Mange kvinder står efter krisecenteret helt alene med at skulle overskue og navigere i sociale relationer, kontakt med myndighederne, eventuelle familieretssager og etablering af nyt hjem. Derudover er mange voldsudsatte kvinder hårdt psykisk belastet af at have levet i en relation med vold.
Du kan blandt andet møde sangerinde Iris Gold, der tidligere har været på krisecenter, når vi følger to kvinder i overgangen fra krisecenter til eget hjem.
Hvilken hjælp har kvinderne brug for? Og hvordan bliver vi bedre til at hjælpe dem i denne overgang?
Med hjem til kvinderne har vi inviteret en krisecenterleder og en designer, der gennem sit frivillige arbejde i Røde Kors møder kvinderne midt i de udfordringer, der knytter sig til at opbygge et nyt liv uden vold.
Samtalen slutter med en sang fra Iris Gold.
Arrangeret i samarbejde mellem Socialt Indblik og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).
Torsdag 13. juni kl. 14 – 15 i Socialt Indblik telt J42
Medvirkende
- Jeanette Andersson, voldsudsat og har boet på krisecenter
- Iris Gold, sangerinde og tidligere voldsudsat
- Katrine Nordbjærg, forstander for Kvindehjemmet
- Anja Toxværd, frivillig designer i Fra Bolig til hjem hos Dansk Røde Kors
- Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK
Moderator
Eva Frydensberg Holm