FADD: Magtanvendelse er ikke socialpædagogik – magtanvendelse er, når socialpædagogikken ikke slår til

Der er noget besynderligt på færde. Inden blækket er tørt på barnets lov, der trådte i kraft 1. januar, er der nu fremsat et lovforslag, der udvider hjemlerne til magtanvendelse på det specialiserede børne- og ungeområde. De to lovsæt har mildest talt modsatrettede signaler og virkemidler.

Barnets lov har, med rette, stort fokus på anbragte børns inddragelse og udvidelse af deres rettigheder og muligheder for at få indflydelse på eget liv. Der lægges op til, at professionelle omkring barnet skal lytte til, være interesserede i og tage højde for barnets stemme og selvagens i eget liv. Samtidigt vil man i et nyt lovforslag udvide mulighederne til anvendelse af magtanvendelse fx ved at skabe hjemmel til at fratage unge deres mobiltelefon eller skærme med magt, hvis den unge ikke overholder reglerne i anbringelsesstedets husorden og har svært ved at komme op om morgenen.

At socialpædagogisk personale skal kunne anvende magt til at tage telefoner og alkohol fra anbragte børn og unge, samt at adgangen hertil er hjemlet i husordenen, er simpelthen uklogt.

Det vidner om en magtesløshed og ringe viden om, hvad der er muligt i kvalificerede faglige miljøer. De resultater, dygtige faglige miljøer kan vise, når det handler om børn og unges digitale dannelse og opdragelse, er ganske tydelige. Det ER muligt at støtte børnene i deres digitale dannelse ved dialog, samarbejde og meningsskabelse – og således er det kun i absolutte undtagelser, at der er brug for magtanvendelse og inddragelse af fx telefoner.

HVIS der er brug for regler til inddragelse og magtanvendelse i ekstreme og sjældne tilfælde, når en ung fx prostituerer sig selv, begår kriminalitet eller er fuldstændig grænseløs, så skal det ikke løses med en generel hjemmel, men med en konkret og individuel afgørelse truffet af anbringende myndighed. Børn og unge der har grænsebrydende og skadelig adfærd skal have den rette hjælp og beskyttelse, men den forslåede udvidelse af magthjemler er ikke den rette kurs. Denne lille gruppe børn og unge kan med fordel beskyttes i delvis lukkede børne- og ungehjem, der har mulighed for at begrænse færdsel og kommunikation.

En uklog sammenblanding

Hjemlen til at fastsætte en husorden på et anbringelsessted er et strålende socialpædagogisk redskab. Husordenen sætter retning for, hvordan man gerne ser, at fællesskabet fungerer, og den kan i praksis definere, fx at man skal behandle hinanden ordentligt, at man rydder op efter sig, hvordan man må have gæster, og mange har også regler for hygiejne, skærme ved bordet og tolerance af forskellighed. De allerbedste husordenener er lavet af børn og voksne i forening. Centralt for husordenen er, at den i nuværende lovgivning ikke kan følges op med magtanvendelse eller sanktioner. Det er altså et regelsæt, der skal efterkommes frivilligt og i et samarbejdes mellem børn, unge og voksne.

Den foreslåede lovændring rykker ved dette. Det bliver muligt at indføre regler om skærme og alkohol i husordenen, og disse kan effektueres med magtanvendelse, hvis nødvendigt. Det er simpelthen en uklog sammenblanding af et pædagogisk redskab og en magthjemmel. Og i værste fald ødelægges husordenen og de gode resultater, der er med netop dette redskab.

Magtanvendelse er ikke socialpædagogik – magtanvendelse er, når socialpædagogikken ikke slår til.

Behov for erfaring, inddragelse og socialpædagogisk faglighed

I FADD (Foreningen af døgn- og dagtilbud) har vi flere gange henvendt os til minister og embedsværk og tilbudt vores bidrag i revurderingen af voksenansvarsloven, som vi godt vidste skulle have et serviceeftersyn. Vi har fremsendt konkrete forslag og perspektiver, men uden respons eller invitation til drøftelse. Det er vi rigtig ærgerlige over. Vi har solide erfaringer med lovgivningen og ved præcis, hvor den trænger til opmærksomhed. Det undrer os, og mange aktører fra området, at dette lovforslag er kommet til verden uden interesse for og perspektiver fra praktikere og eksperter på området.

I FADD anbefaler vi, at processen genstartes. Relevante parter bør inviteres til et grundigere samarbejde om disse regler. Vi anbefaler, at reglerne forbedres, men det skal baseres på viden, erfaring, inddragelse og socialpædagogisk faglighed.