Fem år efter psykisk vold blev strafbart: Vi skal prøve langt flere sager i retten

Nedgørelse, isolation, manipulation.

Over 100.000 danske borgere udsættes hvert år for psykisk vold i en nær relation. Lidt over 500 af dem anmelder volden, men kun i et fåtal af sagerne rejses der tiltale.

Det fortæller Katrine Amalie Keller, der er cand.soc. i Security Risk Management og seniorkonsulent hos organisationen Lev Uden Vold. Sammen med sine kolleger har hun de sidste måneder endevendt samtlige domsafsigelser i psykisk vold fra første kvartal i 2023 til første kvartal i 2024. I alt var der 72 sager, hvoraf der blev fældet dom i 42 af dem.

Det er ret lave tal, vurderer Katrine Amalie Keller:

”Når man sammenligner med antallet af sager om anden vold, og set i lyset af at psykisk vold er den voldsform, som flest danskere udsættes for, er det få sager. Vi kan også se, at der sjældent rejses tiltale for psykisk vold alene. Faktisk er det kun tilfældet i én ud af de 72 sager, vi har kigget på,” siger Katrine Amalie Keller og fortæller, at der i de øvrige sager typisk også indgår fysisk eller seksuel vold.

At der i de fleste sager rejses tiltale for andre forhold end psykisk vold, vurderer Katrine Amalie Keller blandt andet handler om, at man endnu mangler erfaring med at arbejde med paragraffen om psykisk vold.

”Det beskrives blandt andet i paragraffen, at volden skal være både ’grov’ og ’egnet til utilbørligt at styre’. Men hvornår er en adfærd ’grov nok’? og hvornår er den ’egnet til at styre’? For at kunne slå det fast, bliver vi nødt til at få flere sager igennem retssystemet. Også sager der udelukkende omhandler psykisk vold,” siger hun.

Hun mener, at det såkaldte opportunitetsprincip kan stå i vejen for, at flere sager kommer i retten. Med opportunitetsprincippet har anklagemyndigheden mulighed for at vurdere, om alle forhold i en sag skal rejses. Det vurderer de blandt andet ud fra, hvad det vil koste af ressourcer, og om det vil have betydning for udmålingen af den samlede straf.

”Det giver god mening i store sager med flere af samme type forhold, da det sparer tid og ressourcer. Men tager man den praksis over på vold, kan man gisne om, om man er tilbøjelig til at droppe den psykiske vold, der er besværlig og krævende at bevise, hvis der er tale om flere forhold om anden vold, og straffen bliver den samme. Det er ikke noget, vi kan læse ud af vores data, men flere juridiske eksperter peger på det,” siger Katrine Amalie Keller og fortsætter:

”Når man skal beslutte, om en sag skal for retten, skal man altid vurdere, om det er sandsynligt, at der kan fældes dom eller ej. Den vurdering, skal man lave, men det er ærgerligt, hvis knaphed i ressourcer gør, at sager om psykisk vold ikke kommer for en dommer,” siger hun.

Hun fortæller, at Lev Uden Volds kulegravning af sagerne viste, at der i de sager, hvor der var faldet dom, var tale om vold af meget grov karakter, og i halvdelen af sagerne var gerningspersonen tidligere dømt.

Svært at bevise

At psykisk vold er kompleks at bevise skyldes, ifølge Katrine Amalie Keller, at man skal kunne bevise handlinger udøvet over en længere tidsperiode, og som tilsammen udgør den psykiske vold.

”Det er en ny måde for politiet at arbejde på. Når fysisk vold skal efterforskes, er det blot en enkelt handling, der skal indsamles materiale nok til at kunne bevise, fx et spark eller et slag, hvorimod psykisk vold består af mange gentagne nedværdigende og krænkende handlinger. Det er et puslespil, der skal lægges,”siger Katrine Amalie Keller.

Hun fortæller, at de i de sager, de har undersøgt, kan se, at der lægges vægt på vidneforklaringer, også fra andre end forurettede og tiltalte. Det kan være familiemedlemmer, lærere eller kollegaer, der kan fortælle om, hvordan de oplevede, at forurettede blev isoleret, nedgjort eller ændrede adfærd. Herudover fyldte digitale beviser en del, blandt andet sms-korrespondancer og lydoptagelser.

I nogle af de sager, hvor tiltalte blev frifundet, var begrundelsen, at forurettedes forklaring fremstod usammenhængende eller usandsynlig.

”Det er endnu en udfordring. Ofte vil den forurettede have traumereaktioner, men den viden om psykisk vold og traumereaktioner er ofte fraværende i retten. Det er anklagerens opgave at forklare, hvorfor forurettede regerer på en måde, der kan virke atypisk, hvis man ikke har kendskab til almindelige traumereaktioner, fx griner eller at hukommelsen er fragmenteret, og det derfor at svært at skabe en lineær fortælling,” siger Katrine Amalie Keller.

Mere viden

Katrine Amalie Keller peger på, at der er brug for et generelt vidensløft, når det handler om psykisk vold. En undersøgelse af befolkningens viden om psykisk vold, som Lev Uden Vold udgav i september, viste, at de fleste danske borgere har hørt om psykisk vold, men deres forståelse varierer, og fire ud af ti ved ikke, at det er strafbart.

Også hos politiet og dommerstanden er mere viden vigtig, mener Katrine Amalie Keller.

”Politiet har gjort en indsats ved at oprette teams med specialister inden for voldsområdet, som understøtter efterforskningen og efteruddanner personalet. Dommerne derimod har ikke fået efteruddannelse. Man kunne argumentere for, at dommere også bør uddannes i voldsfaglig viden, så de kan forstå de komplekse dynamikker og subtile måder, psykisk vold kommer til udtryk på,” siger hun og fremhæver, at vidensniveauet skal løftes i hele befolkningen.

”Det er nødvendigt, at vi får løftet den generelle viden og opmærksomhed på psykisk vold, især fordi det ofte er lægdommere – almindelige borgere – der er med til at træffe afgørelsen i mange af de sager, vi har gennemgået.”

Ingen mænd blandt de forurettede

Undersøgelsen fra Lev Uden Vold peger desuden på en kønnet tendens, som Katrine Amalie Keller mener, man skal være opmærksom på i retsvæsnet. Nemlig at det i ingen af sagerne er mænd, der er den forurettede.

”Vi ved, at der også er mænd, der udsættes for psykisk vold, så hvorfor anmelder de det ikke? Er det, fordi de føler, at det er skamfuldt, eller fordi der ikke har været nok offentlig opmærksomhed på mænd, der udsættes for vold? Det kan vi ikke svare på, men det kan være vigtigt at have for øje. Ligesom det er bemærkelsesværdigt, at alle parforholdene er heteroseksuelle,” siger hun.

Endelig peger Katrine Amalie Keller på, at det overraskede hende, at børn indgik som en af de forurettede i næsten halvdelen af sagerne. Men samtidig kunne de i mange af sagerne, på tværs af domfældelser og frifindelser, se, at børn har overværet volden, uden at de optrådte som forurettede.

”Vi ved fra forskningen, at det har lige så store konsekvenser at se sine forældre blive udsat for vold, som selv at blive udsat for vold. Dermed kunne barnet i princippet også optræde som forurettet i de sager,” siger hun.