Hvad sker der, når mødelokalet i jobcenteret skiftes ud med skoven, søen og den åbne himmel?

Jobcenteret i Ringe ligger tæt ved Ringe Sø i et tidligere hospital. Det er en gul murstensbygning, hvor fem trin op ad trappen fører til et venterum og videre til en lang gang med samtalerum på begge sider. På gangene hænger der billeder af mennesker i forskellige arbejdssituationer, og på vej til samtalerummet passerer man Jobbutikken, hvor der hænger opslag med ledige job. Et samtalerum indeholder typisk et bord, et antal stole, en væghængt skærm og et billede af en naturskøn lokation i kommunen. I dette rum sidder en borger, der på jobcentersprog ”har en sag i jobcenteret”, en sagsbehandler, måske en jobmentor, en jobkonsulent eller en bisidder. Huset, rummet, rammen og formen lægger op til faglighed, saglighed og fokus på jobbet.

Det er i dette rum, jobcenteret traditionelt har mødt borgerne. Det er her, samtalerne om job og uddannelse og om livet har udfoldet sig. Men som mange ved, så præger omgivelserne, hvordan vi er sammen, og hvad vi taler om.

Det ved vi nu med sikkerhed. For man er i jobcenteret begyndt at gå uden for bygningens mure. I denne kronik vil vi fortælle om, hvad der sker, når mødelokalet i jobcenteret skiftes ud med skoven, søen og den åbne himmel. Vi vil også fortælle om nogle af vores erfaringer med – på mange forskellige velfærdsområder – at integrere naturen i det sociale arbejde. Og vi slutter af med spørgsmålet: Hvad kunne det gøre ved velfærdsarbejdet, hvis vi langt oftere skiftede mødelokalet, klasseværelset og terapirummet ud med naturen? Og hvorfor gør vi det ikke langt mere?

I jobcenteret er der ofte brug for et bredere fokus end bare på et job

Størstedelen af de borgere, der kommer i jobcenteret, har andre problemer end ledighed. Anslået er det kun en femtedel af de borgere, der får hjælp fra jobcenteret, som ’bare skal have et job’. Langt størstedelen har andre udfordringer, nogle er meget langt fra arbejdsmarkedet, er måske ved at blive afklaret til førtidspension, fleksjob eller kan kun arbejde få timer om ugen. Udfordringerne kan være sociale, fysiske, psykiske, og ofte i en blanding. I nogle tilfælde har borgeren ydermere dårlige erfaringer med den kommunale organisation. Men alle har behov for at blive mødt som menneske og lyttet til. Dette gælder også de unge, der kommer i huset. I jobcenterregi er man ung, til man bliver 30 år. Netop fordi det ikke ”bare handler om et job”, er det vigtigt, at jobcenteret kan etablere samtaler om mange dele af livet – og det er her, omgivelserne kommer ind i billedet.

Beliggenheden ved naturskønne Ringe Sø giver Jobcenter Faaborg-Midtfyn en mulighed for at lave et andet møde med borgerne end mødet i samtalerummet. Fx kan en jobmentor gå en tur med den unge rundt om søen og have samtalen der. At gå og tale ved siden af hinanden kan for mange mennesker være en nemmere og mere ligeværdig måde at mødes på end at sidde overfor hinanden ved et bord, hvor der skal være øjenkontakt, og hvor den ene part typisk har en computer med.

Når stierne om søen bruges som møderum, kan det blive mere naturligt at holde pauser i samtalen, lytte, mens man vandrer sammen, og vente, til den unge har fundet ordene. Øjnene kan vandre hen over vandet, se på de mange gæs og skyerne, som spejler sig i søens vand, og derved være en samtale i naturen, side ved side, med højt til loftet, hvor der er ro og overskud til den til tider svære samtale.

Et laboratorium for integration af naturen i socialt arbejde

Brugen af naturen i Jobcenteret videreudvikles i et formaliseret samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Bikubens program Natur til et godt liv – Laboratoriet i Svanninge Bjerge. Laboratoriet har godt ti års erfaringer med, hvordan naturen kan løfte kvaliteten af det sociale arbejde. Laboratoriet samarbejder med mange forskellige typer af indsatser til unge – fx unge i botilbud, skoletilbud til unge i mistrivsel og skolevægring og unge i terapeutiske indsatser.

Senest har laboratoriet samarbejdet med Faaborg-Midtfyn Kommune om at integrere naturen i indsatser, der skal bringe unge tættere på job og uddannelse. De første erfaringer tyder på, at naturen kan være en nøgle til at skabe bevægelse og handlekraft hos unge, der er i kontakt med jobcenteret.

Vi drømmer om, at den samtale, som laboratoriet har med et lille antal organisationer, kan bredes ud til mange flere – på mange forskellige velfærdsområder. Interessen er stor. Og vi har god viden om, at det virker. Både fra forskningen og fra laboratoriets eget samarbejde med en række partnerorganisationer.

Nogle gange undrer vi os over, at der ikke sker mere, når så mange i vores omgivelser tilkendegiver, at det giver rigtig god mening at integrere naturen mere i det sociale arbejde. Hvad skal der til for, at vi får skabt større spredning? Det kan let blive ved små forsøg her og der. Hvordan kan vi rykke os mere?

Naturen er også relevant i et jobcenter

I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi med at integrere naturen på flere velfærdsområder. I Jobcenterregi er der i samarbejde med Bikubenfonden lavet et projekt med det formål at styrke deltagernes selvværd, individuelt afstemt til borger og til det arbejdsmarkedsrelaterede. I projektet er der fokus på blandt andet mødestabilitet, social forståelse, at erkende og flytte barrierer samt mestring og fokusering. Det sker gennem en meget praktisk opgave – at bygge en raftehytte, man kan overnatte i. Målgruppen har mange forskellige udfordringer, fx skizofreni, Aspergers syndrom, depression, misbrugsproblemer, angst og personlighedsforstyrrelse. Ofte er der også en fysisk problematik oveni, måske bare dårlig udholdenhed, måske smerter.

Hver gang vi mødes, starter vi med en snak om bålet, ofte med udgangspunkt i en opgave. I starten var opgaverne relationsdannende, senere mere personlige opgaver, som fx: ”Hvorfor er det svært at sætte grænser?” eller mere lavpraktisk: ”Hvorfor giver det for dig mening at vaske op?” Desuden skulle alle deltagere holde øje med en anden deltager og ved afslutning sige et par ord om, hvad den anden deltager havde udmærket sig med.

Deltagerne er generelt glade. De fortæller, at det er dejligt at komme ud og afsted. Mange fordi de på den måde har mødt nye mennesker og får trænet de sociale kompetencer i et fællesskab. Flere har en oplevelse af at være kommet ud og i gang, nogle fordi det hjælper i forhold til depressive tendenser, og nogle fordi de får eksponeret noget angst, som er gavnligt i forhold til at opdage, at man godt kan alligevel. Man kan tale om, at der er skabt et momentum, hvor deltagerne gerne vil mere og vil videre. En af deltagerne sætter nogle ord på, hvad der sker i naturen:

”… I alt det, der har været de sidste to år, så er det, som I har tilbudt, været der, hvor jeg rent faktisk har kunne mærke mig selv, efter hvad der føles som en evighed. Det er simpelthen den største gave at få TAK!”

Efter bare otte uger i skoven er 15 ud af 34 borgere (44 %) kommet i en form for beskæftigelse inden for tre måneder efter at have afsluttet forløbet. Det er svært at sige, om det er direkte afledt af naturprojektet. Var disse borgere alligevel kommet videre? Vi ved dog, at deltagerne har fået øget selvværdsfølelsen ganske pænt. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget dårligt selvværd, er deltagerne i gennemsnit gået fra 1 til 3.

Projektet har nu været gennemført med tre hold deltagere. Det er ved at blive evalueret og revideret med henblik på at fortsætte.

Regeringen har tilkendegivet, at der i den nærmeste tid skal ske massive regelforenklinger og ditto besparelser på beskæftigelsesområdet – blandt andet i forlængelse af ekspertudvalget for en fremtidig beskæftigelsesindsats, der afleverede deres rapport i juni 2024. Med flere frihedsgrader for den kommunale beskæftigelsesindsats og færre økonomiske midler skal den enkelte kommune finde deres vej i at lave mere fleksible og skræddersyede indsatser. Her tror vi, at naturen kan være et vigtigt greb at række ud efter for nogle af de borgergrupper, der er langt fra job og uddannelse.

Det kalder på, at vi har blik for, at arbejdsmarkedsrettede kompetencer ikke kun handler om kompetencer af teknisk, manuel og fysisk karakter – men at vi kan understøtte nogle borgere bedst ved at udvikle de psykiske og relationelle kompetencer. For ja, det hjælper – også i beskæftigelsesrettet forstand – når vi adresserer psykiske og relationelle problematikker. Både for at undgå mangeårige forløb, som ofte ender med førtidspension, og for at sikre borgere bedre livskvalitet. Naturforløbet betyder at komme ud blandt andre i en kontekst, hvor man er sammen om et fælles tredje. Opleve, at man har noget at byde ind med, få lidt motion og en snak om det svære.

Ni principper – sådan kan det naturintegrerede arbejde gribes an

Laboratoriet har i et samarbejde med Mobilize Strategy Consulting forsøgt at overkomme grøften mellem gode intentioner og den praksis, der melder sig i virkeligheden. Det har vi gjort ved at finde frem til nogle centrale principper for integration af naturen i socialt arbejde, som fagprofessionelle kan begynde at arbejde med i udvikling af egen naturfaglig praksis.

Principperne er formuleret så generelle, at de kan integreres på forskellige velfærdsområder og i arbejdet med mange forskellige borgergrupper. De seks af principperne handler om det faglige arbejde med de unge, mens tre af principperne handler om det organisatoriske arbejde. Læs om de ni principper til naturintegreret socialt arbejde her.

Et af de faglige principper handler om at bruge naturen bevidst. Naturintegreret arbejde som metode adskiller sig fra rekreative aktiviteter i naturen ved, at man som fagprofessionel arbejder fagligt og bevidst med naturen i det sociale arbejde. Det forudsætter en bevidsthed om, at naturens rum er forskellige og påvirker unge forskelligt. Naturen byder på andre oplevelser end klasselokalet eller en terapisession indendørs.

At bruge naturen bevidst indebærer, at du som fagprofessionel tager stilling til det overordnede mål med naturmødet. De mål kan være meget forskellige. I nogle situationer handler det fx om at skabe naturmøder, hvor de unge får mulighed for at mærke sig selv og træne at gå fra high arousal til low arousal og omvendt. Andre gange har man et mål om at træne aktiviteter, som kan være med til at styrke selvværd, at finde balance i krop og liv eller at reflektere over håb og drømme.

Gåturen ved Ringe Sø er også et eksempel på at skabe en ramme og et rum for en dialog, der bygger relationer og tillid mellem ung og fagprofessionel. Nogle gange skal der mange ture til rundt om søen, førend vi når til at tale job eller uddannelse. For måske er der andre områder af den unges liv, hvor der skal skabes bevægelse, førend de åbner for en undersøgende dialog om, hvad de vil, og hvad de kan. Her kan gåture i naturen, hvor man går ligeværdigt side ved side, bidrage til at skabe en bevægelse, som ikke altid er mulig ved skrivebordet.

Organisatorisk forankring og en langsigtet kulturforandring

Et af de organisatoriske principper, vi har udviklet, handler om at gøre udviklingsprojekter til en del af kernedriften. Princippet handler om, at det er vigtigt, at arbejdet med naturen bliver langsigtet forankret i organisationen og på sigt bliver en integreret del af organisationens DNA. Ellers er der fare for, at arbejdet med naturen bliver en kortvarig affære i et hjørne af en organisation, måske båret frem af enkelte ildsjæle.

Som organisation bør man stræbe efter at gøre indsatsen robust, uanset ændringer i medarbejdere, ledelse og ressourcer. Det anbefales også at have ambitioner om, at mange unge får glæde af indsatsen på længere sigt – også selvom man starter i det små. Begge dele kræver, at udviklingsprojektet forankres i driften.

Det kan være organisatorisk krævende at forankre udviklingsindsatser i den daglige drift og herigennem sprede indsatsen til flere borgere og flere områder. Ofte sker det ikke, fordi der i indsatsens levetid ikke har været et strategisk blik for, hvordan indsatsen indlejres i basisdriften, hvis de første erfaringer er gode. Forankring og spredning kræver desuden vedvarende ledelsesfokus og en tydelig ambition for, hvilken betydning det naturintegrerede sociale arbejde skal have i organisationen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdes der på flere måder med forankring af det naturintegrerede arbejde. Kommunens tilgang er, at det ikke blot handler om at sætte nye innovative indsatser i gang. Det handler tillige om at skabe en kulturforandring – hvor det at arbejde i naturen er en naturlig del af mange ledere og medarbejderes måde at være kommune på.

Dette arbejde er kun lige gået i gang. På tværs af arbejdsmarkedsområdet er der nedsat en intern vidensgruppe, som er spydspids i at udbrede viden om metoder og tilgange, udvikle prøvehandlinger, hvor naturen tænkes ind, og gøre det ikke-svært at bruge naturen i jobcenterets hverdagspraksis. Flere borgersamtaler kan med fordel flyttes ud i naturen – men det ligger ikke lige for hos alle kolleger. Så der er et stykke kultur- og transformationsarbejde i gang.

På en temadag i sensommeren kortlagde en gruppe medarbejdere på tværs af den kommunale organisation, hvad der allerede sker i forhold til at arbejde med naturen på tværs af forvaltningen. Det var en inspirerende og energifyldt dag, hvor nye muligheder blev formuleret, og der blev sat stik imellem forskellige områder. Formålet er at bringe disse erfaringer aktivt i spil i en videre kulturændring i kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommune har således ikke kun fokus på nye indsatser, men også på videreudvikling og spredning af de mange ting, der allerede er i gang.

Kommunen har også fokus på bredt at bringe naturen i den skønne sydfynske geografi i spil. Det gælder naturligvis Svanninge Bjerge i den sydlige ende af kommunen – hvor laboratoriet holder til – men også alle de andre naturområder, som kommunen byder på – for dem er der mange af. Den bynære natur er også vigtig, som fx turen rundt om søen i Ringe – lige ved siden af jobcenteret. Og det er ikke kun til samtaler med de unge, men også et oplagt sted for kollegiale drøftelser internt i organisationen. For ved at vi som kolleger benytter naturen til vores dialoger og arbejde, bliver skridtet til at tage samtalen med borgeren i naturen forhåbentlig mindre.

Ledelsesmæssigt bliver det vigtigt at have fokus på, at naturen kan være relevant i meget af det, vi gør – og at det er legitimt for de enkelte medarbejdere at integrere naturen i arbejdet, når de finder det relevant. Lederne går foran, fx ved at flere lægger møder og personaledage i naturen i stedet for i et møderum.

De unge skal inddrages i indsatsen

Et af principperne som Laboratoriet og Mobilize Strategy Consulting har formuleret er: ”Inddrag unge, så naturoplevelsen bliver meningsfuld og styrker deres handlekraft”.

I Jobcenterets naturprojekt starter vi derfor altid med en forsamtale, hvor borgeren dels får viden om de praktiske rammer, men også – og især – bliver spurgt ind til et mere personligt mål. For nok er det et selvværdsprojekt, men det er for løst bare at sige sådan. Der tales derfor om, hvad der skal bedres og hvordan. Hvad er dine udfordringer, og hvordan kan du træne dig bedre?

Undervejs i projektet er der individuelle gåture med psykologen, hvor der evalueres, og hvor borgeren hjælpes til at finde nye metoder til træning. Der er derfor aldrig to forløb, som er ens. Alle forløb starter med, i samarbejde med borgeren, at finde mål at begynde med, som undervejs i forløbet tilpasses og reguleres. Oftest inddrages andre aspekter af borgerens tilværelse, da de tilegnede metoder også gerne skal ’slå igennem’ i livet udenfor naturprojektet. Fx er den depressive borger jo ikke kun deprimeret ude i skoven, måske nærmest tværtimod, så der arbejdes også på, hvordan borgerne overfører de nye indsigter og erkendelser, samt tilegnede mestringer, til deres hverdagsliv.

Mobilisering af flere til at arbejde med naturen

I vores formulering af ni principper er det en stærk ambition at skabe viden i en tæt dialog med fagprofessionelle og unge og at bringe denne viden videre til andre – på en måde, så det er inspirerende og mærkbart.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er vi optagede af at formidle egne erfaringer med at arbejde med naturen til andre kommuner. Det gøres fx med denne kronik. Kommunen ser ligeledes perspektiver i at gå i dialog med uddannelsesinstitutioner for at undersøge, om vi sammen kan klæde fremtidige socialrådgivere og socialarbejdere på til at integrere naturen i det socialfaglige arbejde.

At anvende metodens ni principper er ikke ’plug and play’-implementering ved at læse publikationen. Det kræver, at man investerer i en lokal oversættelse, så metoden bliver tilpasset den lokale kontekst – både den konkrete borgergruppe, den faglige opgave og den lokale natur. Endvidere er det vigtigt, at man vedvarende arbejder med, hvordan metoden integreres i alt det, man i øvrigt gør sammen med unge. Naturen bør samtænkes med faglighed, arbejdsgange og rytmer i mødet med de unge. Det bør ikke være noget, der kun sker en gang imellem, men bør blive en del af måden at være organisation på.

Kan vi skabe en bevægelse?

Vi drømmer om, at man i mange flere hjørner af velfærdsdanmark går i gang med at integrere naturen i sit arbejde og sin hverdagspraksis. Kan vi skubbe på, at arbejdet indlejrer sig på det strategiske niveau i kommuner og civilsamfundsorganisationer – som en ny måde at arbejde på rigtig mange steder i organisationerne? Og kan spredningen accelereres gennem samarbejder og krydsbefrugtninger på tværs af forskellige organisationer og kommuner?

Vores mål er at skabe en bevægelse og en større systemisk forandring. Det kan vi ikke gøre alene. Vores håb er, at laboratoriet kan få flere mærkbare samarbejder med organisationer, der ønsker at arbejde med naturen. Vores håb er også, at vi gennem aktiv vidensdeling, inspiration, kommunikation og partnerskaber kan sætte frø rundt omkring, så flere organisationer af egen drift vælger at integrere naturen i deres arbejde.

Læs mere om Natur til et godt liv – Laboratoriet på denne hjemmeside