Læge og forfatter: “Jeg følte et kæmpe ansvar for at fortælle de historier, der ligger bag fysisk sygdom”

Det var tilbage i 2019, at hun fik idéen. Den kom ikke som et lyn fra en klar himmel, men snigende som en voksende trang til at gøre noget for at skabe mening i den medicinske udredning af patienter, der kunne føles utilstrækkelig. 

I sit arbejde som læge på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus oplevede Katharina Oravsky Sandström, at der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det.  

Selv kunne hun ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv?  

”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det, som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer hun. 

Hun har offentligt kritiseret lægefaget for at være for kold og kynisk og omsluttet i en ”kultur, hvor det er farligt at vise sårbarhed.” Det har hun blandt andet sagt i det lægefaglige tidsskrift Ugeskrift for Læger. Det var også det, der frustrerede hende i hendes virke som læge.       

Så når konsultationen var færdig, og Katharina Oravsky Sandström havde skrevet de kortfattede medicinske notater i journalen, fortsatte hun fortællingen i sin egen notesbog. En slags forlængelse af journalskrivningen. 

”Jeg oplevede jo, at det var en del af mit arbejde at have den slags samtaler med patienterne og brugte mine egne noter til at fortsætte samtalerne om det, der rørte sig for patienterne, når jeg mødte dem igen. Måske var det i virkeligheden også en slags terapi for mig selv, fordi jeg havde brug for et rum at placere al sårbarheden i – de samtaler, som der ikke er en kultur for at tale om i den lægefaglige praksis,” siger hun.

Når sygdom slår livet i stykker 

Siden gav fortsættelsen af journalskrivningen hende idéen til at skrive bogen ”Flamingokvinden – Fortællinger om mennesker, helbred og arbejdsliv”, som udkom for et par år siden.  

Flamingokvinden består af fem noveller, fem patientfortællinger, der alle kaster lys over, hvad der sker, når et menneskeliv bliver slået i stykker af sygdom. Hvordan det at blive sygemeldt starter en kamp, som spreder ringe, der får ubegribeligt store konsekvenser, om kampen gennem et komplekst system af sygedagpenge, forsikring, læge og psykologhjælp. 

Det var en almindelig fælleskonference, hvor læger og psykologer gennemgik dagens patienter, der inspirerede Katharina Oravsky Sandström til at gøre de notater, hun tog i sin notesbog, til en længere fortælling. 

Hun forklarer, at de på konferencen den dag talte om en mand, der var flygtet fra et sted i Mellemøsten til Danmark. Han havde klaret sig godt, og det var lykkedes ham at skabe et godt liv for sig selv og sin familie, men nu havde han, på grund af en ret simpel fysisk skade, fået reaktiveret dybe psykiske traumer, som havde gjort ham ude af stand til at arbejde og slået hans liv i stykker. 

”Det at komme til skade, så man bliver ude af stand til at arbejde, skaber ofte kæmpe ringe i vandet og får store konsekvenser for både patienten og de pårørende. Det at få en alvorlig uhelbredelig skulderskade fx, er jo ikke bare en fysisk skade. Det kan være en skade, der ændrer betingelserne for resten af livet fundamentalt. Mange har i den situation ikke kræfter til at tale deres sag og forklare omgivelserne, hvor slemt de i virkeligheden har det, og hvordan de oplever, at deres liv er faldet fra hinanden,” siger Katharina Oravsky Sandström og fortsætter: 

”Jeg følte, at det var mit ansvar at fortælle de historier. Jeg har altid selv brugt skønlitteraturen som spejl, når jeg møder udfordringer i livet, og har ofte anbefalet mine patienter at læse forskellige bøger, de kunne spejle sig i.” 

Manglende plads til sårbarheden 

Socialt Indblik har tidligere bragt et interview med de to norske læger Anna Luise Kirkengen og Ane Brandtzæg Næss, som har dokumenteret, hvordan belastende traumer sætter sig i kroppen og kan give fysiske sygdomme. På den baggrund argumenterer de to læger derfor for, at lægers behandling i langt højere grad bør have blik for traumers sundhedsskadelige konsekvenser. I stedet for udelukkende at undersøge, hvad patienten fejler, bør sundhedspersonale spørge, hvad der er hændt patienterne i deres liv. 

Katharina Oravsky Sandström kendte ikke til denne forskning, da hun skrev bogen. Men det er lige akkurat det blik for det hele menneske, hun selv har savnet i sit virke som læge. Og det er det, samt plads til sårbarheden og samtalerne, hun appellerer til med sin bog ”Flamingokvinden”. 

”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström. 

”Jeg tror på, at en del af behandlingen består i at forstå sin historie – hvilke faktorer og livsvilkår har bragt mig hertil?” siger hun. 

Helt konkret oplever hun, at det har fået patienterne til at åbne anspændte og fastlåste kroppe, sænke skuldrene og give slip, når hun har spurgt ind til deres liv. Og at de viser taknemmelighed over, at hun spørger. 

De glemte patienters stemme 

Selvom patientfortællingerne i ”Flamingokvinden” fremstår autentiske og meget vel kunne være skildringer af virkelige liv, er de alle fiktion, inspireret af virkeligheden, understreger hun. 

”Jeg havde et ønske om at skabe identifikation og vække empati, men det er selvfølgelig ikke ægte patienthistorier,” siger Katharina Oravsky Sandström.   

Udtrykket flamingokvinde har hun valgt som titel, fordi det beskriver et menneske, der har mistet sin stemme og kontrol i livet – og er blevet en slags marionetdukke i sit eget liv, forklarer Katharina Oravsky Sandström.    

Katharina Oravsky Sandströms ærinde har netop været at give patienterne en stemme og at bryde med de mange fordomme om, at langtidssygemeldte mennesker bare kan tage sig sammen og komme tilbage på arbejde. 

”Der er alt for mange fordomme om, at mennesker, der bliver langtidssygemeldte på grund af invaliderende, men måske for andre usynlige lidelser såsom smerter, er dovne og bare kan tage sig sammen. Der er mange, der glemmer, at de måske møder den syge, når vedkommende er på toppen og har mobiliseret alle deres kræfter til at mødes og drikke en kop kaffe,” siger hun.  

Med ”Flamingokvinden” tager hun læseren med helt ned i det dybeste mørke, fortvivlelsen og de følgevirkninger, som sygdommen skaber: skilsmisser, psykoser, selvskade og misbrug. Hun forklarer, hvordan behandlingen kan foregå og leverer også lægefaglige beskrivelser af de forskellige diagnoser, og hvordan de kommer til udtryk og kan påvirke den syge og de pårørende.

Katharina Oravsky Sandström har skrevet til mennesker, som selv er ramt af sygdom, der får livet til at slå sprækker, og til deres pårørende. Men også til fagprofessionelle – læger, psykologer, socialrådgivere og andet sundhedspersonale.

”Mit ønske er, at bogens fortællinger kan være med til at skabe en ny og skærpet forståelse af, hvor svært og hårdt og sårbart det er at være patient. Det kan man godt glemme, når man arbejder med patienter hver dag. Jeg vil gerne vække en ydmyghed i lægegerningen, som jeg selv har savnet i en ofte kynisk og hård kultur med meget lidt plads til at vise sårbarhed,” forklarer hun. 

Sårbarhedens potentiale 

Flamingokvinden portrætterer en glemt patientgruppe, som ud over sygdommen ofte er tynget af skyld og selvbebrejdelse, mener Katharina Oravsky Sandström: 

”Der er et benhårdt hierarki i sygdomme, der får lægefaglig, forskningsmæssig og politisk opmærksomhed.

Der er kæmpestor faglig forskel på interessen for lidelser, fx kræft og depression eller invaliderende diskusprolaps. Hvor kræft får massiv politisk, forskningsmæssig og økonomisk opmærksomhed, bliver langvarige kroniske lidelser, hvor der ikke er umiddelbar udsigt til bedring, ofte parkeret, nedprioriteret og talt om som en belastning for samfundet. Det skaber skyld, som ikke gør noget godt for patienternes tilstand.”   

Der bliver talt alt for lidt om de menneskelige historier og konsekvenser af de lidelser, som mange pådrager sig i forbindelse med et arbejde, hvor de i mange år har slidt for velfærdssamfundet, mener hun. Det er også den debat, hun ønsker at rejse.  

I de sidste kapitler af ”Flamingokvinden” forklarer Katharina Oravsky Sandström, hvordan sygedagpenge- og arbejdsskadesystemet fungerer, og hvad man kan gøre, hvis man fx oplever angst, selvskadende adfærd eller får selvmordstanker. Hun henviser også til foreninger, man kan kontakte, hvis man har brug for hjælp. 

”Vi bør starte en samtale om strukturer og vilkår i samfundet og arbejdslivet, der risikerer at nedbryde mennesker og gøre dem syge. Mit håb er, at patienter, der læser bogen, får en oplevelse af, at de ikke er alene, og at det ikke er dem, der er noget galt med. Det kan forhåbentlig være med til at løfte noget af skylden og skammen af deres skuldre,” siger Katharina Oravsky Sandström. 

”Jeg tror, at der er et kæmpe sundhedsmæssigt potentiale i at bryde tabuer omkring sårbarhed.”