De udviklende øjeblikke skaber en samhørighed, som barnet ikke har oplevet før. Så hvordan får vi flere af de øjeblikke? Med psykolog Rikke Yde Tordrup
”Når jeg snakker med børnene, og de fortæller, hvordan deres kontaktpersoner eller plejefamilier har gjort sig umage, så er det sindssygt stort inde i dem. Og det er det, der er med til at give dem denne tillærte indre positive arbejdsmodel,” siger klinisk børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i andet afsnit af en lille miniserie, hvor hun fortæller om arbejdet med omsorgssvigtede børn.
Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”. Og netop viden og opmærksomhed på de udviklende øjeblikke er ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende, når man arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt.
”Jo, flere udviklende øjeblikke, man har, jo mere er det med til at fortælle barnet, at det kan godt være, at jeg er okay, og det kan godt være, at verden kan være okay at være i sammen med mig. Og så kan barnet få nogle af disse gode og trygge oplevelser og få et tillært trygt tilknytningsmønster,” fortæller Rikke Yde Tordrup, der superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har selv tidligere erfaring som intern psykolog på flere døgninstitutioner.
I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup om, hvad de udviklende øjeblikke er, hvordan man bliver bevidst om dem, får flere af dem og fastholder dem, når de er der. Og hun fortæller, hvorfor de udviklende øjeblikke har så stor effekt på børn, der har været udsat for omsorgssvigt.
Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.
Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.
Medvirkende
Rikke Yde Tordrup, klinisk børnepsykolog
Tilrettelæggelse
Niels Svanborg
Musik
Johannes Elslo
Grafik
Sille Jensen
Følg Socialt Indblik
Medvirkende
Rikke Yde Tordrup, klinisk børnepsykolog
Musik
Johannes Elslo
Grafik
Sille Jensen
Tilrettelæggelse
Niels Svanborg