Artikel
Lone og Arne fik en officiel undskyldning: “Skylden blev løftet af vores skuldre”
Lone Christensen og Arne Andersen har begge ventet længe på den officielle undskyldning, som social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) leverede til den officielle ceremoni i Horsens mandag den 11. september. Den markerede, at staten tog ansvar for de svigt og fysiske, psykiske og seksuelle overgreb, som en række anbragte børn, unge og voksne var udsat for i særforsorgens institutioner fra 1933-1980.
13. september 2023
Af Anne Anthon Andersen
anne@socialtindblik.dk
Video og foto: Tobias Stidsen
Det var tilbage i foråret 2022, at den længe ventede historiske redegørelse, udkom og dokumenterede statens svigt. Siden da har regeringen overvejet, om redegørelsen skulle give anledning til, at staten leverede en officiel undskyldning til de tidligere anbragte.
”Det at få den undskyldning betyder så meget for mig. Med undskyldningen bekræftede ministeren, at det ikke var vores skyld. Nu kan jeg få fred i sindet og føle værdighed”, siger 76-årige Arne Andersen.
Sammen med 75-årige Lone Christensen var han mandag kørt til Horsens for at modtage undskyldningen fra staten overbragt af ministeren.
Begge var de anbragt på Åndsvage Anstalten Hammer Bakker i Vodskov. Arne Andersen fra han var 6 år, til han fyldte 18. Lone Christensen fra hun var 6 år til hun fyldte 29.
Lone Christensen var blandt dem, der var skuffede over, at det skulle tage så lang tid at vurdere, om der skulle gives en officiel undskyldning fra staten.
”Den lod vente længe på sig. Det undrede mig, hvorfor det skulle tage så lang tid at tage beslutningen. Så i dag er jeg meget lettet. Tårerne faldt, da hun endelig sagde det – undskyld. Det rørte mig meget dybt,” siger hun.
Lone Christensen håber, at undskyldningen øger opmærksomheden om at skabe gode vilkår for dem, der er anbragt i dag.
Selvom det er mange år siden, at hun selv var anbragt, får undskyldningen helt konkret betydning, også for hendes eget liv, forklarer hun:
”Det at staten tager ansvar og erkender, at det var dybt forkert og urimeligt, hvad der skete, gør det muligt for mig at komme videre med mit liv. Nu ved jeg, at det ikke var mig, der var forkert.”
For Arne Andersen handler lettelsen også om, at han nu ikke længere skal spekulere over, om undskyldningen ville komme eller ej.
”Det er meget stærke følelser, der løber gennem mig i dag. Endelig har vi fået den undskyldning, og det betyder så meget for mig,” siger han.
