Der er brug for at nuancere forståelsen af seksualiseret vold, hvis vi skal kunne hjælpe ofrene

Det er snart to år siden, at samtykkeloven slog fast, at begge parter skal samtykke til sex, ellers er der tale om voldtægt. Siden er det blevet diskuteret, hvad samtykke egentlig vil sige. Også #MeToo-bevægelsen har sat gang i debatten om, hvad et seksuelt overgreb er.

Men selvom vi de senere år har fået udvidet vores billede af, hvad et seksuelt overgreb er, er vores forståelse for den seksualiserede vold stadig for snæver. Sådan lyder det fra chefkonsulent hos Lev Uden Vold, Katrine Bindesbøl Holm Johansen. Hun har netop været med til at lave undersøgelsen ”Mod en nuanceret forståelse af seksualiserede overgreb”, der skal bidrage til at give fagpersoner, der møder ofre for seksualiseret vold, en mere nuanceret forståelse af volden og de reaktioner, ofrene kan have.

”Vi tænker ofte det seksuelle overgreb som en enkeltstående hændelse. Men hvis der fx er vold i parforholdet, kan den også snige sig ind i soveværelset og i det seksuelle og intime forhold. På den måde kan den seksualiserede vold se meget forskellig ud. Typisk er der flere former for magtanvendelse i spil. Og ofte er der tale om en proces,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Undersøgelsen, der bygger på interview med 13 fagpersoner, der arbejder med ofre for seksualiseret vold, samt national og international forskning, peger på, at der er seks forskellige former for magt, der bringes i spil i den seksualiserede vold.

Tre af dem er fysiske eller verbale magtformer. Det kan være, at udøveren fastholder eller indespærrer offeret, eller at udøveren truer med handlinger, der vil såre offeret. Det kan også være opportunistisk vold, hvor udøveren enten udnytter en situation, hvor offeret er passiviseret af fx alkohol eller stoffer, eller ændrer betingelserne for at have sex – fx ved at tage kondomet af.

De andre tre former, der anvendes, er indirekte magtformer. De bruges oftest, når offer og udøver kender hinanden, hvilket er tilfældet for størstedelen af den seksualiserede vold. Den ene form er nonverbale trusler.

”I parforholdet kan det være, at man har været udsat for vold så mange gange, at man blot behøver at se sin partners blik, så ved man godt, hvad han vil – og at man får en rigtig dårlig weekend, hvis man ikke går med på den. De andre to former er det at ydmyge og nedværdige og følelsesmæssig manipulation. Det kan være ved at sige, at ’du elsker mig jo ikke, når du ikke vil have sex’ eller ’du må være utro, når du aldrig vil have sex’. At manipulere kræver, at man kender hinanden. At man har noget, man kan manipulere med, fordi man kender den andens ømme punkter,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen og fortæller, at de seks former for magt kan forekomme i forlængelse af hinanden i forbindelse med et overgreb.

”Det kan være op til, det kan være under, og det kan være efterfølgende, hvor man fx truer den anden til ikke at sige noget.”

At man griber til seksualiseret vold, kan der, ifølge Katrine Bindesbøl Holm Johansen, være flere årsager til. Nogle af dem knytter sig til individet, mens andre handler om sociale forhold. Og typisk vil der være tale om flere forhold.

Blandt unge mænd kan der ligge en identitetsforståelse af, at maskulinitet er tæt knyttet til seksuelle erobringer, fortæller Katrine Bindesbøl Holm Johansen:

”Vi har ikke set på det i undersøgelsen, men i forbindelse med min ph.d. talte jeg med unge mænd, hvor nogle fortalte, at de havde løjet om seksuelle erfaringer for ikke at tabe ansigt. Det med at undgå skam og undgå at tabe ansigt kan få nogle mennesker til at gøre ting, de ellers ikke ville gøre. Fx at udnytte en situation, hvor man kan få en seksuel erfaring. Man presser nogen til noget, fordi man er for optaget af sine egne behov – og af at etablere en status, der ligger uden for situationen.”

”For andre kan det være, at de er en del af et miljø, hvor man dyrker en maskulinitet, hvor det at ydmyge eller have magt er noget, der gør én stolt. Det kan både være i det nære parforhold eller vold i en omgangskreds. Volden kan komme til udtryk på forskellige måder, men der ligger hele tiden det med, at hvis jeg ydmyger dig, så er jeg den magtfulde,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Endelig peger Katrine Bindesbøl Holm Johansen på, at den seksualiserede vold i parforholdet ligesom andre former for vold i nære relationer også kan handle om, at man har været ude for omsorgssvigt, der gør det svært at agere omsorgsfuldt, og at man er mere optaget af sine egne behov end af sin partners. Men det forhold kan ikke alene forklare, hvorfor nogen handler med vold, fremhæver Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Indirekte modstand mest almindeligt

Også når det handler om offerets reaktioner på den seksualiserede vold har vi en unuanceret forståelse. Ifølge Katrine Bindesbøl Holm Johansen forventer vi som samfund en verbal eller fysisk modstand, hvor man råber, slår eller skubber, før vi anerkender, at offeret har forsøgt at sige fra. Men det er sjældent sådan, man reagerer, viser undersøgelsen.

”For de fleste af os er det helt vildt grænseoverskridende slå eller skubbe nogen. Og de fagpersoner, vi har interviewet, fortæller, at det sjældent er sådan, offeret reagerer. Modstand er Ikke nødvendigvis noget, man kan se. Det er forskellige måder at forsøge at beskytte sig selv på, og her kan der være forskellige fornuftige strategier afhængig af både situationen og den personlige bagage,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Undersøgelsen konkluderer, at den indirekte modstand er den mest almindelige, og at den kan komme til udtryk både verbalt og nonverbalt. Det kan være, at man kommer med undskyldninger for ikke at ville have sex, eller at man er passiv eller giver efter, fordi man har forsøgt at sige fra og kan se, at man ikke kan komme ud af situationen – og bare vil have det overstået. Måske simulerer man endda en orgasme. Og endelig er der nogle, der ligefrem er venlige over for udøveren, fordi de frygter repressalier.

”Udefra kan det se passivt ud – og ligne at man samtykker, men det gør man ikke. Det er en måde at beskytte sig selv på,” fastslår Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Når vi ikke anerkender den indirekte modstand som ’rigtig’ modstand, gør vi offerets helningsproces svær, fremhæver Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

”Hvis omverdenen ikke understøtter offerets egen opfattelse og taler frem, at det her ikke er deres egen skyld, og at de har handlet og sagt fra efter bedste formåen, så kan det blive virkelig svært for dem at bearbejde det, de har været ude for. Offeret kan komme til at sidde tilbage med følelsen af skam og bebrejde sig selv, at han eller hun ikke handlede anderledes. At de fx forholdt sig passive frem for at slå eller skubbe.”

At vi ikke forstår, at modstand kan have mange forskellige former, spiller også ind på vores forståelse af samtykke, mener Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

”Vi har en tendens til at snakke om samtykke, som om der er tale om ét samtykke, men samtykke er en proces, hvor man på forskellige måder udtrykker, hvad man har lyst til og ikke har lyst til – og måske ikke lyst til alligevel, og hvor den anden gør det samme. Det er en kommunikationsproces som er betinget af gensidig respekt,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen og fremhæver, at den seksualiserede vold netop viser sig i den kommunikation, der er mellem offerets respons, og den måde udøveren reagerer på.

”Hvis offeret signalerer, at det her har hun ikke lyst til, så vil udøveren typisk lave nye former for magtudøvelse for at få sit forehavende igennem. Det, at udøveren tilpasser sin magtudøvelse til offeret respons, viser netop, at han handler intentionelt. Han vil have noget igennem, også selvom hun ikke har lyst. Han ser, at hun kommer med undskyldninger. Han ser, at hun er passiv. Når han ændrer sine strategier, er det, fordi han godt kan se, at han bliver nødt til at presse mere på for at få sin vilje igennem.”

Hvordan man som offer reagerer på et seksuelt overgreb, afhænger af både den personlige bagage og den situation, man befinder sig i. Undersøgelsen peger på fire forhold, der har indflydelse på reaktionen. Det ene hænger sammen med oplevelser i barndommen.

”Hvis man har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, har man måske udviklet en strategi, hvor man forsvinder ud af sin egen krop, mens overgrebet står på. Det er det, der kaldes dissociering. Det kan ligne en passiv reaktion, men det er en strategi til at bevæge sig væk for ikke at være til stede,” fortæller Katrine Bindesbøl Holm Johansen og fortsætter:

”Så er det noget, der handler om den relation, man har til udøveren. Er det en, der er ældre end en? Er der et magtforhold? Er det en, man går i klasse med, som man skal ses med mandag morgen? Og er man bange for, hvad de andre vil tænke?”

”Og endelig er der nogle kulturelle forventninger, der spiller ind. Nogle kvinder kan få at vide, at de skal være til rådighed. At de skal opfylde deres partners seksuelle behov. Det kan også påvirke den måde, man reagerer på,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen og fortæller, at det sidste forhold handler om den konkrete situation, offeret befinder sig i: Er der langt til hjælp? Og er det et parforhold, eller er det ikke et parforhold?

Nedbryd myter

Skal vi den seksualiserede vold til livs, er det, ifølge Katrine Bindesbøl Holm Johansen, vigtigt, at vi udfordrer nogle af de myter og kulturelle opfattelser, der er med til at skubbe til den seksualiserede vold. Fx at mænd altid har lyst til sex, at kvinder skal stå rådighed eller sørge for den gode stemning derhjemme.

”Det er vigtigt, at vi skaber plads til andre fortællinger, for nogle gange er de, der udsættes for den seksualiserede vold, ikke klar over, at det er forkert. Og i parforhold kan den seksualiserede vold foregå i sammenhæng med andre former for vold og dermed ændre ens virkelighedsopfattelse over tid. Det kan blive så normaliseret, at man tror, at det er den rolle, man skal have,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen.

Følgevirkningerne af den seksualiserede vold er, ligesom ved andre former for vold, mistrivsel. Herudover kan der være fysiske symptomer som ondt i underlivet.

”Hvis der er tale om unge, kan det komme til udtryk gennem såkaldt risikoadfærd som fx selvskade. Det kan selvfølgelig skyldes flere ting, men vil man som fagperson undersøge, om der er tale om seksualiseret vold, kan man spørge til, hvem de er man sammen med, hvordan de har det, og hvordan deres seksualliv er,” siger Katrine Bindesbøl Holm Johansen og fremhæver, at det ikke er en god idé at spørge direkte, om de har været udsat for vold eller voldtægt som noget af det første. Det kan komme senere i en samtale.

”Det kan være subjektivt, hvordan man fortolker det – og det er heller ikke sikkert, at de er nået frem til at kalde noget for vold endnu. Men ved at spørge ind til deres trivsel og hvad de foretager sig, kan man måske nå frem til en forståelse i fællesskab.”