Når socialarbejdere møder borgere med en minoritetsetnisk baggrund, er der en tendens til, at de først søger efter kulturelle forklaring på borgerens adfærd. Sådan skriver Shadman Salih, der er socialrådgiver og cand.soc. i socialt arbejde. Han efterlyser i denne kronik, at vi i sociale indsatser i højere grad ser på den enkelte borger eller families situation frem for at søge en kulturel forklaring.

Når Ahmad bliver arbejdsløs, bliver det som regel set som et integrationsproblem, mens Allans arbejdsløshed bliver set som et arbejdsløshedsproblem. Når lille Murad har fravær i skolen, bliver han set som ”ikke integreret” i det danske samfund, men lille Hans bliver set som ”ikke inkluderet” i skolen. Mørkøjede kvinders kamp for ligestilling bliver genstand for en debat om kultur og religion og adskilles fra majoritetens kvindekamp. Og jeg kunne fortsætte.