Afsnit: 51

De udviklende øjeblikke er truede – Med Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen

For lave normeringer i dagtilbud, for mange børn i skoleklasserne og forældre, der har for meget øjenkontakt med skærmen og opmærksomheden i høretelefonerne. Der er nok af trusler mod de udviklende øjeblikke, som skaber tryghed for børn. Og det har en pris for børnene.

Det mener Rikke Yde Tordrup, der i ”Pædagogisk kvarter” fortæller mere om truslerne mod de udviklende øjeblikke, og hvad det betyder. Hun er børnepsykolog og har skrevet en række bøger om blandt andet tryg tilknytning.

”Når der ikke er udviklende øjeblikke med forældre, pædagoger og lærere, så går børn fra at være voksenregulerede til at blive jævnalderregulerede i grupper, og så har vi balladen i skolen, når vi sætter 28 jævnalderregulerede børn i samme klasse og ikke kan forstå, at de regulerer sig op ad hinanden og ikke op ad en voksen,” siger Rikke Yde Tordrup.

Fast ekspert i programmet er som altid cand.pæd. i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen, og hun oplever, at det er blevet sværere for pædagogerne at få den tætte kontakt med børnene, fordi børnene ikke har samme erfaringer som tidligere med at få opmærksomhed fra forældrene.

Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller mere om, hvorfor vi skal have mere opmærksomhed på de udviklende øjeblikke og børnenes tryghed.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Medvirkende

Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Rikke Yde Tordrup og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik