Sådan arbejder Fonden SEMAI med at sikre kvalitet: ”Det er afgørende, at vi hjælper hinanden til at se ind i de blinde vinkler”

Når Berit Lykkegaard Hellesøe holder kurser for det pædagogiske personale på Semais børne-unge og voksenhjem, har hun en elefant med i rummet. For elefanten symboliserer den kvalitet i den pædagogiske praksis, Fonden SEMAI ønsker at styrke: en pædagogisk praksis der hviler på ro og mod til at pege ’snablen’ indad.  

På tre et halvt år er antallet af ansatte på fondens specialpædagogiske børne-, unge- og voksenhjem vokset fra 35 til 250, og for at sikre kvaliteten har SEMAI et team bestående af pædagoger, sundhedsfaglige og socialrådgivere, der blandt andet står for efteruddannelse, supervision og udvikling. 

Ud over at sikre at handleplaner og mål for borgerne bliver beskrevet og overholdt, er kvalitetsteamets ansvar, at alt pædagogisk personale bliver uddannet indenfor metoderne KRAP, Low arousal 2 og kursus i kollegial respons.  

Målet er at styrke en kultur, hvor det pædagogiske personale opbygger tryghed og tillid til hinanden til at dele og drøfte det konfliktfyldte og personligt svære med hinanden: for det at arbejde med børn og unge, der lider under svære både fysiske og psykiske handicap og ofte også har svigt med i bagagen, ER per definition hårdt og konfliktfyldt.   

”Det handler om at pege snablen indad – hvordan møder jeg borgeren? Det handler om at skabe et rum, hvor vi får medarbejderne til at mærke, hvilken betydning det har, at de skaber et positivt læringsmiljø, roligt toneleje, stabilitet osv.”, forklarer Berit Lykkegaard Hellesøe.  

På en kursusdag har hun og de andre undervisere fx bevidst lavet forstyrrelser og uro i rummet.  

”De her rammer, roller og stemninger er jo dem, vores borgere står i hver eneste dag. Hvis vi vil skabe rammer, der etablerer ro i den situation: hvad kunne så være betydningsfuldt?” starter Berit Lykkegaard Hellesøe om at spørge kursusdeltagerne.  

Samkigge skal sikre praksis

Det styrkede fokus på efteruddannelse af personalet er både en konsekvens af, at fonden er vokset markant de senere år, og et bud på at løse den udfordring, at det i disse år generelt er vanskeligt at rekruttere uddannede pædagoger. Kurser og undervisning skal flyde fra kursuslokalet og ud i fondens mange specialpædagogiske børne- og ungehjem og gennemsyre måden, hvorpå pædagogerne møder og hjælper de børn og unge, der er anbragt.   

”Arbejdet med at sikre kvalitet kan ofte komme til først og fremmest om at handle om at kontrollere, at mål og lovgivning overholdes. Men ægte kvalitet i pædagogisk praksis er ikke noget, man kan trække ned over hovedet på personalet oppefra med krav og styring. Det skal vokse op nede fra praksis og virker kun, hvis pædagogerne har taget metoderne til sig og bruger dem, fordi de oplever, at de giver mening,” siger Berit Lykkegaard Hellesøe, leder af kvalitetsenheden i Fonden SEMAI. 

Derfor er en gennemgående del af efteruddannelsen refleksion over roller og påvirkning. Dernæst udbyder kvalitetsenheden såkaldt ’samkigge’ – en praksis hvor kvalitetsteamet iagttager, reflekterer og giver feedback ved at observere personalets arbejde i hverdagen.

Formålet med samkigge er, udover at give supervision til den enkelte, at styrke en kultur for, at personalet naturligt reflekterer over egen og hinandens praksis og giver feedback til hinanden i vanskelige situationer.  

”På den måde skaber vi et læringsrum, hvor man reflekterer over egen praksis med afsæt i de konkrete udfordringer, vi møder i praksis og ikke med afsæt i abstrakt teori. På den måde bliver kvalitet og pædagogiske værdier et fælles anliggende,” siger Berit Lykkegaard Hellesøe. 

Når man arbejder i højspændte konflikter, er det ikke ualmindeligt, at man får testet sine grænser og udfordret den integritet, der er afgørende for at skabe tydelige rammer og ro.  

”Vi har oplevet, at medarbejdere får blinde vinkler, fordi de selv bliver ramt i deres følelser. Man skal holde tungen lige i munden for at bevare sin integritet. Her er det helt afgørende, at man kan aktivere hinanden og gennemgår problemstillingen ud fra kollegial feedback,” forklarer Berit Lykkegaard Hellesøe.  

Naturligt at række ud 

Derfor er det afgørende, at det er en naturlig del af arbejdet, at man sammen med en kollega får ventileret sine udfordringer. Det skaber ro på eget nervesystem, og det er nødvendigt for at møde den pædagogiske udfordring med ro.    

”De børn, unge og voksne, vi arbejder med, har ikke mulighed for at justere sig, med mindre at vi pædagoger selv gør det. De er dybt afhængige af, at vi bevarer roen,” siger Berit Lykkegaard Hellesøe.  

Det kan være sårbart at bede en kollega om hjælp. Samkigge-metoden skal gøre det naturligt at række ud til hinanden og observere hinanden for at opbygge best practice erfaringer. Det er den kultur, Fonden SEMAI ønsker at styrke. 

”Det handler om at træne det at se og handle på de ofte små signaler, som børnene giver. For børnenes udvikling og trivsel er dybt afhængig af, at medarbejderne ved, hvordan de skal handle i situationen,” forklarer hun og nævner et eksempel, hvor metoden har været en succes.  

En medarbejder på et af fondens børne- og ungehjem havde svært ved at etablere en god kontakt til en tiårig dreng, han skulle støtte. Drengen har en hjerneskade og har været udsat for svært omsorgssvigt.  

Hver gang pædagogen prøvede at etablere kontakt ved at bygge med klodser med ham, oplevede han, at drengen blev afmægtig og kastede klodserne fra sig. Medarbejderen blev selv afmægtig og frustreret.  

Men ved at samkigge og observere, hvordan en pædagog fra kvalitetsenheden satte sig på gulvet og opbyggede en leg med drengen, fik han blik for, hvad han selv kunne ændre i sin adfærd for at opbygge et rum, hvor drengen fik tillid til sig selv og ro til at tro på, at han kunne bygge.  

”Ved at betragte en anden pædagog opdagede han, hvordan han konkret kunne omdirigere drengens opmærksomhed. Pludselig kunne han se, at det slet ikke handlede om, at drengen ikke ville lege, men om at han havde brug for hjælp til at lege. Han kunne bare ikke sige det, så det kom ud som frustration,” forklarer hun. 

For at skabe og vedligeholde den pædagogiske kvalitet, er vi nødt til at have dialog og en evne til at kigge på os selv og hinanden i fællesskab.  

Samtidig rækker kvalitetsenheden ud til alle ledere og medarbejdere og inviterer dem til at sige, hvad det er for hjælp, de har brug for, så den kan bygges ind i fremtidige kurser. Det kan også være udvikling og nye metoder – fx i neurofeedback-træning, som fonden netop har investeret i at efteruddanne en række medarbejdere i.   

”Det er vigtigt, at vores medarbejdere har de redskaber, de skal bruge. Hvis ikke de har, er det vores opgave at række ud. Vi skal lytte til det, der bliver kaldt på ude fra marken og fra ledelsen og i samarbejde finde ud af, hvad der er brug for” siger Berit Lykkegaard Hellesøe.

Fakta: Sådan arbejder Fonden SEMAI med at sikre kvalitet

Ekstern uddannelse til alle medarbejdere over de næste tre år:

• KRAP/LA2
• Kollegial respons-forløb med underviser i minimum én supervisionsmodel internt
• Kontinuerlig ekstern supervision
• Individuelle uddannelsesforløb, f.eks. neurofeedback fra EEG institute

Intern uddannelse til alle medarbejdere over de næste tre år:

Temadage: Hver måned udbyder kvalitetsafdelingen en temadag med ét af nedenstående temaer:

• ”Styrke læringsmiljøet omkring vores børn og unge med afsæt i deres ressourcer og udfordringer” (som medarbejdere ‘at pege snablen indad’)
• BOOST i KRAP/LA2
• Medicinhåndtering og sundhedsområder. Mål/delmålsarbejde
• Magtanvendelser; procedurer, lovgivning, fysisk ageren samt det pædagogiske miljø før-under-efter.

Ressourcebank: Der etableres en ressourcebank, hvor medarbejdere på tværs af alle afdelinger kan ’låne’ en kompetence, det kunne være f.eks. et neurofeedbackforløb.