Afsnit: 11

Konflikterne kommer, når kravene bliver for høje

”Konflikthåndtering må aldrig blive den enkeltes ansvar alene, når man både arbejder på en skole og i et dagtilbud. Det er en fælles opgave. Det vil være for hårdt, hvis man som medarbejder skal stå med det ansvar alene. Vi bliver nødt til at have et fælles sprog og nogle overordnede rammer for, hvordan vi håndterer konflikter,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om konflikthåndtering.

Hvordan man kan arbejde med det fælles sprog og den fælles forståelse for konflikthåndteringen, taler Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten. Det handler både om de krav, som vi stiller til børnene, men også om den måde vi møder børnene på. 

”Man siger jo, at 80 % af alle konflikter opstår, fordi der er et krav, der er sat for højt. For os voksne kan det måske virke som et lillebitte krav, men i situationen var det sat for højt. Når børn viser den her udadreagerende adfærd, skal vi kigge på, hvad det er for nogle krav, vi stiller til dem? Er kravene sat for højt? Kan børnene leve op til dem?”, siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der i podcasten også råder til, at man som lærer eller pædagog ser på, hvordan man selv reagerer på vrede.

”Mange har svært ved at håndtere vrede. Det er ikke en specielt accepteret følelse at have i vores kultur. Tit så skal den pakkes lidt væk. Så mange går rundt og har svært ved at håndtere deres egen vrede som professionelle. Og så bliver det rigtig svært at stå over for et barn, der reagerer udad. Hvis ikke vi formår at regulere os selv lidt ned og smitte med vores rolige nervesystem, så bliver vi let smittet af de her børn, der står og buldrer med deres følelser,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Følg Socialt Indblik

Medvirkende

Anja Kristine Hvidberg Olsen

Musik

Johannes Elslo

Grafik

Sille Jensen

Tilrettelæggelse

Niels Svanborg

Lyt til Socialt Indblik