslinjer

Ligesom flere af de fagfolk, som Socialt Indblik har talt med, ønsker formanden for regionernes psykiatri- og socialudvalg, at der indføres fælles, nationale retningslinjer for behandlingen af børn og unge med dobbeltdiagnoser herhjemme.

Retningslinjer, der bl.a. bør bygge på princippet om ’No wrong door’. De anvendes i bl.a. USA og Australien og betyder, at borgerne har ret til at få hjælp, uanset hvilken dør i hjælpesystemet de banker på.

”Vi ved, at behovet for hurtig, sammenhængende og integreret hjælp er særligt stort for børn og unge. De er i en livsfase, som er præget af mange overgange, og hvor utryghed og svigt i behandlingen kan have meget store konsekvenser for dem. Netop derfor er det så vigtigt, at der er faste rammer og samme tilgang til behandlingen på tværs af alle de instanser, som har med de unge at gøre. De skal have den rette hjælp, uanset om de henvender sig til en praktiserende læge, en socialforvaltning, et rusmiddelcenter eller psykiatrien,” siger Jacob Klærke.

”Retningslinjer kan også være med til at sikre, at behandlerne bliver bedre til at holde de unge fast i hjælpeforløb, mens de er motiverede. Det duer ikke, at de unge afvises, hvis de et par gange ikke møder op til aftalte møder. Vi i hjælpesystemerne skal være langt mere fleksible og nysgerrige på at finde ud af, hvad det er, der udfordrer de unge, og hvordan de bedst kan hjælpes,” siger han og tilføjer:

”De unge skal heller ikke møde lukkede døre, når de endelig beder om hjælp. Det er alt for svært for de unge og deres familier at vide, hvor de skal henvende sig. Fælles faglige retningslinjer kan fx sætte fokus på, at de unge altid skal ledes det rigtige sted hen, uanset hvilken dør i systemet de banker på.”  

Et fælles politisk ansvar

Jacob Klærke og SF vil fortsat presse på for dels at få indført landsdækkende retningslinjer på dobbeltdiagnose-området, dels for at få etableret et integreret behandlingstilbud i stil med det, der nu skal etableres for voksne, men som skal være specialiseret til børne- og ungegruppen:

”Børn og unge har brug for helhedsorienterede, tværfaglige indsatser, hvor de kan få hjælp med fx både uddannelse, job, bolig og familieforhold. Og jo mere kompleks og specialiseret hjælpeindsatsen er, jo mere er der brug for klare rammer om arbejdet. Det duer ikke, at der er 98 forskellige måder at håndtere den her gruppe på i alle kommunerne, og fem forskellige i regionerne. Derfor er det så vigtigt, at vi får landsdækkende faglige retningslinjer på området,” siger han.

”Samtidig er det vigtigt, at vi politikere i regioner og kommuner, sammen med politikerne på Christiansborg, sammen løfter ansvaret for at hjælpe børn og unge med dobbeltdiagnoser, ligesom vi har besluttet at gøre for de voksne. De unge står i en særlig fase af livet, hvor det er altafgørende at få den rette hjælp på det rette tidspunkt.”