Forsker vil have lægerne til at tale med patienterne om andet end sygdom. Det kan forbedre deres helbred og livskvalitet

”Når jeg har ondt i maven, overvejer jeg, om det er ok at kontakte min læge, er jeg syg nok? Og er symptomerne psykiske, eller har jeg ’rigtigt’ ondt i maven?”

Sådan fortalte en kvinde med svær psykisk sygdom, da hun blev interviewet af en antropolog i forbindelse med et kursus for praktiserende læger. Hun fortalte også, at hun flere gange havde oplevet, at hendes praktiserende læge vurderede, at hendes symptomer skyldtes medicin eller hendes psykiske sygdom uden at undersøge hende.

Selvom de praktiserende læger, der sad og lyttede, var erfarne læger, kom hendes beretning bag på dem.

”Det var en kæmpe øjenåbner for dem at komme med ind i hjernen på et menneske med svær psykisk sygdom og forstå, hvor svært det kan være at passe ind i et sundhedssystem, der er indrettet til nogle, der fungerer på en bestemt måde,” siger Anne Møller. Hun er praktiserende læge og projektleder på forskningsprojektet SOFIA på Københavns Universitet, der har som formål at øge livskvalitet og forlænge levetiden hos mennesker med svær psykisk sygdom som skizofreni, svær depression eller bipolar lidelse.

Kurset var en del af et pilotprojekt, hvor forskergruppen undersøgte, om en forlænget konsultationstid hos den praktiserende læge kunne forbedre relationen mellem lægen og patienterne.

Egentlig skulle pilotprojektet have udmundet i et større forskningsprojekt, men virkeligheden overhalede, da muligheden for at tilbyde længere konsultation til mennesker med svær psykisk sygdom på op til 45 minutter blev skrevet ind i overenskomsten for praktiserende læger i 2022.

”Det er selvfølgelig utroligt positivt, at det er muligt at tilbyde længere konsultationer, for det ser ud til, at det har en positiv effekt. Relationen mellem læge og patient bliver bedre, og patienterne får mere mod på at kontakte deres læge. Men vi nåede ikke at adressere alle de udfordringer, vi var stødt på i løbet af SOFIA-projektet. 80 procent af det, vi anbefalede, er kommet med i overenskomsten, men der mangler det allervigtigste, nemlig en introduktion eller et kursus til de praktiserende læger,” siger Anne Møller.

Hun fortæller, at de gennem pilotprojektet fandt ud af, at skulle den forlængede tid i konsultationen give mening, var det afgørende, at lægerne var klædt på med viden om, hvilke udfordringer, tanker og erfaringer, patienter med svær psykisk sygdom typisk har.

”Det kursus, vi tilbød i pilotprojektet, gav lægerne en viden, de kunne bruge til at møde patienten i den forlængede konsultation ikke bare som et menneske med psykisk sygdom, men som et helt menneske, og det var en viden, som de ellers ikke havde adgang til,” siger hun.

Styret konsultation

Socialt Indblik har tidligere skrevet om et feltstudie i SOFIA-projektet, der viste, at når mennesker med svær psykisk sygdom forsømmer at komme til læge, skyldes det blandt andet, at de har svært ved at vurdere, om de har psykiske eller somatiske symptomer og sætte ord på dem. Men også at de ikke føler sig set og hørt, når de møder sundhedsvæsenet. Studiet viste desuden, at lægen sjældent rører ved eller fysisk undersøger mennesker med svær psykisk sygdom.

Det var den viden, pilotprojektet om den forlængede konsultationstid tog udgangspunkt i.

I første omgang fik syv praktiserende læger i Hobro Kommune ressourcer til at opsøge patienter med svær psykisk sygdom og tilbyde dem en konsultation på op til 45 minutter. Patienterne tog godt imod tilbuddet, men det var svært at finde tid og overskud til at opsøge patienterne. Og heller ikke indholdet i konsultationen gik helt i den retning, man ønskede.

”Lægerne havde fået adgang til patienternes svar fra et spørgeskema, som handlede om livskvalitet – og mange af dem kom ikke videre. De nåede aldrig til at lave den somatiske undersøgelse af patienterne, som skulle være en del af konsultationen,” fortæller Anne Møller.

Det førte til, at forskergruppen lavede specifikke krav til, hvad konsultationen skulle indeholde i det efterfølgende pilotstudie. Den såkaldte SOFIA-model, som de testede på ni praksisser i Region Sjælland og Region Hovedstaden, og som er den model, man i dag opfordrer lægerne til at bruge i den forlængede konsultation.

”Der er en del, hvor patienten kommer til orde, og en del, hvor lægen kommer til orde med sin lægefaglighed. Og hvis patienten er interesseret, og det giver mening i konsultationen, skal lægen lave en fysisk undersøgelse. Til sidst skal der laves en medicingennemgang og aftaler for, hvad der skal ske fremadrettet.”

Men igen viste rekrutteringen sig at være en udfordring. Denne gang rekrutteringen af de almen praktiserende læger, der skulle indgå i projektet.

”Vi brugte trekvart år på at rekruttere tolv praktiserende læger. Det var ikke bare den længere konsultation, der var udfordringen. Det var også alt det praktiske, som praksispersonale skulle stå for. Det var en barriere, og det kan jeg også se, at det er nu, når jeg er ude og tale med praktiserende læger,” fortæller hun.

Med ind i hjernen

Erfaringerne fra Hobro fik også forskergruppen til at iværksætte det kursus for praktiserende læger, hvor kvinden med psykisk sygdom fortalte. Og også siden har patientrepræsentanter været med, når forskerne i SOFIA-projektet holder oplæg for praktiserende læger – eller politikere.

”Mange patienter med svær psykisk sygdom har kun dårlige erfaringer med sundhedsvæsnet og føler sig ikke set, hørt og respekteret. Vi kan selvfølgelig ikke vende 30 års dårlig erfaring med ét, men vi kan begynde at gøre noget på en anden måde, og det starter med at forstå dem,” siger Anne Møller.

Noget af det, der, ifølge Anne Møller, kan være svært for læger at acceptere, er, at det kan være nødvendigt at bruge tid på at tale med patienten om ikke-lægefaglige emner i konsultationen.

”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke kan løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”

Både de læger og de patienter, der deltog i pilotprojektet, fortalte, at relationen mellem læge og patient blev bedre.

”Helbredet kom faktisk lidt i anden række for både patienter og læger. For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De opbyggende en relation og en interesse ikke bare for patienten, men for mennesket, måske fandt de ud af, at han eller hun malede eller spillede musik. Dermed fik de også øje for kompleksiteten,” siger hun og tilføjer:

”Så kan det selvfølgelig være en balancegang, hvornår lægen skal sætte foden ned og sige: Nu skal vi tale om din sukkersyge, selvom der er noget andet, du synes er vigtigere,” siger hun og fortæller, at nogle af lægerne pegede på, at det var nemmere at nå frem til at lave en fysisk undersøgelse, når der var god tid.

Træder også selv ved siden af

For Anne Møller selv har den største øjenåbner været at opdage, hvor meget, der går forud for, at en patient med svær psykisk sygdom kontakter lægen. Fx at de bruger enormt meget tid på at tolke deres symptomer og vurdere, om det er ok at kontakte lægen – er jeg syg nok? Og også tanken om at skulle sidde i venteværelset en dag, hvor man har det psykisk skidt, kan, ifølge Anne Møller, afholde nogle patienter fra at møde op.

”Indsigten har givet mig en rummelighed, der gør det nemmere for mig at acceptere, når de fx ikke dukker op til en konsultation i min praksis,” siger hun og fortæller, at hun er begyndt at spørge ind til de patienter med svær psykisk sygdom, der kommer til den forlængede konsultation: Er der noget, vi kan gøre bedre? Kan vi fx indrettet venteværelset på en anden måde? Eller foretrækker du at stå udenfor og ryge, indtil det bliver din tur? Og vil du gerne have, vi ringer om morgenen, når du har en tid?

Men hun er også blevet opmærksom på, hvor forskellig psykisk sygdom kan være.

”I projektet oplevede vi, at nogle patienter blev glade, når vi ringede til dem og sagde: ’Du er udvalgt, fordi du har svær psykisk sygdom og kan tilbydes en længere konsultation.’ De var kun vant til at være i berøring med sundhedsvæsnet, når de talte med en psykiater, fordi de havde en psykose, men der var også nogle, der følte sig stigmatiserede, fordi det ikke var sådan, de så sig selv,” siger hun og fortsætter:

”Der er rigtig meget fornuft i at screene gruppen og få flere til lægen, fordi mennesker med svær psykisk sygdom ofte også har fysiske sygdomme. Men vi kan også komme til at sygeliggøre. For at behandle patienter med svær psykisk sygdom ligesom andre, skal man så behandle dem anderledes? Det er hele tiden en balancegang, for når vi så behandler anderledes, stigmatiserer vi så?” spørger hun.

Det kan, som Anne Møller udtrykker det, være nemt at være den forsker, der skubber på for, at lægerne i højere grad rummer og forstår patienter med svær psykisk sygdom, for hjemme i egen praksis, er hun, trods sin viden, ofte selv i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

”Den anden dag ringede en ung kvinde, der havde det virkelig svært. Hun havde en opfattelse af, at jeg ikke ville hjælpe hende. Hun var virkelig vred, og jeg gravede i min hjerne for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre for at gøre det rigtige,” siger hun og fortsætter:

”Tidligere ville kvinden, som har psykisk sygdom og misbrug, slet ikke tale med sin læge. Nu har vi faktisk fået kontakt, og så håber jeg på sigt, at hun kan komme et bedre sted hen. Men hvis du interviewede hende, ville hun sige, at jeg er helt umulig, for det er sådan, det ser ud fra hendes perspektiv lige nu. Blandt andet fordi jeg ikke ville give hende den medicin, hun gerne ville have. Det er en gruppe, der kan være rigtig svær, fordi de kan have virkelig dårlige perioder,” siger hun.

Få får tilbuddet

I dag, to år efter at det blev muligt for praktiserende læger at tilbyde patienter med svær psykisk sygdom forlænget konsultationstid, er der stadig mange læger, der ikke kender til muligheden. Faktisk bliver ydelsen kun brugt 10 procent af, hvad der var forventet. Det mener Anne Møller, der skal laves om på.

”Det er selvfølgelig stadigvæk nyt. Men der er nogen, der skal høre om det. Lægerne skal vide, at muligheden findes. Patienterne skal vide det. Og bosteder og kommuner skal vide det,” siger hun og peger på, at tid og overskud stadig er en udfordring, særligt da fordelingen af patienter med svær psykisk sygdom er ulige, og den opsøgende indsats ikke er honoreret.

”Måske skal man ikke have helt så mange patienter, hvis man har rigtig mange tunge og sårbare patienter, som man typisk har i udkantsdanmark. Det er noget af det, man diskuterer lige nu rent politisk. Et bud kunne være, at antallet af patienter, man har på sin liste, afhænger af, hvordan det ser ud demografisk der, hvor man har sin praksis.”

Selvom de længere konsultationer og den bedre kontakt mellem læge og patient, ifølge Anne Møller, ser ud til at have betydning for patienternes livskvalitet og for, at de kommer oftere til lægen, så kan hun ikke sige noget om, hvorvidt det forbedrer deres helbred og forlænger deres levetid.

”Det håber vi, det gør. Men vi ved det faktisk ikke,” siger hun.