Det kan gøre ondt på dig, når du begynder at få betydning for omsorgssvigtede børn. Med psykolog Rikke Yde Tordrup om omsorgssvigt og tilknytning

”Vi skal sørge for at få fortalt barnet, at vi havde alle sammen ageret som dig, hvis vi havde haft dine forudsætninger. Man skal jo huske, at barnet udspiller noget, som nogle andre har ansvaret for. De har ansvaret for, at barnet har fået disse levede erfaringer,” siger Rikke Yde Tordrup, der er klinisk børnepsykolog med egen praksis.

Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

Rikke Yde Tordrup har skrevet flere bøger om tilknytning, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

I bogen deler hun særligt viden om tilknytningsteorien og udviklende øjeblikke. Og det er en viden, der ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende at have med i bagagen, når man som professionel arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt. For det er et arbejde, der slider. Og et arbejde, der paradoksalt nok for alvor slider, når man begynder at blive en betydningsfuld voksen for barnet.

”Det er en meget stærk oplevelse, når man begynder at åbne for samspil med børn, som har været udsat for omsorgssvigt. I starten er det ikke vanskeligt, men hvis du begynder at få betydning for barnet, så begynder barnet at udleve de mønstre, som det tidligere har oplevet med betydningsfulde voksne. Det er ret smertefuldt at oplevelse,” siger Rikke Yde Tordrup og fortsætter:

”Jeg har ofte oplevet – og det er helt almindeligt – at når man mødet et udsat barn, kan der meget hurtigt opstå en tid, hvor alt er godt. Barnet spiller med, og alt er fint. Hvis man, forinden man møder barnet, har fået en beskrivelse af barnets vanskeligheder, så kan man tænke, at det må være det forkerte barn, der er kommet, fordi det jo går fuldstændig fantastisk. Men i virkeligheden så er det, fordi du endnu ikke har fået betydning for barnet. Men så går der et stykke tid, og så begynder du at få betydning, og barnet begynder at se dig som én, der betyder noget i barnets liv. Og så kommer de mønstre, som barnet tidligere har haft med betydningsfulde voksne, frem igen,” siger Rikke Yde Tordrup, der betegner netop den periode som en meget sårbar periode på fx opholdssteder, der arbejder med børn i udsatte positioner.

”Der kan komme nogle narrativer, som ikke kommer børnene til gode. Ofte er det narrativer som at ’det gik godt i starten, men så viste han sit ’sande jeg’.’ Og det er virkelig misforstået. Fordi det gik godt i den første tid, hvor jeg ikke var betydningsfuld, og så begyndte jeg at få betydning, og så viste barnet mig, hvad andre betydningsfulde voksne har gjort ved barnet. Det giver en helt anden måde at arbejde på, end hvis man tager den første fortælling.”

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup mere om børns reaktionsmønstre i forbindelse med omsorgssvigt, og hvordan man som professionel kan hjælpe barnet til en tryg tilknytning.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering Niels Svanborg.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”

Medvirkende

Rikke Yde Tordrup, klinisk børnepsykolog

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Rikke Yde Tordrup, klinisk børnepsykolog

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik