”Det føltes, som om den psykiske vold fortsatte i retssalen”

”Hvordan er du blevet gaslightet?”

Sådan lød spørgsmålet til 35-årige Marie, da hun mødte op til afhøring efter at have meldt sin ekskæreste for psykisk vold.

Gennem flere år havde ekskæresten udsat hende for psykisk såvel som fysisk vold, og selv om hun var gået fra ham, var det fortsat. Da han satte gang i sager i familieretshuset, hvor han påstod, at Marie var skizofren og misbruger og derfor ikke kunne tage vare på deres fælles barn, blev det dråben, der fik hende til at melde ham for psykisk vold. Halvandet år tidligere havde hun meldt ham for fysisk vold.

”Men hvordan skulle jeg kunne svare på, hvordan jeg var blevet gaslightet?  Det sker jo netop så subtilt, at man ikke opdager det,” siger Marie, der endte med at droppe sagen efter den første afhøring.

”Det var alt for hårdt at skulle fortælle alt det, der var sket gennem fire år. Min hjerne lukkede ned. Jeg blev svimmel, og jeg fik kvalme, så jeg besluttede mig for at droppe det,” siger Marie og fortæller, at hun lavede en aftale om, at sagen blev holdt åben, så hun havde mulighed for at genoptage den på et senere tidspunkt.

Nødt til at fortælle det hele

Et halvt år senere mærkede Marie imidlertid, at hun var nødt til at modbevise det billede, hendes ekskæreste tegnede af hende som psykisk syg misbruger. At hun var nødt til at genoptage sagen og fortælle alt, hvad der var sket.

”Også fordi det ikke stoppede. Jeg er mor til et lille barn, som ikke måtte gå i stykker af det, og mit helbred var ved at stå af. Jeg havde fået konstateret PTSD, og jeg havde synsforstyrrelser. På det tidspunkt var jeg stadig i tvivl om, om jeg selv var skyld i det. Men jeg tænkte: Nu fortæller jeg alt, og hvis det så er min skyld, så må jeg tage konsekvensen.”

Marie måtte gennemgå et utal af gamle sms’er og messenger-beskeder for at finde eksempler på gaslighting og trusler. Hun måtte også finde lægeerklæringer, sygemeldinger, udtalelser fra krisecenter og sagsbehandlere og sagsforløb fra Familieretshuset, der kunne dokumentere de falske anklager og kontrol. Alt sammen for at kunne sandsynliggøre, at det var psykiske vold, hun havde været udsat for.

”Det var voldsomt og endte med, at jeg måtte sygemelde mig fra mit arbejde. Jeg var jo tvunget tilbage til den tid, hvor jeg levede sammen med ham, og som var massivt præget af stress. Alt det mærkede jeg igen,” forklarer Marie.

Efter et halvt år afleverede Marie ikke mindre end 100 A4-sider med fortællingen om, hvad hun havde været udsat for, med al den dokumentation, hun havde kunnet finde – og genrejste dermed anklagen om psykisk vold mod sin ekskæreste.

Men snart begyndte ekskæresten at presse hende: Marie skulle trække sin anmeldelser for både fysisk og psykisk vold tilbage, og hvis ikke, ville han rejse nye anklager imod hende.

”Det gjorde jeg ikke, og så kom anklagerne. Der var blandt andet anklager for grov vold og kvælertag. Ting, jeg aldrig havde gjort.”

Sagerne blev i første omgang henlagt, men Maries ekskæreste klagede til statsadvokaten, og det endte med, at Marie blev sigtet for seks forhold.

”Jeg ved godt, at det at være sigtet og det at være tiltalt ikke er det samme, men det triggede tvivlen i mig: Er der nogensinde nogen, der kommer til at tro på mig? Og også følelsen af skyld, for jeg havde reageret på volden med vredesudbrud,” siger Marie.

Alle sager endte med at blive henlagt, men det tog et halvt år, og efterforskningen krævede blandt andet, at Marie skulle hente dokumentation fra sin læge, psykiater og gynækolog.

”Det var ekstremt grænseoverskridende.”

Gaslighting i retssalen

Maries ekskæreste blev tiltalt for både fysisk og psykisk vold, og Marie skulle derfor møde ham i retten. Hun beskriver det som ’det værste, hun nogensinde har oplevet’.

”Jeg skulle jo gå det hele igennem igen. Meget blev vist på en storskærm, og der var lydklip, der blev afspillet igen og igen. Og så var der en forsvarsadvokat, der hele tiden såede tvivl om det, jeg sagde. Han brugte min ekskærestes metoder med at tage tingene ud af en kontekst. Det føltes som om, at den gaslighting, jeg havde været ude for, fik lov til at fortsætte i retssalen,” fortæller Marie.

Hun forklarer, at hun følte, at hun brugte enormt meget tid på at forsvare sig frem for at forklare.

”Jeg synes, at der var rigtig meget af det, jeg havde anmeldt for, og som han var tiltalt for, som jeg slet ikke fik forklaret, fordi jeg skulle bruge så meget tid på at forsvare mig mod hans modanklager.”

Retssagen varede tre dage. Den første dag vidnede Marie i tre timer, den næste i to. Hun havde anmodet om at få ført sin ekskæreste ud, mens hun skulle vidne, fordi hun vidste, at det ville trigge hendes nervesystem, hvis han var i retssalen. Men ekskærsten blev ført ned bagved – og ikke ud.

”Det påvirkede mig meget at vide, at han sad nede bagved. Det triggede hele mit nervesystem.”

Maries ekskæreste endte med at blive dømt for psykisk vold, fysisk vold, trusler og trusler mod vidne. Dommen lød på seks måneders fængsel, men blev gjort betinget, blandt andet på grund af gode sociale forhold.

”Han har et godt job, som han helst skulle tilbage til. Og så var det, som jeg forstod det, også formildende, at vi havde været i et parforhold,” siger hun og fortæller, at han fik seks måneders betinget fængsel, såfremt han ikke begik ny kriminalitet inden for et år – og desuden et vist antal timers samfundstjeneste.

”Jeg synes, det er en meget mild straf, og at der bliver taget stort hensyn til ham – og til, at han skal passe sit job og sin nye familie,” siger Marie og fortsætter:

”Jeg har ikke prøvet at blive overfaldet en fremmed, og det er ikke noget, jeg på nogen måde

vil negligere. Men at blive overfaldet af den samme person gentagne gange over længere tid – uden at have mulighed for at komme væk fra situationen. Det er virkelig en traumatisk oplevelse. Der er noget, der går i stykker inde i en, noget helt grundlæggende, der drejer sig om tillid i nære relationer, som jeg ikke tror, jeg nogensinde får igen.”

Har dommen betydet, at han har stoppet volden mod dig?

”Han har skruet ned for truslerne, men ellers ikke. Det er jo hans personlighed at være sådan. Det er jo det, der har ført til den psykiske vold. Han forsøger stadig konstant at rykke mine grænser.”

Marie har valgt at være anonym af hensyn til sin egen og sit barns sikkerhed. Socialt Indblik er bekendt med hendes identitet.