Er sociale iværksættere velfærdssamfundets gemte guldæg?

”Sociale iværksættere er en potentielt væsentlig kilde til social innovation, værdi, vækst og udvikling herhjemme. Dels ved deres egen indsats, og dels ved at inspirere og bygge bro mellem den offentlige sektor, civilsamfundet og erhvervslivet i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund,” kunne man læse i strategirapporten ”Velfærdens iværksættere – en dansk strategi for socialt iværksætteri”, som mediehuset og tænketanken Mandag Morgen udgav i 2010.

Velfærdsanalyser pegede allerede i starten af 00’erne på sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder som en afgørende del af svaret på, hvordan vi skal sikre høj kvalitet i dansk velfærd.

Selvom sociale iværksættere allerede dengang havde vist potentiale for at finde nye løsninger, er vi som samfund fortsat ikke i mål med at bygge den bro mellem den offentlige sektor, de sociale iværksættere og erhvervslivet, som gør det enkelt at transportere velfærdsopgaver fra offentlige aktører til sociale iværksættere.

”En af de største udfordringer er, at kommunerne ikke tør løbe den økonomiske risiko ved at lægge opgaver ud til sociale iværksættere. Også selvom de vurderer, at iværksætteren eller den socialøkonomiske virksomhed har kompetencerne til at løse opgaven”, lyder vurderingen fra direktør for Den Sociale Kapitalfond Lars Jannick Johansen.      

Det var den udfordring, Den Sociale Kapitalfond blev sat i verden for at løse i 2011. Med TrygFonden i ryggen fik Den Sociale Kapitalfond til opgave at danne partnerskaber mellem virksomheder, investorer og kommuner og skabe nye former for sociale investeringer.

”Vi arbejder med sociale effektinvesteringer, som består i, at vi laver et samarbejde mellem en social velfærdsleverandør, en kommune og en investor. Pointen er, at partnerskabet mellem de tre aktører løfter den økonomiske risiko væk fra kommunen, så man tør prøve nye løsningsmodeller i et projekt, hvor de sociale og økonomiske resultatmål hænger sammen”, forklarer Lars Jannick Johansen.

Frie hænder

I 2018-2020 indgik Den Sociale Kapitalfond sit første sociale investeringsprojekt i et partnerskab mellem Aalborg Kommune, Fokus Folkeoplysning og Det Obelske Familiefond. Projektet hed Impact60 og havde til formål at afprøve nye veje i en effektiv beskæftigelsesindsats. Aalborg Kommune havde udfordringer med at få mentalt sårbare unge og voksne over 30 i uddannelse og beskæftigelse, og Fokus Folkeoplysning bød ind på at løse opgaven.

Det var netop investeringen fra den Sociale Kapitalfond og Det Obelske Familiefond, der gav Aalborg Kommune mod på at give Fokus Folkeoplysning frie hænder til at hjælpe aktivitetsparate ledige, på både under og over 30 år, ind på arbejdsmarkedet.

”Det var et tilbud med ambitiøse mål, som vi ikke kunne sige nej til. Vi ønsker hele tiden at udvikle beskæftigelsesindsatsen og finde nye løsninger for at få ledige i job, og her var investeringsmodellen attraktiv. Også fordi vi har haft tillid til samarbejdspartneren Fokus Folkeoplysning, som projektet gav os mulighed for at udvide samarbejdet med”, forklarer Lene Beyer, afdelingsleder i Job og Aktivhuset i Aalborg Kommune.

Den Sociale Kapitalfond lavede en resultatkontrakt med Aalborg Kommune, som skabte tryghed ved at lægge opgaven ud til Fokus Folkeoplysning. Det Obelske Familiefond donerede 3,6 millioner kroner til udvikling af den socialøkonomiske virksomhed KaffeFair, som stod for kompetencetræning af de mentalt sårbare unge. KaffeFair var en blandt flere socialøkonomiske virksomheder, der dannede springbræt for de unges adgang til arbejdsmarkedet.

Impact60 opstillede en jobgaranti for, at mindst 60 ud af 120 kandidater blev selvforsørgende – deraf navnet Impact60. Hos Fokus Folkeoplysning fik fagprofessionelle frie hænder til at bruge deres metoder til at få de udsatte ledige i uddannelse og beskæftigelse med afsæt i, hvad de unge havde behov for.

”Med den sociale investering i ryggen, vi kom med, fik de fagprofessionelle hos Fokus Folkeoplysning friere hænder til at iværksætte indsatser, som det uden investeringen ville være for usikkert for kommunen at løbe an på. Det er det, sociale effektinvesteringer kan; bringe velfærdsløsninger i spil, som ellers ikke passer ind i kommunernes vante måde at tænke løsninger på”, forklarer Lars Jannick Johansen.

Borgerne var især glade for, at der var tale om rigtige jobs, som de fik løn for og ikke virksomhedspraktik. Og i evalueringen lægger de vægt på, at de følte sig taget alvorligt, og at der fra arbejdspladserne blev udvist fleksibilitet i ansættelsen blandt andet omkring timetal og skånehensyn.

”Borgerne vil gerne være selvforsørgende, og timetallet betyder meget for dem. De borgere, der kun har opnået job med få timer, efterlyser i høj grad hjælp til at finde flere timer. Mens borgerne, der er kommet i job, føler stor glæde og lettelse. Der er noget meningsfuldt at stå op til og en stolthed ved at varetage et arbejde – både over for sig selv, men også over for familien og omverdenen”, forklarer Lene Beyer.

Den nye viden om målgruppen, som projektet var med til at skabe, medførte også, at kommunen valgte at kalde de unge deltagere i projektet kandidater, i stedet for traditionelle kommunale begreber som ledige, borgere eller kontanthjælpsmodtagere, som deltagerne var vant til fra deres møder med kommunen.

Ingen mirakelkur

Det er netop indsigt i borgernes behov og frisættelse fra systemer og kassetænkning, der gør sociale iværksættere til vigtige spillere i løsningen af komplekse velfærdsopgaver, lyder det fra Christian Franklin Svensson, lektor i sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet. Han har forsket i samarbejder mellem kommuner og sociale iværksættere og skrevet Ph.d.-afhandling om de udfordringer og potentialer, der følger med brobygningen mellem det offentlige, erhvervslivet og den såkaldte tredje sektor (sociale iværksættere og socialøkonomiske virksomheder).

”Socialøkonomiske virksomheder er i stand til at rykke og forandre sig meget hurtigere, end den offentlige sektor typisk kan, for systemet er meget tungt, og nye idéer skal igennem lovændringer, høringer, drøftelser og møder, før de bliver besluttet og implementeret”, siger Christian F. Svensson.

Men vi skal passe på med at betragte de sociale iværksættere som en mirakelkur, der løser den gordiske velfærdsknude, advarer han. Både fordi sociale iværksættere ikke kan løse udfordringen alene. Men i lige så høj grad, fordi Danmark er foregangsland, når det kommer til velfærd med en lang tradition og generelt høj kvalitet og kontrol med offentlige velfærdsydelser, som vi risikerer at sætte over styr ved ukritisk at udlicitere vigtige velfærdsopgaver.

En stærk velfærdsstat koblet med sociale iværksættere er det bedst mulige scenarie, mener Christian F. Svensson, der opfordrer til en levende og aktiv dialog mellem den private, den offentlige og den tredje sektor.

”Alle sektorerne kan lære af hinanden. Der er ofte en helt anden motivation og et større incitament i private virksomheder, der har økonomi og bundlinje for øje og hos sociale iværksættere med motivation, mens den offentlige sektor han en masse erfaring i effekt- og kvalitetssikring. Drømmescenariet vil være, at de tre sektorer taler meget mere sammen, bruger hinandens styrker og nedbryder de stereotype kategorier, som det offentlige ofte arbejder ud fra”, siger han.

Et spørgsmål om tillid

Nøglen i sociale investeringer er, at risikoen outsources, så investoren bærer tabet, og kommunen får mod på at give socialt faglige aktører frie rammer til at finde de bedste løsninger for en målgruppe af udsatte borgere, de har et langt dybere kendskab til, end kommunen har.

Den Sociale Kapitalfonds opgave er at skabe forbindelsen mellem investor, kommune og den socialøkonomiske virksomhed eller sociale iværksætter, der skal løse opgaven. Dernæst sørger Den Sociale Kapitalfond for at lave en grundig interessentanalyse, opstille KPI’er og økonomiske incitamenter og sikre, at både den sociale og økonomiske bundlinje opnår overskud. Kun da udløses bonusser til alle parter.

”Den Sociale Kapitalfond får kun gevinsten, hvis kommunen har haft en gevinst, og hvis den sociale aktør også har det. Det gør, at kommunen tør prøve flere og andre ting af, og at man som social investor ikke bare skal være en god investor, men også skal have blik for og sætte sig ind i det socialt faglige”, siger Lars Jannick Johansen, der kalder det en kæmpe tillidserklæring til alle parter – ikke mindst til den socialfaglige aktør:

”De får at vide, at vi tror på jeres evner. I får frie rammer til at slippe jeres faglighed løs. Det er en model, der sikrer, at alle aktører er maksimalt motiverede”.

Resultatet af Impact60 blev, at alle parter opnåede gevinster ved den sociale investering. Mens Den Sociale Kapitalfond fik et afkast på 1,3 procent af investeringen, fik Fokus Folkeoplysning dækket alle udgifter til indsatsen. Og Aalborg Kommune høster den langsigtede gevinst ved besparelser på sociale ydelser på cirka 3,4 millioner kroner, under forudsætning af, at de 39 kandidater, som ved afslutningen af projektet var helt eller delvist i arbejde, fastholder deres beskæftigelse de næste to år. Det kan man læse i evalueringen af projektet.

I Aalborg Kommune er Lene Beyer mere end tilfreds med resultaterne. Undervejs blev målsætningen justeret fra 60 til 50 procent.

”Vi nåede et resultat på 46 procent delvist selvforsørgende, og det er et flot resultat for ledige med særlige udfordringer. Projektet har bevist, at sociale investeringer giver fantastiske muligheder for at bidrage til metodeudvikling og nye samarbejder, hvis man er åben over for hinanden ift målgruppe, målsætning og præmisser. Den Sociale Kapitalfond har været med til at investere i, at Fokus Folkeoplysning kunne udvikle metoder og samarbejdsmodeller, og jeg tror ikke, at Fokus Folkeoplysning ville have tilbudt Aalborg Kommune dette samarbejde uden den kapital”, forklarer Lene Beyer.

Erfaringerne fra projektet har også skabt nye arbejdsgange hos jobcentret – blandt andet holder man fortsat fast i den model for visitationssamtaler med borgere og anden aktør, som sikrer det rette match mellem borger og virksomhed fra start.

“Vi har haft fokus på at udvikle varige løsninger, og erfaringerne fra projektet har skabt nye arbejdsgange i jobcentret. Fx er vores fokus på lønnede timer i stedet for virksomhedspraktik blevet styrket, og vi lykkes i høj grad med, at lønnede timer bliver vejen ind på arbejdsmarkedet for mange ledige”, forklarer Lene Beyer.

Hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE mener Helle Hygum Espersen, at vi skal være påpasselige med at tænke for meget i økonomisk afkast, når vi bevæger os i en retning, hvor vi søger at løse sociale velfærdsopgaver ved hjælp af sociale investeringer.

”Sociale investeringer er en meget mere markedsbaseret tilgang, end den vi kender fra det offentliges hidtidige løsning af velfærdsopgaver, hvor vi giver mennesker støtte efter behov, så de kan fungere uden tanke på, at støtten skal generere overskud. Vi er nødt til at følge meget nøje, hvilke menneskelige konsekvenser en markedsorienteret tilgang kommer til at få. Hvad sker der med de mennesker, det ikke kan betale sig at investere i?”, spørger hun retorisk.

Fra filantropi til forretning

Hos Den Sociale Kapitalfond er Lars Jannick Johansen ikke så bekymret for ”cream skimming” problematikken; bekymringen for, at investorer, kommuner og virksomheder alene vil satse på de stærkeste svage og lade de mest sårbare i stikken, fordi de er en dårlig forretning. Omvendt er det netop investeringslogikken, der kan være det trækplaster, som kommunen har manglet for at løse nogle af de svære sociale udfordringer.

”Det handler om, at kommunen måske har givet op. Sociale investeringer kan være med til at skabe incitament, nye perspektiver og åbne muligheden for at tænke i helt nye løsninger”, siger han.  

Sociale investeringer er en bevægelse, som over de seneste 10 år har fået stadigt større omfang, ikke alene i Danmark, men i hele verden. Vi har talt om virksomheders ønske om at fremme velfærd i flere år. Men vi har mest haft håb om ære og moral som gulerod. Hvor sociale investeringer tidligere først og fremmest var filantropiske projekter, er de i dag blevet forretnings- og målorienterede, forklarer Lars Jannick Johansen:

”Der er efterhånden blevet skabt en forståelse for, at adgang til kapital kræver, at virksomhederne indtænker deres social og samfundsmæssige effekt. Det bliver i stadigt højere grad adgangsbillet til at få del i kapitalinvesteringer”.