Forsker: Giv natur på recept

”Det er lyset. Det er farverne. Det er lydene. Hele det liv, der møder os, når vi går ud i naturen, har en beroligende effekt på os – og en stor betydning for vores mentale sundhed. Vel at mærke, hvis der er tale om natur, hvor vi finder tryghed, og samtidig fascineres af det, vi sanser.”

Sådan fortæller Dorthe Varning Poulsen, der forsker i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed på Københavns Universitet.

Hun mener, at vi både på social- og sundhedsområdet burde udnytte naturens rehabiliterende effekt meget mere. Naturen påvirker os nemlig fysiologisk og gør blandt andet, at vi føler os mindre stressede og i bedre balance, fortæller hun:

”Vores hormonsystem og vores immunforsvar bliver påvirket. Vores blodtryk falder, når vi er i tryg natur, og det samme gør stresshormoner som kortisol. Den måde, vi registrerer det på, er, at vi oplever os selv som mindre stressede. Det giver en følelse af balance og tryghed. Og glæde,” forklarer hun.

En del af Dorthe Varning Poulsens forskning foregår i Terapihaven Nacadia i Hørsholm. Her har hun sammen med sin forskergruppe undersøgt, hvordan man kan inddrage naturen i behandlingen af blandt andet stress- og depressionsramte, voldsramte kvinder og demente borgere.

Krisecenteret Danner, der hjælper kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer, har hentet inspiration og efteruddannelse i terapihaven, og i dag har krisecenteret deres egen terapihave, og naturen er en integreret del af deres arbejde. Ofte lider de voldsramte kvinder af PTSD. Naturen hjælper dem blandt andet til at finde ro og få åbnet op for deres sanser igen.

I forhold til de demente borgere kan man se, at naturen gennem genkendelige dufte, lyde og andre sanseindtryk kan hjælpe dem til at genkalde stemninger og give ro i nervesystemet.

”Det ændrer ikke på udviklingen af sygdommen, men deres relation til omverdenen bliver bedre, og livskvaliteten øges,” fortæller Dorthe Varning Poulsen.

Vi søger bestemte naturrum

Når man bruger en terapihave som ramme for arbejdet med fx stress- eller depressionsramte, skal nogle bestemte naturelementer være repræsenterede, fortæller Dorthe Varning Poulsen. Forskning inden for miljøpsykologi peger nemlig på, at vi er disponerede for at foretrække bestemte naturtyper:

”Da vi i sin tid skulle overleve i naturen, var vi meget afhængige af, at vi kunne reagere lynhurtigt reflektorisk på det, vi umiddelbart sansede i naturmiljøet. Og derfor peger en retning inden for miljøpsykologien på, at vi har nogle præferencer for noget – og at der er andet, vi gerne vil fjerne os fra. Lugten af noget, der er råddent fx – eller hvis der er noget krat, hvor vi ikke kan se, om der gemmer sig noget i det. Golde områder uden liv bryder vi os heller ikke om,” siger Dorthe Varning Poulsen og fortæller, at vi derimod godt kan lide at komme op og kigge langt, lyden af rindende vand – og at der mulighed for ly og læ.

Hun forklarer, at det blandt andet er den viden, landskabsarkitekterne bruger, når de skaber terapihaverne – og som gør, at haverne sammen med naturbaseret terapi har effekt.

”Er man stress- eller depressionsramt, har man ikke altid overskud til selv at opsøge den natur, der har beroligende effekt. Man har brug for hjælp,” siger hun og understreger, at det ikke er nok bare at gå ud i terapihaven. Der er brug for en terapeut med godt kendskab til naturen, som kan sætte gang i de aktiviteter, der stimulerer vores sanseapparat.

”Man er nødt til at have et stort kendskab til naturen for at kunne udvælge de elementer, der understøtter de udfordringer, den enkelte borger eller patient har,” siger hun.

Vi mennesker er disponerede for at foretrække bestemte naturtyper. Blandt andet at der er mulighed for ly og læ. Terapihaven Nacadia i Hørsholm er skabt ud fra den viden. Foto: Anna Maud von Bülow

I Nacadia har I gode resultater med at bruge naturen i forhold til både fysiske og psykiske lidelser. Hvordan går det med at integrere den andre steder i sundhedssystemet og i sociale indsatser?

”Mange sundhedscentre tilbyder borgerne uderehabilitering. Og også indenfor det psykiatriske område oplever jeg, at der efterspørges viden om, hvordan man kan tilrettelægge naturbaserede aktiviteter, men det går langsomt, fordi det endnu ikke sat i system,” siger hun og uddyber:

”Sundhedsstyrelsen anerkender endnu ikke naturen som rehabiliterende. Og især i kommunale sundhedscentre og regioner, hvor den specialiserede rehabilitering og psykiatriske behandling foregår, mangler man retningslinjer for, hvordan man kan inddrage naturen.”

”Jeg talte for nylig med nogle ergoterapeuter og fysioterapeuter på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden, der fortalte, at hvis man har brug for nogle nye redskaber indendørs, fx nye måtter eller elastikker, så er det relativt nemt at få. Men når det handler om at skabe en mere hensigtsmæssig indretning af udendørsarealer, er det anderledes. Man anerkender ikke, at varieret natur har en betydning for behandlingen.”

Hvad skal der til for, at vi i Danmark i højere grad anerkender naturens rehabiliterende effekt?

”Der skal laves nogle anbefalinger – fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Der er lavet rigtig mange undersøgelser, der viser, hvad det gør ved os at komme ud i naturen. Vi skal tage naturen lige så alvorligt kost og motion,” siger hun – og peger mod Sverige. I Sverige har man, ligesom i blandt andet England og Japan, natur på recept. Fx i forhold til demensbehandling.  

”Som hjemmeboende dement i Danmark kan man komme på dagcenter tre dage om ugen. I Sverige kan man vælge, om man hellere vil ud på en gård og deltage i aktiviteter. Passe dyr, grave kartofler og den slags. Man har også brugt naturen meget inden for ungeområdet, som vi også begynder på herhjemme,” siger hun – og fortæller, at hun var involveret i et projekt for udsatte unge, hvor de unge selv skulle være med til at udvikle udeaktiviteterne.

”En ville gerne prøve at klappe en hest. En anden havde aldrig set havet. Det selv at være med til at beslutte, hvad der kunne være en særlig oplevelse i naturen, styrker ens motivation for at søge derud,” siger hun og tilføjer:

”Mange af os oplever det som en selvfølge at kunne opholde os i naturen, men der er meget store grupper, hvor det slet ikke er selvfølgeligt, og hvor man ikke kunne drømme om at opsøge den på egen hånd. For nogle er naturen både utryg og skræmmende,” siger hun og peger på, at nogle også kan være for syge til at kommer derud.

”Jeg har mødt patienter, der er så dårlige, med angst og depression fx, at de ikke kan komme ud ad døren, så kan man arbejde med at få naturen ind til dem. At åbne vinduet, så de kan følge årstiderne og mærke vinden – eller kigge op på skyerne. På den måde hjælper man dem til at skabe en relation til naturen og føle, at de er en del af noget.”

Udover at inddrage naturens rehabiliterende effekt i sundhedsvæsnet og sociale indsatser, peger Dorthe Varning Poulsen på, at vi også skal forske mere i, hvilke elementer i den danske natur der har effekt på vores sundhed.

”Vi ved fra forskningen, at der findes nogle phytoncider, dvs. stoffer, som udskilles fra planterne som en del af deres egen beskyttelse mod skadelige organismer, som har stor betydning for vores immunforsvar. De findes blandt andet i nåletræer. Men meget af den forskning, der findes, er lavet i asiatiske lande. Der mangler viden om, hvad der findes i den nordiske natur, der har indvirkning på vores fysiske og mentale sundhed,” siger hun.