Der er brug for et nyt forældresyn, hvor det handler om fællesskab mellem forældre, børn og skole

Er det krævende og besværlige forældre, der er problemet i forældresamarbejdet, eller er det relationen mellem forældre og skole? Spørger man Kirsten Birk Lassen, er hun ikke i tvivl. Der er alt for meget fokus på de besværlige og krævende forældre og alt for lidt på vigtigheden af samværet og relationen mellem skole, børn og forældre. 

”Der er rigtig mange forældre, som virkelig forstår at sætte sig selv i spil på en god måde og forstår at være en del af et fællesskab. Jeg har været formand for Skole og Forældre København i mange år, og jeg har mødt rigtig mange, der er ydmyge og ikke har brug for at iscenesætte sig selv. Men jeg synes også, at når man taler om forældresamarbejdet generelt, så er det tit dem, der tosser lidt rundt i samarbejdet, som man husker allerbedst. Selvom det i virkeligheden ikke er så mange, så fylder de rigtig meget i vores bevidsthed. Det bliver ofte lidt karikeret,” siger Kirsten Birk Lassen, der også ser tegn på, at det lidt karikerede billede trænger ind hos de fagprofessionelle.

”Vi har fået nogle forskellige begreber, som ’curlingforældre’, ’speltmødre’ og ’markante forældre’, som vi blandt andet så i Paprika Steens film ”Fædre og mødre” eller den satiriske profil på Instagram ”Besked fra Aula”. Det er med til at tegne positionerne skarpt op. Her er det ikke længere relationen, der er sat til debat, men nu også de enkelte forældre, der står bag,” siger Kirsten Birk Lassen, der arbejder som foredragsholder og konsulent, hvor hun hjælper skoler og dagtilbud med at understøtte forældreinvolvering og bestyrelsesarbejdet.

I den forbindelse har hun udviklet flere modeller og metoder, ligesom hun har skrevet en række bøger om emnet. Og i en ny podcastserie fra Socialt Indblik deler hun ud af sin viden om, hvordan skoler og dagtilbud kan styrke samarbejdet med forældrene.

Er forældrene problemet?

Kirsten Birk Lassen frygter, at det karikerede billede af de besværlige forældre kan ende med at gå ud over børnene. Hun mener derfor, at vi har brug for at diskutere forældresynet.

”Når vi har et nyt børnesyn, der lægger til grund for, hvordan vi forstår børn og den måde, vi tænker læring og dannelse i dag, så bliver vi som en logisk konsekvens nødt til at tænke: Hvad er det så er for nogle forældre, de børn har? Hvordan er det, vi vil møde forældrene? Er det forældrene, der er problemet, eller er det relationen?” siger Kisten Birk Lassen.

”Vi kan ikke afkoble forældrene fra livet i dagtilbud og skoler. Vi bliver nødt til at tænke dem ind som en del af fællesskabet. Ikke nødvendigvis fordi de så skal være på matriklen. Men i en forståelse af, hvad der er definerende for vores fællesskab. Det betyder, at de som en del af hverdagslivet er med til at give deres barns skoleliv og fællesskaber mening og betydning,” siger Kirsten Birk Lassen.

Medskabere af fællesskabet

Kirsten Birk Lassen fik for alvor øjnene op for værdier af samarbejdet mellem skole og forældre i takt med hendes engagement i hendes egne børns dagtilbud og skole. Hun har selv siddet i skolebestyrelsen og er tidligere forperson for Skole og Forældre København.

”Da jeg begyndte mere professionelt at arbejde med forældrebestyrelser og skolebestyrelser, så jeg hvor meget energi, der faktisk ligger i en forældregruppe, og jeg så, hvor betydningsfuldt det er for børnene. Så det er mere og mere gået op for mig, at det her er simpelthen noget, vi ikke bare må lade gå til spilde,” siger Kirsten Birk Lassen, der nævner en helt særlig eftermiddag, der fik betydning for hendes engagement i skolen.

”Det var en eftermiddag, hvor jeg hentede min søn, der på det tidspunkt gik i anden klasse. Vi sad og hang lidt ud i SFO’en efter skoletid, og på vej hjem spørger jeg ham: ’Hvorfor er det egentlig, at jeg skal blive og hænge lidt ud sammen med dig?’ Og så siger han bare sådan fuldstændig lige fra hoften: ’Men det er fordi, det er vigtigt.’ Og jeg spurgte så: ’Hvordan vigtigt?’ Og så svarede han: ’Jo, for så kan du være sammen med mange af mine venner, og vi kan være sammen med dig’. Og det har jeg siden båret med mig i rigtig mange sammenhænge, fordi det er betydningsfuldt, at børn kan være sammen med deres forældre i de sammenhænge, der er vigtige for dem,” siger Kirsten Birk Lassen.

Hun ser forældrenes interesse i skolen som kernen i forældresamarbejdet. Og det handler lige så meget om at ’hænge ud’ i SFO’en som at være aktiv i en forældrebestyrelse eller sige en masse på forældremøderne, mener hun.

”Forældrene skal forstå sig selv som medskabende af fællesskabet og af læringsmiljøet. Hvis fællesskabet har det godt, så har mit barn det også godt. Når forældrene interesserer sig for de andre børn og viser omsorg for andre, så er de med til at give andre børn en oplevelse af at blive set og være betydningsfulde. Og de er med til at give børnene en forståelse af, hvordan man er en god ven,” siger Kirsten Birk Lassen.

Hun mener derfor også, at forældresamarbejdet handler om at være til stede, uden det nødvendigvis handler om en konkret arrangeret aktivitet.

”Når forældrene er fysisk til stede på skolen, er de med til at sætte en stemning og tillægge fællesskabet mening. Det er de helt almindelige små hverdagsting, som er spontane og bare lige sker i øjeblikket, som oftest gør mest indtryk på børnene, fordi de kan se, høre og mærke det,” siger Kirsten Birk Lassen, der ser det som en vigtig opgave, at dagtilbud og skole har en strategi for at gøre forældrene bevidste om denne del af forældresamarbejdet.

De små hverdagsting tæller

”Det handler meget om, hvordan samarbejdet bliver faciliteret. Ved forældrene, hvor betydningsfulde de er? Bliver det lyst på, når forældrene gør det godt, i stedet for at man som lærer eller pædagog vender ryggen til, når de gør det skidt? Man skal lade forældrene forstå: Hvad er det, vi gerne vil have mere af? Og at det slet ikke er de store ting, men tværtimod de helt små hverdagsting. At personalet lader forældrene forstå, at de er en vigtig del af det her fællesskab. At det er vigtigt, at man som forælder er nysgerrig på, hvad ens eget barn har lavet, og på hvem de andre børn er. Eksempelvis ved at forældrene kan de andre børns navne,” siger Kirsten Birk Lassen og fortsætter:

”Vi kommer tit til at tale forældresamarbejdet op i nogle størrelser, hvor man som forældre ligesom skal præstere og skal kunne noget. Du skal bage en kage, eller du skal male plankeværk. Hvor det i virkeligheden handler om, at forældrene bare får lov til at være forældre. For det kan alle forældre. Det er der, hvor forældresamarbejdet får den allerstærkeste betydning for børnene.”

Du kan høre mere om forældresamarbejdet i podcastserien ”Nyt forældresyn”, hvor Kirsten Birk Lassen i fire programmer fortæller om det nye forældresyn og deler ud af forskellige metoder og tilgange til at styrke forældresamarbejdet.