Den Miljøterapeutiske Organisation: Fritidsaktiviteter giver anbragte børn og unge en tro på sig selv

”Vi ved, hvad det giver de unge at komme ud og dyrke deres egne interesser i lokalområdet. De oplever, at de også kan være en del af et fællesskab og sammenhold uden for det trygge miljø i børne- og ungehjemmet. Ud over at de knytter venskaber og udlever deres interesser, så er det med til at styrke deres tro på dem selv, og den selvtillid kan vi se smitter af i andre dele af deres liv,” siger Pernille Stielund, der arbejder som miljøterapeut på Holmegården i Svinninge.

”Nogle af de unge her går til fodbold, nogle går til spejder og andre til billedkunst. Så vi prøver at fange dem der, hvor de har deres interesser,” fortsætter Pernille Stielund.

Den Miljøterapeutiske Organisation har ni børne- og ungehjem og tre interne skoler. Og alle steder er der stor fokus på, at de unge også bliver en del af fritidslivet i lokalområdet.

”Det handler først og fremmest om de unges egne interesser. Nogle af de unge har måske haft en stor interesse gennem længere tid, men ikke selv troet, at det var noget, som de kunne dele med andre i en klub. Så går vi ind skubber nænsomt på og taler med dem om muligheden. I modsætning til hvordan virkeligheden er for mange andre unge, er det her med at gå til fritidsaktiviteter ikke nødvendigvis noget, der har være en mulighed for vores unge før, og derfor skal nogle måske lige opdage mulighederne først,” siger Pernille Stielund.

Tålmodighed er vigtigt

Hun fortæller, at det kan være en lang proces, før den unge kommer i gang med fritidsaktiviteten. Der kan gå lang tid, fra de begynder at tale om interessen, til at den unge begynder at gå til fritidsaktiviteten. For det er vigtigt, at de unge føler sig klar.

”Det kan være, hvis man gerne vil gå til fodbold, men har social angst, eller måske ikke rigtig tror på sig selv, så handler det om at starte med helt små skridt. Så starter vi med at tage ud der, hvor vi ved, at fodboldklubben træner, og så kan vi stå ude på siden og kigge på. Det kan vi gøre i fem minutter, og så kan vi tage hjem igen. Næste gang er vi der måske et kvarter, og så trapper vi op, efterhånden som den unge bliver mere rolig i det,” siger Pernille Stielund, der fremhæver vigtigheden af tålmodighed.

”Det, at vi som personale viser tålmodighed, gør, at de unge føler sig meget mere trygge i det. Vi er der for de unge. Hvis man ikke kan overskue at være væk med klubben eller spejderne en hel weekend, så ringer man jo, og så er vi der. Der skal hele tiden være den tætte kontakt, så de ved, at hvis de lige pludselig ikke formår at gøre tingene færdige, så er vi der,” siger Pernille Stielund.

Handler om at være nysgerrig

Selvom selve fritidsaktiviteten foregår uden for huset, er det også vigtigt, at børne- og ungehjemmet følger, hvordan det går med fritidsaktiviteten. Derfor er det vigtigt også at tale om de op- og nedture, der kan være, når man går til noget.

”Det handler ikke bare om at få de unge i gang med fritidsaktiviteterne. Vi skal selvfølgelig være på opmærksomme på, at noget kan være svært undervejs, ligesom svære ting hos de unge kan påvirke deres lyst og energi til fritidsaktiviteterne. Det taler vi blandt andet om på behandlingskonferencerne. Men vi taler også om det med de unge selv,” siger Pernille Stielund og nævner et eksempel.

”Hvis en ung fx begynder at droppe fodboldtræningen, så er vi jo meget nysgerrige på, hvorfor det er begyndt at blive svært. Er der sket noget i skolen? Er der sket noget her eller i hjemmet? Det handler om at være nysgerrig på, hvad der ligger bag ved adfærden. Fordi det også gør, at de unge bliver nysgerrige på sig selv, siger Pernille Stielund og fortsætter:

Det med at tænke, ’hvorfor er det egentlig, at jeg ikke har lyst til at komme til fodbold i dag?’ Så får man en dialog med de unge, og så viser det sig jo ofte, at der er et eller andet, der har gjort det. Og når man snakker om det, så er det er ikke, fordi man skal have en løsning. Men bare at få snakket om og fundet ud af, hvorfor er det, at jeg ikke vil til fodbold i dag. Det betyder noget. Det kan jo gøre, at så var det måske ikke så slemt at tage til fodbold alligevel.”

Begynder at tro på sig selv

Hun ser flere fordele i, at de unge stifter bekendtskab med fritidslivet uden for de trygge rammer.

”Vi har mange aktiviteter hos os selv. Både fysiske og kreative aktiviteter. Men det at komme uden for børne- og ungehjemmet betyder bare rigtig meget. En del af vores opgave er at hjælpe de unge til at blive klar til stå på egne ben, når de engang skal videre fra os, og her er der nogle gode erfaringer i fritidslivet, hvor de unge også kan prøve at skabe nogle relationer på egen hånd. Og så løfter det jo de unge, når de oplever en succes med noget, som måske gennem længere tid har været et stort ønske for dem,” fortæller Pernille Stielund, der også oplever, at succesen i fritidslivet kan smitte af både på andre dele af de unges liv, men også på de andre unge på børne- og ungehjemmet.

”De begynder at tro mere på sig selv. Det kan vi også se i skolen for nogle af de unge. Når de oplever, at de kan noget, og at noget lykkes, så begynder de at tro på, at de måske også kan noget i andre sammenhænge. Vi kan også se, at det er en stor styrke, når de kommer ud og bor for sig selv, at de har prøvet at stå på egne ben, og at det er lykkedes for dem at være en del af noget, som ikke havde noget med Den Miljøterapeutiske Organisation at gøre. Så på den måde ser jeg vores fokus på fritidsaktiviteter som en del af vores behandlingsarbejde, som så bare er fokuseret på noget uden for huset,” siger Pernille Stielund.