Holdet bag
Socialt Indblik
Niels C. Svanborg, direktør, ansvarshavende chefredaktør, journalist og medlem af redaktionsgruppen
Niels er en del af redaktionsgruppen og arbejder herudover som ansvarshavende chefredaktør og direktør for Socialt Indblik.
Niels er uddannet journalist og har i mere end 20 år arbejdet med journalistik og formidling inden for en lang række af medier, som dagblad, tv-produktion, webproduktioner, podcast og sociale medier. Han har arbejdet med både nyheder, undersøgende journalistik, reportagejournalistik og politisk journalistik.
Skriv til niels@socialtindblik.dk
Anne Anthon Andersen, journalist og medlem af redaktionsgruppen
Anne Anthon Andersen er journalist med særlig forkærlighed for den fortællende journalistik, som hun blandt andet bidrager med til Socialt Indblik.
Anne Anthon Andersen er uddannet cand.comm fra Roskilde Universitet i 2010 med speciale i den stærke fortælling og med en bachelor i Socialvidenskab. Anne har siden 2010 arbejdet som selvstændig journalist med fokus på pædagogik, natur, naturterapi og mental sundhed. Samtidig arbejder Anne Anthon Andersen som ekstern lektor på RUC, og hun underviser i bæredygtig forretningsudvikling for freelancere og selvstændige.
Ud over Socialt Indblik skriver Anne Anthon Andersen blandt andet for Natur&Miljø, pædagogernes fagblad Børn&Unge, Solidaritet og Bogmagasinet.
Skriv til anne@socialtindblik.dk
Eva Frydensberg Holm, journalist og medlem af redaktionsgruppen
Eva Frydensberg Holm har været redaktør for flere skrevne medier. Ud over at skrive for Socialt Indblik arbejder Eva Frydensberg Holm som journalist og kommunikationsrådgiver. Hun skriver blandt andet om klima og miljø, uddannelse, pædagogik og socialstof.
Skriv til eva@socialtindblik.dk
Sille Jensen, grafiker, illustrator og medlem af redaktionsgruppen
Sille Jensen er som grafiker ansvarlig for Socialt Indbliks visuelle identitet og udtryk. Desuden illustrerer hun en del af artiklerne på Socialt Indblik.
Sille har lang erfaring med at tegne logoer og visuelle identiteter og med produktion af både tryksager og online-grafik. Sille skriver og tegner også i graphic novel-agtige formater.
Simon Skipper, fotojournalist og medlem af redaktionsgruppen
Simon Skipper er selvstændig fotojournalist med fokus på autentiske og nærværende visuelle fortællinger gennem foto og video. Simons projekter drejer sig især om identitet, fællesskab og sårbarhed.
Han er uddannet Certified Portrait Photographer og udover Socialt Indblik tæller hans kunder bl.a. Politiken, Miljøministeriet og Unicef.
Udover sit fotografiske virke arbejder Simon Skipper også som terapeut, coach og med Erasmus-ungdomsprojekter i Europa.
Annemette Fredslund, analytiker og ansvarlig for fokusgrupper
Annemette bidrager som analytiker med data og tal, der skaber indsigt og forståelse af målgruppen, annoncørerne og forretningen.
Annemette arbejder som analytiker med at skabe indsigt og data om målgruppe og annoncører, som anvendes både i vores journalistik og forretningsplan.
Annemette er cand. mag. i fransk og medievidenskab fra Århus Universitet og har efterfølgende taget en masteruddannelse i PR og kommunikation på Københavns Universitet. Siden 2013 har hun drevet Fredslund Research, som er en analysevirksomhed, der både analyserer data samt forbereder og gennemfører fokusgrupper.
Marie Wandel Kampmann, selvstændig webdesigner og -udvikler
Marie har ansvar for udviklingen af Socialt Indbliks hjemmeside.
Marie er uddannet journalist og har arbejdet som grafisk designer på Berlingske, inden hun i 2018 stiftede sit eget webbureau, DEL2.