Kvinder med ADHD vil nuancere opfattelsen af diagnosen

40 år. Så lang tid skulle der gå, før Fie Vesterled opdagede, at den kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen, som hun havde udkæmpet hele sit voksne liv, kunne forklares med biologi i hendes hjerne – at hun havde ADHD.

At ADHD’en ikke tidligere var blevet opdaget, skyldtes manglende forståelse for, at ADHD kan komme til udtryk på adskillige måder både blandt psykologer, psykiatere og andre fagprofessionelle. Ingen havde opdaget Fie Vesterleds ADHD.  

”Min historie er desværre super klassisk. Stressramte kvinder, der søger hjælp hos læge, psykolog og psykiater i årevis, førend der er nogen, der ser, at det er ADHD,” siger Fie Vesterled, der har meldt sig som frivillig fortæller.

De seneste år er opfattelsen af ADHD blevet mere nuanceret. Forskningen har dokumenteret, at ADHD udvikler sig forskelligt, og flere voksne er blevet diagnosticeret. Og efter at den svenske psykiater Lotta Borg Skoglund udgav sin bog ”ADHD hos piger og kvinder: Fra dygtig pige til udbrændt kvinde” har mange flere voksne kvinder følt sig genkendt og er blevet diagnosticeret med ADHD.

ADHD kan komme til udtryk på mange måder, og man kan sagtens tage en lang uddannelse, gøre karriere og leve et udadtil succesfuldt liv med ADHD.

Men den brede samfundsmæssige opfattelse af, hvad det vil sige at have ADHD, er stadig fuld af fordomme, som stigmatiserer og spænder ben for et bæredygtigt liv. Og den forhindrer, at mennesker, der lever med ADHD, opdager og erkender, at det er det, de har. Fordi de spejler sig i de gamle fordomme, forklarer Gregers Gatzwiller, frivilligkonsulent og projektleder i ADHD-foreningen.

Blik for mangfoldighed

De fordomme skal et nyt fortællerkorps være med til at nedbryde. Det er ADHD-foreningen, der står bag projektet, hvor en række mennesker med ADHD har meldt sig til frivilligt at rejse rundt til daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og virksomheder for at udbrede kendskabet til, hvordan livet med ADHD er, og hvor forskelligt symptomerne kan komme til udtryk.

”Formålet med projektet er bl.a. at give et indblik i det levede liv med diagnosen, nedbryde nogle af de fordomme som findes om ADHD, påvirke til at få etableret et mere mangfoldigt blik på, hvad ADHD er og måske hjælpe nogle mennesker, som kan genkende sig selv hos fortællerne, og som måske har diagnosen uden at vide det,” forklarer Gregers Gatzwiller.

Særligt fra kvindelige medlemmer har interessen været stor. Mange af dem har valgt at melde sig, fordi deres ADHD først sent i livet er blevet opdaget og diagnosticeret, som det gælder for rigtigt mange kvinder, fordi symptomerne ofte kommer anderledes til udtryk hos piger end hos drenge, og fordi piger og kvinder er bedre til at maskere symptomerne end drenge er og ganske enkelt ikke selv har anet, at det var ADHD, der var årsag til deres udfordringer.

”Jeg synes, at det er vigtigt at få budskabet ud – at få ADHD normaliseret. Der er mange af os, der klarer os godt og lever et udadtil succesfuldt liv med karriere og dyrebare kompetencer, som bare kræver de rette rammer for, at vi ikke brænder ud, men trives. Det er vigtigt, at vi står frem og fortæller vores historie,” siger Fie Vesterled.

For Fie Vesterled var det livsforandrende at få stillet diagnosen for seks år siden.

”Selvom jeg har klaret mig godt, taget en lang uddannelse, haft en succesfuld karriere, har jeg hele tiden været styret af et indre pres efter at præstere bedre. Og følt mig som et sårbart svagt menneske, når jeg kollapsede, fordi jeg havde kørt i 9. gear alt for længe, fordi jeg simpelthen ikke kunne balancere mine ressourcer og mit overskud,” forklarer hun.

”Når ADHD-kollapsene rammer, falder energien så brat, at det er som et pludseligt fald i et hul, hvor du føler, at du ikke kan løfte armene, ikke bevæge kroppen, fordi batteriet er brugt op.”

Hyperfokus uden pauser

Bevidstheden om, at det er ADHD’en, der bringer hende herhen, samt medicinen og bestemte redskaber, der kan regulere energien, har hjulpet Fie Vesterled til at skabe et liv i bedre balance. 

”Jeg følte mig så forkert. Som et sårbart og svagt menneske. Det gør jeg ikke længere. Før jeg fik medicin og vidste, hvad det handlede om, kunne kollaps vare i flere dage. I dag kommer de sjældnere – jeg kan bedre forebygge det – tidligere kørte jeg bare, til jeg ramte muren,” siger hun.

”Jeg synes, at det er vigtigt at få budskabet ud, at få ADHD normaliseret ved, at nogle af os, der klarer os godt og lever et succesfuldt liv med karriere og tjek på det hele, står frem.”

Det er snart et år siden, at 28-årige Iben Rehling fik stillet diagnosen.

Det var en længerevarende sygemelding med stress, der fik hende til lægen for at blive udredt. Flere gange i sit liv har hun været ramt af stress, angst og søvnløshed.

Da hun læste Lotta Borg Skoglunds bog, følte hun sig genkendt.
”Jeg tænkte, gud, hvor er det vildt. Det er jo mit liv, hun beskriver; de ting, jeg aldrig selv har kunne forklare og sætte ord på – fx hvorfor jeg kan blive opslugt og fordybe mig på en helt vild intens måde, miste fornemmelsen for tid og sted fuldstændigt, som jeg ikke ser, at ret mange andre gør, og omvendt kan have helt vildt svært ved tidsstyring og at mærke mine helt basale behov fx at holde pause eller drikke vand og gå på toilettet i løbet af dagen.”

 ”Det har altid forvirret mig meget. Jeg følte mig både helt vildt dum og helt vildt klog. Fx til forelæsninger, hvor jeg bare ikke kunne lytte efter og koncentrere mig om, hvad de sagde. Men jeg kunne sagtens klare mig godt til eksamen – fik gode karakterer – jeg har læst på studier, hvor der ikke var så meget udenadslære – ud og samle empiri – jeg har brugt mit hyperfokus til at dykke ned i områder, der interesserer mig,” forklarer hun.

Åbenhed er vejen frem

Efter at Iben Rehling blev udredt og fik diagnosen, har hun kunne forstå sine mønstre og skabe bedre rammer for sit liv og arbejdsliv, bl.a. ved at tale åbent med sin chef og sine kollegaer om, hvilke rammer der sikrer hende de bedste betingelser – fx hvordan hun undgår stress og får mulighed for at bruge sit hyperfokus til at fordybe sig. Hendes åbenhed er blevet mødt positivt og givet anledning til god og ærlig dialog.

Hun meldte sig som frivillig fortæller for at være med til at nedbryde tabuerne og vise, at man kan tale om ADHD – at det ikke er så farligt.

”Jeg havde brugt så meget tid på at studere mig selv – havde lyst til at gøre noget, der gav noget til nogle andre. Jeg tænkte, at min historie repræsenterer ADHD på en måde, man ikke hører så meget om. Snakken om diagnoser kan være rigtig hård engang imellem. Jeg tror, at samtalen ansigt til ansigt kan noget – når man deler sin personlige fortælling, får omverdenen et mere fuldendt billede,” siger hun.

Fie Vestergaard og Iben Rehling har begge holdt deres første oplæg – begge på skoler for lærere – og deres motivation for at melde sig som fortællere deler de med de mange kvinder, der har meldt sig til fortællerkorpset.

”Kvinderne, jeg har talt med, har et stort ønske om at bidrage til at sikre, at vi som samfund bliver bedre til at få øje på ADHD blandt piger fremover,” forklarer Gregers Gatzwiller.

Når de frivillige fortællere melder sig, inviterer Gregers Gatzwiller til samtale om deres motivation og historie. Herefter får de et kursus af Tine Hedegaard, konsulent i ADHD-foreningen, som forbereder dem på at tage ud og fortælle – fx med gode råd til, hvordan de sætter grænser og passer på sig selv undervejs.

De næste uger bringer vi et par af de frivillige fortælleres historier. I næste uge kan du læse hele Fie Vesterleds fortælling. Fie Vesterled fik diagnosen ADHD som 40-årig: I dag arbejder hun for at skabe bedre betingelser for bæredygtige liv og arbejdsliv for mennesker med ADHD.