Entreprenørskab kan give pædagoger magten og virkelysten tilbage

Vi har brug for pædagogisk entreprenørskab. Ikke fordi vi skal lave forretning og penge på pædagogiske projekter, men fordi entreprenante toner kan være med til at bringe kreativitet, mod og handlekraft ind i et fag, der i de seneste årtier er blevet presset så hårdt, at grundværdier som kreativ udfoldelse, skabertrang, frihed og fællesskab har haft trange kår.

Sådan lyder budskabet i sin nøddeskal, hvis man spørger Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent ved Professionshøjskolen Absalon og bogaktuel med bogen ”Pædagogisk Entreprenørskab”.

Hans ambition med bogen, som har en raket på forsiden, er at antænde en såkaldt entreprenant superpower, som pædagoger kan bruge til at skabe værdifulde kreative projekter og miljøer. Vel at mærke uden, at de bliver hæmmet af at skulle lave forretningsplaner og konkurrentanalyser, som meget entreprenørskabslitteratur er fyldt med, men som ikke passer ind i den pædagogiske verden.

Men hvad er pædagogisk entreprenørskab? Pædagogisk entreprenørskab handler grundlæggende om at forfølge kreative idéer og skabe projekter, aktiviteter og initiativer på nye måder til glæde for pædagogprofessionens målgrupper. Det kan for eksempel være at invitere nabokvarterets ældre til at besøge børnehaven og fortælle historier og vise billeder fra gamle dage. Det kan være, når pædagoger understøtter børnehavebørnenes idé om at lave deres eget spøgelseshus og sælge billetter til børn og voksne i institutionen.

Som underviser på pædagoguddannelsen og forsker i innovation og kreativitet i uddannelse, skole og daginstitutioner har Mikkel Snorre Wilms Boysen oplevet, hvordan alle de musisk-kreative fag er blevet kraftigt reduceret i de seneste årtier.

”Den kreative værkstedsorienterede pædagogik, hvor børn og pædagoger skabte noget sammen, og som i 1980’erne fyldte halvdelen af uddannelsen og lagde op til samvær omkring musik, billedkunst, dans, kanoture og friluftsliv, er trængt i baggrunden. Hermed har pædagoger og børn mistet en række af de værdier, som dansk pædagogik var kendt for,” siger han.

Og det er netop dem, vi kan hente tilbage i praksis ved at kigge tilbage og hente inspiration fra de pædagoger, der blev kendt for deres dristige pædagogiske eksperimenter også uden for Danmarks grænser, argumenterer Mikkel Snorre Wilms Boysen.

”Tidligere var pædagoguddannelsen fyldt med kulturelle entreprenører – kunstnere, der havde rejst rundt i hele verden og hentet idéer med hjem til børnene, eller skuespillere som brugte sommeren på at rejse rundt og lave børneteater og bragte al mulig inspiration og entreprenørskabsånd ind i uddannelsen,” siger han.

De udlevede deres passion

Blandt fortidens pædagoger med entreprenant superpower nævner han blandt andre rytmikeren Astrid Gøssel (1891-1975), som i artikelform udgav sine pædagogiske principper og kom til at udbrede en helt ny pædagogisk tilgang, der har haft stor betydning for dansk pædagogik. Astrid Gøssel var uddannet klassisk pianist og udviklede sin egen musikpædagogik. Frem for at insistere på at lære børn bestemte teknikker, sange, salmer og musikstykker, lod hun børnenes spontane udtryk danne udgangspunkt for undervisningen, så børnene blev de musikalske ledere. I undervisningen begyndte Gøssel også at komponere musik sammen med børnene, hvad der ellers var utænkeligt på et tidspunkt, hvor børn skulle synge bestemte salmer på rad og række efter voksnes instruktion.

En anden pædagog, der var drevet af entreprenante tanker, var, ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen, John Bertelsen (1917-1978), leder af den første såkaldte skrammellegeplads, der blev etableret i Emdrup i 1943 – og dannede ideal for de institutioner, der senere blev kaldt byggelegepladser.

Her var byggematerialer og værktøj, og børnene fik lov til selv at bygge deres egne huse. John Bertelsen var drevet af et stærkt ønske om at lade børnene skabe noget uden voksenindblanding. Under krigen var ressourcerne knappe, og byggelegepladserne, som hurtigt spredte sig og blev populære i hele landet – og uden for landets grænser – var også et svar på ressourceknaphed og det forhåndenværendes princip. Børnene byggede af genbrugsmaterialer, og den frie pædagogik krævede ikke mange voksne i institutionerne.

Pædagoger som Astrid Gøssel og Jon Bertelsen er, ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen, eksempler på pædagogiske entreprenører, fordi de tog skeen i egen hånd og skabte noget konkret, forankret i stærke pædagogiske værdier. De handlede med deres kald i ryggen, udlevede de pædagogiske idéer, de troede på, og gjorde det bare.

Hverken Jon Bertelsens eller Astrid Gøssels pædagogiske projekter handlede om at lave forretning. Men de forenede begge deres private passion med deres professionelle virke. Og det er blandt andet det, vi kan bruge pædagogisk entreprenørskab til i dag, argumenterer Mikkel Snorre Wilms Boysen.

”Entreprenørskab skaber rum for handling og mod til at arbejde vedholdende og i dybden med det, man brænder for. Og så tvinger den entreprenante idé os til at bevare udsynet, være verdensvendte – det vil sige optaget af og orienteret mod omverdenen,” siger han.

Entreprenørskab handler, ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen, om at ramme et behov hos en målgruppe. Det er ikke nok, at man bare sætter sig til at nørde med sit eget snitteværksted, hvis ikke det har interesse for en målgruppe. Den gode, pædagogisk entreprenante idé skaber værdi for en målgruppe, der kan samles om den. Den skaber nærvær, engagement, gode oplevelser og fællesskab.

Entreprenørskab overskrider grænser

Entreprenørskabstanken kan hjælpe os til at se muligheder og potentiale – og til at få forskellige interesser til at mødes i løsningen af de udfordringer, vi står overfor, forklarer Mikkel Snorre Wilms Boysen og kommer med et eksempel:

”I fritidsklubberne i Roskilde havde pædagogerne et ønske om at skabe stærke fællesskaber med musikken som redskab. Udfordringen var bare, at der ikke var nok pædagoger, der havde tilstrækkelige musikalske færdigheder til at drive de musikalske værksteder.”

”Pædagogerne i Roskilde fik derfor den idé at ansætte professionelle musikere og oplære dem i det pædagogiske arbejde. I dag er der udviklet en kultur, hvor Roskildeklubberne samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium, fordi det har vist sig, at denne prestigefyldte kulturinstitution har et stærkt ønske om at trænge ud af sin kunstneriske klokke og blive mere samfundsrelevant for den brede befolkning,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen:

”Her har vi to professioner, der i virkeligheden savner og kan befrugte hinanden. Det er her, entreprenørtanken kan bruges til at åbne døre og koble problemstillinger og løsninger på tværs af fag,” forklarer han.

Entreprenørskab i pædagogikken er interessant, netop fordi den gør op med faggrænser, mener Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Men hvorfor er der behov for en beskrivelse af entreprenørskab særligt målrettet det pædagogiske felt?

”Fordi entreprenørskabstænkningen oprindeligt kommer fra det økonomiske felt, og fordi det økonomiske fokus i tænkningen ofte ikke matcher en pædagogisk virkelighed,” forklarer han.

”Når man søger råd til at udføre en entreprenant idé, er det første, man bliver bedt om at tage stilling til sådan noget som forretningsplan. Opererer du med afsæt i Red Ocean eller Blue Ocean-strategi? Det er sjældent sådan, pædagoger starter med at forfølge deres entreprenante idé. De har typisk først og fremmest fokus på at skabe værdi for andre mennesker. Jeg oplevede, at vi havde brug for at finde en form, der i højere grad retter sig mod pædagoger, og som skriver sig ind i deres måde at tænke entreprenant på,” forklarer Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Også entreprenørskabets traditionelle fokus på nyskabelse, konkurrencefordele og storskala rimer dårligt på pædagogisk praksis.

Pædagoger har, ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen, som regel brug for det stik modsatte. For pædagoger skal ikke konkurrere med hinanden om den bedste idé, men snarere blive inspireret af hinanden. I den pædagogiske verden er målgruppen og deres udvikling og trivsel det vigtigste. En forretningslogik går typisk ud på at finde en unik idé og herefter opskalere den så meget som muligt.

”Tænk for eksempel på, hvordan entreprenørskab og iværksætteri omtales i TV-programmet Løvens Hule. Men i den pædagogiske verden er projekter i mindre skala lige så værdifulde som projekter i stor skala, fordi pædagogisk kvalitet ofte hviler på nærvær og fordybelse,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Der er flere parametre, hvor pædagoger ikke én til én kan bruge det klassiske entreprenørskabs redskaber, men har brug for metoder, der matcher den pædagogiske verden, mener han. Derfor kaster han i bogen entreprenørskabsbegrebet gennem en pædagogisk forvandlingstragt.

Frikort til selv at sætte rammerne

På den anden side giver en kreativ tilgang til økonomi det pædagogiske felt fordele: Den giver pædagoger handlekraft til at kunne udvikle alternative metoder til at få noget til at ske, hvis de skattefinansierede midler ikke er tilstrækkelige. Og den skaber respekt, anerkendelse og udsyn i forhold til økonomi og samfund, som til tider kan være fraværende i den pædagogiske profession, hvor det er en udbredt holdning, at der er for lidt økonomi, og at løsningen blot er at tilføre flere midler til det pædagogiske felt, mener Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Entreprenante pædagoger har en evne til at få ting til at lykkes, selvom økonomien ikke er til det i første omgang. Det kan eksempelvis være pædagoger, der indgår aftaler med lokale foreninger, så de kan låne udstyr (kanoer, computere, skateboards, musikinstrumenter), til gengæld for at deres børn/unge eller voksne borgere bliver gjort opmærksom på lokale fritidsmuligheder.

“Eller det kan være pædagoger, der etablerer en byggefestival med støtte fra lokale håndværkere. På den måde bliver det private erhvervsliv og foreningsliv en konstruktiv samarbejdspartner i forhold til at realisere mangfoldige og visionære pædagogiske projekter,” siger han.

Der bor med andre ord en kernekraft i den entreprenante grundtanke, der kan give pædagogerne magten tilbage, mener Mikkel Snorre Wilms Boysen.

”Entreprenørskab hylder initiativ og skaberkraft. Den entreprenante tilgang til at løse udfordringer giver pædagogerne en slags frikort til selv at sætte rammerne og dermed bryde dem – som skrammologerne (de pædagoger der skabte byggelegepladserne), musikpædagoger m.fl. gjorde det engang. De levede om nogen i en tid, hvor betingelserne var svære. Men de satte ting i gang, og de gjorde det bare. Der var enormt meget trods og aktivisme i byggelegepladserne og skrammologiens projekt,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Men hvad er da det nye? Har pædagoger ikke altid været entreprenante?

”Jo, de har. Der findes masser af klasseeksempler på pædagogisk entreprenørskab. Og projektet står og falder netop ikke på, om det er noget nyt, eller om andre har gjort det før. Det er hele pointen med pædagogisk entreprenørskab – her er det vigtigste, at det giver værdi hos mennesker og i samfundet. Det er mindre afgørende, om det er nyt,” siger han.

Bogens budskab er at sige: Vi har set det før, og vi har brug for mere af det her i dag, fordi entreprenørskab har nogle af svarene på de udfordringer, vi står med i dag. Verden er blevet mere kompleks, og der er utroligt mange forskellige dagsordener, man skal forholde sig til og bliver presset af som pædagog.

”Det vælter ind med forskellige dagsordener: Så er det bæredygtighed, så er det FN’s Verdensmål, så er det køn og seksualitet, så er det forskere, der henvender sig med forskellige projekter. Entreprenørskab kan forenkle det komplekse. Fx ved at sige, vi kobler emnerne i konkrete projekter.”

Det kan eksempelvis være i daginstitutioner, hvor børnene både skal lære science, natur, musik, sprog, matematik, dans, osv. Her kan der arbejdes med spændende temaer, som favner alle mulige forskellige former for aktiviteter på en gang.

”Jeg var fx med i et sjovt projekt i en børnehave, hvor vi arbejdede med bier som tema og lavede bi-lege, bi-sange, honning, eventyr, m.m. En af pædagogerne viste sig at have bikuber derhjemme, og hun ankom til børnehaven iklædt fuldt bi-udstyr, mens en af hendes kollegaer fortalte bi-eventyr, og børnene legede stationsleg til ledsagelse af det klassiske musikstykke ”Humlebiens Flugt”. Hvis der havde været en skater blandt pædagogerne eller en pædagog, der var vildt optaget af at strikke, kunne vi også med stor glæde have fået dette til at passe ind i bi-temaet.

På et samfundsniveau kan dagsordner også kobles med fordel. På pædagoguddannelsen efterspørger de studerende mere øvelse i praksis, mens der i den pædagogiske profession er et kæmpe behov for flere hænder. Det burde være muligt at kombinere disse dagsordner, for eksempel ved at der oprettes fortælleklubber, hvor pædagogstuderende på ugentlig basis fortæller eventyr i daginstitutionernes eftermiddagstimer, mener Mikkel Snorre Wilms Boysen:

”Entreprenørskabstanken skal minde om, at pædagoger er vigtige i denne her sammenhæng: Det er jer, der har bolden – jer, der kan fyre op under raketten.”